CenterPartiet

Bevar Oue Naturbørnehus!

Af Tonny Nielsen, kandidat og HB-medlem
(borger i Oue, far og pædagog):

Byrådet i Mariagerfjord Kommune vil lukke Oue Naturbørnehus, fordi “beliggenheden hindrer optimal udnyttelse af de særlige pladser for udsatte børn, og børnetallet er faldende.

Hvad de forventer at få ud af det, økonomiske beregninger, dialog, forventede konsekvenser for børn, familier, personale lokalsamfund på kort og lang sigt er alt sammen ikke-eksisterende, og intet understøtter påstandene!

Optimal udnyttelse!
Jeg kan som far og pædagog garantere for, at pædagogerne i Oue får det optimale ud af alle børnene, og med stor faglighed, medmenneskelighed og empati sikrer de, at alle trives og udvikles optimalt – særlige behov eller ej. De yder en enorm forebyggende indsats, som sparer kommunen for store udgifter til særlig støtte og flere specialpladser hvert år. Børnehaven sikrer optimal udnyttelse af pladserne – på alle måder – menneskeligt, socialt, fagligt og økonomisk – på kort og lang sigt!

Beliggenhed og “optimal udnyttelse”
Et lille trygt overskueligt børnehave- og landsbymiljø omgivet af marker og skøn natur. Et miljø, hvor forældre, børn og personale kender hinanden på kryds, og hvor der er tryghed i stærke tillidsfulde relationer, en hverdag præget af overskuelighed, sammenhæng og mening, hvor børnene trives og udvikler positivt selvtillid, selvfølelse og selvværd og opnår fysisk velvære i naturen, fri for byens trafikos, stress og støj.

Er det ikke netop en helt enestående beliggenhed?

Geografisk ligger Oue midt imellem Hadsund og Hobro. Der er knap 20 km mellem Oue og Hørby. I Oue er der ingen udgifter til taxikørsel – det er der til gengæld, hvis børnene skal køres til Hørby – det bliver dyrt!

Børnetal svinger op og ned – og er p.t. generelt lavt. Normeringen er 22 børn. P.t. er tallet under normering – i lange perioder har det været over normering og oppe på 28 børn uden det udløste ekstra penge eller tak til personalet.
Det har kommunen tjent mange penge på.
Lukkes børnehaver pga øjebliksbilleder af børnetal, skal alle børnehaverne vel i princippet lukkes?

Bevar Oue Naturbørnehus – en menneskelig, faglig, social og økonomisk bærdygtig løsning!

Giv ejerskab til “ghettoernes” beboere

Af Ibrahim Gøkhan, politisk landsformand:

For mange politikere er “ghettoer” først og fremmest noget, der skal skaffe stemmer. De har glemt, hvad ordet egentlig betyder, og de ignorerer, at ghettoernes egentlige problemer ikke er kriminalitet, men arbejdsløshed og beboernes manglende indflydelse på udviklingen i samfundet, og det område de bor i.

Ghettoens oprindelse
Ghettobegrebet kan man forstå på forskellige måder afhængig af sammenhæng eller situation. Ordet ghetto er oprindeligt europæisk og fra 1700-tallet. De kristne europæere mente dengang, at jøderne og romaerne var farlige og undermennesker. Under Anden Verdenskrig i Europa var der jøde- og roma-ghettoerne. Her blev millioner af mennesker udsultet og senere udryddet i koncentrationslejre.

Ghetto-fænomenet kender vi også fra USA. Sorte amerikanere, som igennem århundrede var ofre for slaveri og racistisk undertrykkelse, samlede sig i bestemte beboelsesområder for at støtte hinanden og mobilisere kampen for politiske rettigheder og øget deltagelse i samfundet. Siden har de amerikanske ghettoer været hjemsted for fremtrædende civilretsforkæmpere, kunstnere, intellektuelle, sports- og kendte mediefolk.

Populistiske ghettoer
Efterhånden har danskerne også taget ghetto-fænomenet til sig. Politikerne refererer ofte til etniske ghettoer med sociale udfordringer, og mange politikere tager emnet op, når valgkampen nærmer sig.

Der er nemme point at score. Man kan sige, hvad man vil, uden at det får politiske konsekvenser.

Man kan beskrive alle beboere i de såkaldte ghettoer, for eksempel i Brabrand, som kriminelle og som en belastning for samfundet. Man kan love yderligere stramninger og eventuelt fjernelse af offentlige tilskud, hvis folk i bydelen ikke makker ret. Man kan endda gå til ekstremerne ved at foreslå, at ghettobeboerne er uegnede til at opdrage deres børn, og dermed tvangsfjerne dem.

Der er ingen begrænsninger for politikerne i at overbyde hinanden. Valgkampen nærmer sig, og nu skal taburetterne genvindes: Lad den gå ud over ghetto-folkene.

Politikerne har ikke selv noget med ghettoerne at gøre. De har hverken kontakter, venner eller bekendte i ghettoerne. Til gengæld er de glade for at komme i ghettoerne, når der er chance for politisk eller mediemæssig opmærksomhed!

Virkelige ghettoer
Men uanset hvor meget politikerne undertrykker virkeligheden i ghettoudfordringen, vil det ikke lykkedes for dem at skjule sandheden. Snæversynede politikere glemmer, at næsten ¾ af beboerne er under 18 år. Det vil sige, at problemet er fremtidsorienteret. Politikernes negative fokus og debat vil kun ødelægge vores fælles fremtid. De glemmer også, at der bor over 50 nationalitetsgrupper med sproglig, kulturel og international mangfoldighed, som samfundet kan få gavn af.

Politikerne ignorerer samtidig, at den groveste kriminalitet i Danmark, såsom skattesnyd, miljøforurening og selskabstømning, foregår blandt de velhavende ghettoer i det danske samfund. Samfundet skal selvfølgelig erkende ghettoudfordringen, men ikke på et populistisk, snæversynet grundlag.

Der er en hård kerne af kriminelle unge, som vi er nødt til at forholde os til. Men som politidirektøren og en række af hans kolleger forleden udtrykte det, så handler ghettoudfordringen ikke om kriminalitet og etniske forhold, men om konkrete, socioøkonomiske barrierer såsom arbejdsløshed, frustration over manglende muligheder for at deltage i samfundet og manglen på politiske indflydelse.

Giv ejerskab til beboerne
Den bedste løsning vil være, hvis beboerne i de såkaldte ghettoer får medindflydelse på, hvordan deres områder udvikles, og hvordan man bedst forebygger sociale og økonomiske udfordringer i området. Noget tyder på, at de aldrig bliver inddraget i hverken områdets eller samfundets udvikling generelt.

Inden levebrødspolitikerne sender bulldozere ind i ghetto-områderne, og inden de skaber endnu en katastrofe, som vil koste dyrt for samfundet i fremtiden, burde vi overveje at give ejerskab til fornuftige beboere i de såkaldte ghettoområder. Alt andet vil være politiske pjat.

Støtte i stedet for straf

Af Ibrahim Gøkhan, politisk landsformand:

I et grundlovsforhør har en dommer i Århus varetægtsfængslet en ung 14-årig. Efter den kriminelle lavalder er sat ned til 14 år, kan der gennemføres straffesager også mod 14-årige.

Der er ikke noget, der tyder på, at fængsling af mennesker i sig selv resulterer i bