Firkløveren – omsorg og miljø  For CP er menneskelig omsorg og et rent miljø centrale begreber.
Derfor er firkløveren en central del af CP's logo - ligesom den er for de øvrige centerpartier i Norden og Østersø-området.
Om CP's logo og design
Et levende og åbent fællesskab CenterPartiet er et parti, der tør tage ansvar og gennemføre samfundsforandringer.
Men det er også et parti, som er et levende og åbent fællesskab, der giver muligheder og redskaber for mennesker til at udvikle sig.
Et moderne parti bør være link mellem offentlige beslutningstagere og engagerede medborgere.
|
 Pressemeddelelse:
Et nationalt rejsehold, der kan sættes ind, når en såkaldt nomadefamilie kommer i en kommunes søgelys, er et af de nye tiltag, som CenterPartiet peger på i et nyt socialpolitisk program, der handler om, hvordan samfundet kan hjælpe børn og unge, som har specielle behov og adskiller sig fra “normalområdet”.
“Rejseholdet skal følge nomadefamilierne på tværs af kommunegrænserne og dermed fjerne familiernes motivation til at rejse fra den ene kommune til den anden for at slippe for de sociale myndigheders indgriben i familiens liv,” konstaterer CenterPartiets socialpolitiske ordfører, Tonny Nielsen, Oue.
Han peger på, at et sådant rejsehold ville have kunnet gøre en stor forskel i den meget omtalte Brønderslev-sag, der i øjeblikket er for retten, og hvor familien var i søgelyset hos de sociale myndigheder både på Lolland, i Skanderborg og i Brønderslev. Men hver gang lykkedes det familien at slippe ud af søgelyset ved at flytte til en ny kommune og udnytte, at en ny socialforvaltning skulle begynde helt forfra.
“Formålet med rejseholdet er at sikre en fortsat støtte til såvel børn som voksne i familien, uanset bopæl. Samtidig skal pengene følge familierne på tværs af kommunegrænserne, så kommuner har fokus på indsatsen for at støtte familierne. I stedet for, som vi har set i Brønderslev-sagen, ligefrem at motivere familien til at flytte til en anden kommune, for dermed at spare penge,” siger Tonny Nielsen.
Et af kerneområderne for CenterPartiet er en styrkelse af civilsamfundet og de sociale organisationers muligheder for at præge samfundet med deres engagement, ansvarsfølelse for medmennesker og ønske om at møde det enkelte menneske med respekt og tillid. Derfor har organisationerne i civilsamfundet naturligvis også en central rolle i partiets indsats for udsatte børn, unge og familier.
“Vi ønsker at inddrage de frivillige foreninger og organisationer, som har erfaring og ekspertise på området. For os ville det synes helt natuligt, hvis det var en af de organisationer, som stod bag rejseholdet. Til finansiering heraf vil vi sikre en statslig pulje,” fortæller Tonny Nielsen.
“En gennemførelse af de mange initiativer til hjælp for udsatte familier, som vi peger på i programmet, vil her og nu naturligvis betyde øgede offentlige udgifter, men på længere sigt vil den have en langt større virkning end både regeringens og S-SF’s 2020-planer. Både økonomisk, og når vi taler om borgenes tryghed,” siger Tonny Nielsen og peger på, at alle undersøgelser viser, at en tidlig indsats giver børn og unge større mulighed for at klare sig godt senere i livet og dermed bl.a. undgår at blive kriminelle.
Pressemeddelelse:
Mens de offentlige myndigheder på flere og flere områder forventer af borgerne, at så megen kommunikation og udfyldning af blanketter som muligt sker elektronisk, synes tiden at være gået i stå på et enkelt område. Mens der ved dette års folketingsvalg vil blive gjort forsøg med elektronisk afstemning, skal partier, der ikke er repræsenteret i Folketinget, igennem en procedure, som ikke har ændret sig i mere end et kvart århundrede – og som på ingen måde har ladet sig påvirke af, at såvel pc som internet er kommet til siden.
“Det er på høje tid, at også proceduren for opstilling af politiske partier bevæger sig ind i det 21. århundrede”, mener organisatorisk landsformand for CenterPartiet, Per Schultz-Knudsen.
CP’s organisatorske udvalg har derfor fornyligt præsenteret medlemmerne af Folketingets præsidium for et forslag til, hvordan indsamling af vælgererklæringer kan moderniseres.
“CenterPartiet lægger både i sin opbygning og sin politik vægt på at være et parti for det 21. århundrede. Derfor er det naturligt, at vi i vores organisatoriske udvalg også har drøftet, hvordan man kan modernisere indsamlingen af vælgererklæringer – uden i øvrigt at slække på de krav, der stilles, for at et parti kan blive berettiget til at deltage i et folketingsvalg”, siger Per Schultz-Knudsen.
I øjeblikket skal en vælger, der synes, at et parti skal have lov til at stille op til Folketinget, først med en kuglepen udfylde og underskrive en såkaldt vælgererklæring, som derefter sendes til borgerservice i den kommune, som vælgeren bor i. Når kommunen har kontrolleret, at vælgeren bor i kommunen og er stemmeberettiget, sendes vælgererklæringen tilbage til vælgeren, som derefter skal sende erklæringen videre til partiet, som – når det nødvendige antal vælgererklæringer er samlet – skal aflevere den sammen med øvrige vælgererklæringer til Indenrigsministeriet, som så igen kontrollerer samtlige erklæringer.
“Den eneste, som har fordel af denne ældgamle procedure, er postvæsenet. Med de nye posttakster vil hvert nyt parti betyde en indtægt på godt en halv million for postvæsenet. Til gengæld skal såvel den enkelte vælger, partiet og det offentlige bruge resurser – såvel tid som økonomi – som ville være unødvendige, hvis den moderne teknologi blev taget i brug. Men det har indenrigsministeriet hidtil afvist at ville forsøge sig med. Derfor forsøger vi nu via Folketingets præsidium at få en modernisering også på dette område”, fortæller CenterPartiets organisatoriske landsformand.
CenterPartiets forslag går ud på at give vælgeren mulighed for elektronisk at udfylde og underskrive en erklæring ved hjælp af NemID. Erklæringen sendes elektronisk direkte til bopælskommunen, mens der samtidig sendes en kopi til partiet, så det kan følge med i, hvor mange erklæringer der udfyldes. I kommunen registreres vælgererklæringen elektronisk, og hvis den godkendes, indgår den i en landsdækkende database, hvorfra der gives besked til partiet, når det nødvendige antal gyldige vælgererklæringer er registreret.
“Med en sådan ordning vil både vælgeren, det offentlige og partiet spare både tid og penge. Samtidig kan kravet om indsamling af et bestemt antal vælgererklæringer fastholdes, så det kun er seriøse partier, der får mulighed for at deltage i folketingsvalgene”, konstaterer Per Schultz-Knudsen, der i øvrigt peger på, at den foreslåede metode også vil løse et risikoproblem ved den nuværende indsamlingsmetode.
“I dag skal en vælger på erklæringen ikke blot skrive navn og adresse, men også sit fulde personnummer, som vedkommende dermed udleverer til en tilfældig indsamler, som vedkommende sandsynligvis ikke kender. Man kan forestille sig personer, der opretter et parti og går i gang med indsamling af vælgererklæringer med det formål at misbruge folks identitet. Det vil ikke kunne ske med den metode, som vi har foreslået”, fastslår CenterPartiets organisatoriske landsformand, som allerede har fået positive tilbagemeldinger fra flere af medlemmerne i Folketingets præsidium.
Af Ibrahim Gøkhan, politisk landsformand:
Statsministeren udnævner udviklingsministeren Søren Pind til integrationsminister, selvom hr. Pind vil afskaffe integration og erstatte den med assimilation.
Søren Pind mener, at alle skal ligne danskere, men han forklarer ikke, hvem de er de danskere, han henviser til. Taler vi om danskere fra middelalderen, eller taler vi om danskere fra år 2011?
Hvis vi taler om danskerne idag, er hr Pinds forslag meningsløst.
Det Danmark vi har i dag, er meget anderledes end det simple og nostalgiske Danmark, som højrefløjen ofte refererer til.
Vi har et mere demokratisk, åbent, globalt samfund, som handler med hele verden og agerer internationalt.
Vi danskere skal ikke kun integreres eller assimileres indenfor vores eget lands grænser.
Vi er nødt til at forholde os til, hvordan livet udenfor er.
Faktisk er verden allerede i Danmark.
Folk med rødder fra alle verdensdele er i virkeligheden nyttige samfundsborgere i Danmark.
Så spørgsmålet er, hvad det egentlig er, Søren Pind vil med sine forslag, når de nu i virkeligheden er betydningsløs, tom snak?
Vi ved, der er snart valg, og regeringen sammen med dens støtteparti vil igen forsøge at manipulere og skræmme almindelige danskere med, at der er fremmede, som vil overtage deres land ved at underminere den dansk kultur.
I de sidste ti år har regeringen ikke været i stand til at rette op på dansk økonomi.
Danmark er i dag fattigere end det var for 10 år siden.
Landet har deltaget i unødvendige krige med store danske tab som resultat.
Der er kløft mellem rige og fattige i Danmark.
Velfærdsamfundet, som vi kender det, er ved at forsvinde.
Og alligevel har regeringen besluttet, at vi med fokus på udlændingedebatten skal skrue tiden tilbage til 2001.
Det er, som om nogle i Danmark helst ville starte karikaturtegningen og de adskillige ulovlige krige op igen.
Men almindelige borgere i Danmark er ikke så dumme, som Søren Pind og regeringen tror.
Vi tror ikke, at den taktiske og manipulerende valgkamp vil hjælpe regeringen denne gang.
Danskerne gider ikke diskutere fremmede hele tiden.
Der er blevet strammet nok til, at vi kan se, at vi overtræder en række europæiske og internationale konventioner.
Danmark skal inkludere i stedet for at ekskludere.
Vi skal ud i verden i stedet for, at vi lukker os inde. Dét er vejen frem, og det er det Søren Pind og co. lukker øjnene for ved at bruge alle mulige – også fremmedfjendske – udmeldinger. Deres formål er kun at beholde regeringsmagten.
Det kan ikke lade sig gøre denne gang.
Pressemeddelelse:
CenterPartiet fortsætter sin vækst. Torsdag d. 17. februar fik partiet således sin første regionale partiorganisation, “CenterPartiet – Civilt forum Nordjylland”, der blev stiftet i forbindelse med et orienteringsmøde i Huset i Aalborg.
“Det var en rigtig god måde at fejre 25 månedsdagen for partiets stiftelse, 17. januar 2009,” konstaterer den organisatoriske landsformand,
Per Schultz-Knudsen, der deltog i orienteringsmødet.
Det danske CenterPartiet blev stiftet efter inspiration fra de nordiske centerpartier, særlig i Norge og Sverige, men også Finland, hvor Centerpartiet i mange år har haft præsident-posten. I øjeblikket er både det norske og det svenske centerparti medlem af regeringen.
“Vi har lige fra stiftelsen lagt en langsigtet udviklingsplan, som det hidtil er lykkedes os at følge som planlagt. 2011 bliver året, hvor vi etablerer lokale partiorganisationer – først i storkredsene og siden i kommunerne. Samtidig med, at vi fortsætter med udviklingen af vores politik,” fortsætter den organisatorisk landsformand.
På den stiftende generalforsamling blev der valgt en bestyrelse med Tonny Nielsen, Oue ved Hobro, som formand, mens Rikke Nørgaard, Aalborg, vil repræsentere “CenterPartiet – Civilt forum Nordjylland” i partiets hovedbestyrelse.
Tonny Nielsen var medlem af etableringsgruppen bag CenterPartiet, og deltog i efteråret 2009 som kandidat i kommunal- og regionsrådsvalget i Nordjylland, hvor han siden har taget aktiv del i den politiske debat.
Pressemeddelelse:
For første gang bliver det i år muligt at møde CenterPartiet på Randers Messen, hvor partiet bl.a. vil samle vælgererklæringer, så det kan deltage i et kommende folketingsvalg.
CenterPartiet er i politisk familie med centerpartierne i Norden og Østersø-regionen, og har ligesom disse en firkløver i sit logo. Især har partiet kontakt med det norske Senterpartiet og det svenske Centerpartiet, som begge er regeringspartier.
“CenterPartiet er et økologisk og miljøbevidst parti. Derfor er kløveren et rigtigt godt mærke for vores politik. Kløveren trives jo netop dér, hvor der er et godt, naturligt miljø. Samtidig vægter CP en styrkelse af omsorgen i samfundet højt, og firkløveren har i mange år med sine hjerteformede blade netop været et symbol på omsorg. Endelig kan firkløverens blade repræsentere selvbestemmelse, livskvalitet, foretagsomhed og alles lige muligheder – de fire begreber, som CenterPartiets Idéprogram bygger på og ud fra hvilke den konkrete realpolitik formes,” fortæller Per Schultz-Knudsen, Fårup, der er CP’s organisatoriske landsformand og blandt initiativtagerne til CenterPartiet, der blev stiftet den 17. januar 2009 på Fregatten Jylland. I sommeren 2010 sluttede Civilt Forum, der havde base i indvandrerkredse, sig til partiet, ligesom andre mindre partier tidligere også har valgt at tilslutte sig CenterPartiet.
“CenterPartiet ønsker at skabe lige muligheder for alle uanset baggrund eller bopæl. En vigtig forudsætning herfor er de mange frivillige foreninger og organisationer – såvel idrætsforeninger som foreninger, der hjælper unge, enlige, indvandrere, socialt udsatte eller andre med at få et netværk og styr på deres tilværelse. Det er værdierne, som de bygger deres arbejde på, som vi ønsker at bygge hele samfundet på. CenterPartiet er om nogen civilsamfundets parti,” konstaterer Per Schultz-Knudsen.
“Et ordentligt samfund sikrer trivsel for familien samt et værdigt liv for de handicappede og socialt udsatte. Det er et samfund, hvor man tager vare på hinanden, og hvor forskellighed betragtes som en styrke. Mennesker skal mødes, hvor de er, og som de er. Den, der mødes positivt, giver positivt tilbage. For os skal økonomi være et middel til at nå det mål – økonomi skal ikke være et mål i sig selv,” slutter han.
Pressemeddelelse:
En ny partiorganisation er på vej i Nordjylland. Torsdag d. 17. februar holder CenterPartiet et orienteringsmøde i Huset, Hasserisgade 10, Aalborg. Da partiets gennemgående farve er lilla, holdes mødet naturligvis i Lilla Mødelokale. På mødet vil der blive fortalt om CenterPartiets idegrundlag og konkrete politiske initiativer. Efter orienteringsmødet holdes der stiftende generalforsamling for “CenterPartiet Nordjylland”.
CenterPartiet, der blev stiftet d. 17. januar 2009, markerede sig første gang i Nordjylland i forbindelse med valget i efteråret 2009, hvor den unge Tonny Nielsen fra Oue var ene om at repræsentere det nye parti ved kommunalvalget i Mariagerfjord Kommune og regionrådsvalget. Selv om han ikke opnåede valg, har Tonny Nielsen, der også er medlem af CenterPartiets hovedbestyrelse, siden taget meget aktiv del i den lokale politiske debat, ikke mindst omkring skolelukningerne og nedskæringer på det sociale område.
Tonny Nielsen er også blandt initiativtagerne til CenterPartiet Nordjylland, der i øvrigt bliver CenterPartiets første organisation på regionsplan, mens der er partiforeninger i en række kommuner.
Parti for civilsamfundet
– CenterPartiet ønsker et samfund, hvor der tages udgangspunkt i de menneskelige værdier i stedet for udelukkende økonomisk vækst. Vi prioriterer menneskelig trivsel og omsorg frem for økonomisk vækst. Samtidig ønsker vi at skabe lige muligheder for alle uanset baggrund eller bopæl, fastslår Tonny Nielsen.
– En vigtig forudsætning for at skabe et mere værdibaseret samfund er de mange frivillige foreninger og organisationer – såvel idrætsforeninger som foreninger, der hjælper unge, enlige, indvandrere, socialt udsatte eller andre med at få et netværk og styr på deres tilværelse. Det er værdierne, som de bygger deres arbejde på, som vi ønsker at bygge hele samfundet på. CenterPartiet er om nogen civilsamfundets parti, fortsætter han.
– Et ordentligt samfund sikrer trivsel for familien samt et værdigt liv for de handicappede og socialt udsatte. Det er et samfund, hvor man tager vare på hinanden, og hvor forskellighed betragtes som en styrke. Mennesker skal mødes, hvor de er, og som de er. Den, der mødes positivt, giver positivt tilbage. For os skal økonomi være et middel til at nå det mål – ikke et mål i sig selv, slutter den engagerede nordjyde.
Tonny Nielsen oplyser, at CenterPartiet har etableret tætte forbindelser til de øvrige nordiske centerpartier, som bl.a. regeringspartiet i både Sverige og Norge. I sommeren 2010 tilsluttede det indvandrerbaserede parti Civilt Forum sig CenterPartiet, som nu er i gang med at samle vælgererklæringer, så partiet kan stille op til Folketinget.
Af Tonny Nielsen, HB-medlem:
Mens borgernes behov er blevet ignoreret og massive nedskæringer og skolelukninger gennemtrumfes, er der stadig skoler, der tilbyder det, som mange borgere efterspørger.
I Oue i Mariagerfjord Kommune har vi fx, pga mange engagerede forældre, der, da folkeskolen lukkede, skabte netop den skole, de ønskede for børnene, Lille Virgils Friskole, som nu tiltrækker familier også uden for Oue og Mariagerfjord Kommune.
En lille skole med færre elever end i de fleste andre skoler i et overskueligt og trygt landsbymiljø omgivet af skøn natur. Her varieres undervisningsmetoderne og tages udgangspunkt i den enkelte elev, elevernes forskelligheder og individuelle faglige niveau, så de oplever glæde, succes og fysisk og psykisk sundhed. Her udleves værdigrundlaget om demokrati, samtale og dialog samt målsætningen om glade, sunde og dygtige børn. Vore børn mødes som medmennesker, hele mennesker, ikke som robotter eller samlebåndsvarer.
Via en nær anerkendende relation til det enkelte barn og dets familie ser lærerne børnenes styrkesider, men også tegn på fx mobning, og der handles på det, så børnene oplever en succesfuld tryg og mobbefri hverdag med sammenhæng mellem skole, hjem og fritid. Her udvikles positiv identitet, glæde, højt selvværd og god livskvalitet. Ideelle forudsætninger for læring.
Elever lærer at tage ansvar for egne handlinger, at værdsætte forskelligheder og omgås på en respektfuld måde. Et unikt miljø, hvor nye børn tages godt imod og hurtigt falder til. Her rustes eleverne til voksenlivets udfordringer og er mindst lige så fagligt dygtige som børn på andre skoler.
Forældrene kender, modsat politikerne, deres børn og børnenes behov, tager dem dybt alvorligt og et personligt ansvar for dem.
Skolelukninger tvinger nu mange forældre til, ikke i protest, men pga deres samvittigheds- og ansvarsfølelse for det dyrebareste i deres liv, børnene, at sikre deres børns trivsels- og udviklingsmuligheder.
Forældre er derfor villige til at investerer al den tid, penge og resurser, de kan, i at drive lokale skoler videre, som friskoler.
Friskoler er bl.a. en mulighed for de forældre, som véd, at deres børns behov nu ikke længere kan opfyldes i folkeskolen, eller som blot ønsker en anderledes skolegang for deres børn. Ventelisten er kort, og fx er skole og SFO tilsammen billigere end én almindelig SFO-plads, og der kan søges om friplads som alle andre steder.
Af Tove Buch, HB-medlem:
Nu må man vælge:
Vil vi have et sundhedsvæsen i verdensklasse, eller vil vi afsætte den økonomi, der er behov for, når man tager hensyn til udviklingen i undersøgelse, diagnostik og behandling?
Den historiske udvikling har vist, at vi i dag kan finde og behandle sygdomme, man for bare få år siden døde af – og godt for det. Og, at indlæggelser er forbeholdt de mest syge, så undersøgelse og behandling i stor udstrækning foregår ambulant eller som dagindlæggelse.
Men der mangler noget! Man har tilsyneladende glemt at beregne, hvad det koster. DRG-systemet blev allerede inden, det blev indført, kritiseret for en generalisering, der ikke kan vise omkostningerne tilstrækkeligt til, at man kan finansiere efter det.
Nedskæringerne i sygehusvæsenet er et tydeligt tegn på den manglende sammenhæng.
Længst muligt i eget hjem, så kun de mest syge indlægges. Derfor kan man også skære på personaleområdet, for der skal være kortere indlæggelser, flere ambulante forløb og flere dagindlagte. Man glemmer helt, at de indlagtes sygdoms- og behandlingsgrad er øget uden, de nødvendige ressourcer er fulgt med.
Alt for længe har det været decibelprincippet, der har styret, så den patientgruppe, der formåede at organisere sig bedst og råbe højest, blev prioriteret. Alle kan jo påberåbe sig en sværhedsgrad og dermed dødelighed, for livet i sig selv er dødeligt. De svage lades i stikken.
Prioritering og placering af psykiatrien er et godt eksempel på dette.
Pressemeddelelse:
CenterPartiet er uenig i statsministerens udspil om efterlønnen, som indebærer, at efterlønnen på sigt helt skal afskaffes. Vi er uenige, fordi han ikke stiller noget konkret alternativ i stedet. Der vil i fremtiden fortsat være danskere som bliver ramt af nedslidning, og for dem skal der være en anstændig løsning.
CenterPartiet foreslår derfor, at efterlønnen, som i dag udbetales helt mekanisk efter alder, erstattes af en seniorløn, som kun udbetales til de reelt nedslidte.
Ved at indføre en behovs-bestemt ydelse vil der blive færre, som modtager den, og udgifterne vil dermed blive mindre end til den nuværende efterlønsordning.
Det er også vigtigt at huske på, at hvis efterlønsordningen afskaffes uden et alternativ, vil det få store omkostninger for samfundet, fordi man fastholder nedslidte mennesker på arbejdsmarkedet. Nedslidte mennesker vil således skabe udgifter på andre områder som f.eks. sygedagpenge og krævende behandlinger i sundhedssystemet.
Det er derfor forkert, når statsministeren fremstiller det, som om man uden omkostninger kan spare hele efterlønsordningen væk.
En ny ordning med en seniorløn skal ses i sammenhæng med de perspektiver, som CenterPartiet ser i bl.a. en styrkelse af det frivillige arbejde. Vi tror, at mange seniorer gerne vil bevare en delvis tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis de får bedre mulighed for at kombinere lønnet arbejde, frivilligt arbejde og seniorløn.
Af Søren Bülow, politisk næstformand:
Euroen trues af ustabilitet i de gældsramte medlemslande som f.eks. Grækenland og Irland. Men er Euroen ikke også selv en del af problemet?
Irland kan ånde lettet op, skrev flere medier efter at landet opnåede et lån fra EU og IMF på op imod 100 mia. Euro. For ikke længe siden var det grækerne, der kunne ånde lettet op over en krisepakke på 110 mia. Euro. Irland og Grækenland er kun de seneste ud af flere lande som er i alvorlige, økonomiske problemer.
Men flere af medlemslandenes ustabile økonomier truer fortsat med at vælte hele Euro-projektet,
Og desværre har advarselssignalerne været tydelige i lang tid. Selv i de mange år under højkonjunkturen før finanskrisen, levede mange EU-lande ikke op til konvergenskriterierne. Og så blev der endda pyntet på tallene.
Allerede på daværende tidspunkt stod det klart, at der netop var en divergens i udviklingen i de europæiske landes økonomier, men der blev ikke taget aktion på det. Det gør der (måske?) nu, hvor der er vedtaget nye principper for medlemslandenes budgetmeldinger.
Men det er et oplagt spørgsmål, om den seneste tids hjælpepakker rent faktisk nytter på lang sigt, eller om det egentlige problem er at Euroen spænder over mere end den kan holde til?
Med Euroen er det forsøgt at udglatte forskellene imellem medlemslandenes økonomiske præstationer ved at have en fælles valuta. Med én fælles valuta skulle det blive sværere for finansmarkedet at spekulere imod f.eks. Grækenland fordi Grækenlands valuta også var Tysklands: den tyske økonomi “garanterede” på den måde indirekte for Grækenlands løbende budgetunderskud.
Det siger sig selv, at en sådan løsning ikke er langtidsholdbar, hvis nogle af medlemslandene kører med permanent voksende underskud på de offentlige finanser.
Og på finansmarkederne er forsøget på at bruge Euroen som tågeslør for længst blevet gennemskuet. Den risikopræmie, der ellers ville have været lagt på den daværende Drachme, finder i dag andre veje – f.eks. i flugt fra de direkte investeringer i Grækenland.
Men det er som om man ikke vil lære af det i Bruxelles. Man har i en årrække ladet medlemslande med stærkt usunde økonomier tære på den “polstring” som de stærkere økonomier i EU havde. Den går ikke længere så nu låner man også af den fremtidige “polstring” til de selvsamme usunde økonomier?
Det er en meget høj pris EU-landene, herunder også Danmark, betaler for at bevare det prestige-projekt som Euroen dybest set er udtryk for. Euroens teoretiske, stabiliserende effekt på EU’s økonomi er da i hvert fald blevet kraftigt modbevist.
En række økonomer, herunder Milton Friedman, har forudsagt Euroens endeligt fordi Euroen ikke afspejler den divergens som er i de europæiske landes økonomier, og dermed den markedstilpasning som burde foregå.
Spørgsmålet er derfor ret oplagt, om ikke EU ville stå sig bedst ved selv at opgive Euroen i stedet for at håbe på, at væksten vender tilbage i et omfang som overstiger tempoet i nogle af medlemslandenes gældssætning? Det sker nemlig næppe.
At opgive Euroen ville få drastiske konsekvenser for alle medlemslandene i en overgangsperiode – ikke mindst for de aktuelt krisetruede lande.
Men lad os se det i øjnene: de penge vi nu låner ud til de gældsplagede lande får vi i stort omfang alligevel aldrig igen. En del af lånene er på forhånd rentefri og ved at udskyde den tilpasning til den globale markedsøkonomi, som landene ville være tvunget til uden Euroen, er der stor risiko for at en senere eftergivelse af gælden kommer på tale.
Det er en meget høj pris EU-landene risikerer at komme til at betale i en uoverskuelig lang fremtid. Derfor er spørgsmålet om ikke et farvel til Euroen ville være en bedre løsning på lang sigt?
De midler EU ville spare, ved ikke at binde sig til finansielle krisepakker i årtier, kunne man så passende anvende til at sikre levegrundlaget for de hårdest ramte befolkningsgrupper i de lande, som under alle omstændigheder skal igennem en skrap, økonomisk hestekur.
|
CenterPartiet
er en del af
Velfærdsalliancen
 CenterPartiet
Granvænget 11
8990 Fårup
Tlf. 51 86 39 50
Har du et spørgsmål eller en kommentar til CenterPartiets politik, kan du sende en mail til [email protected] Bliv medlem Ønsker du også et Danmark, som vi kan være bekendt?
Et samfund, der bygger på tillid, et reelt folkestyre, alle borgeres lige muligheder for selv at forme deres livsprojekt, og omsorg for de svageste.
Så meld dig ind i CenterPartiet!
Send en mail til
medlem@centerpartiet.dk
Årskontingentet er på 200 kr.
- 100 kr. for studerende, pensionister og andre borgere på overførselsindkomst.
Din støtte kan gøre en forskel Det er dyrt at drive et parti, som hverken får offentlig støtte eller støtte fra erhvervslivet eller fagbevægelsen.
Vi tager derfor med tak imod enhver støtte - stort som lille.
Hvert bidrag gør en forskel.
Du kan indbetaledin støtte på kontonr. 9319-0005050308
På forhånd: Tak!
|
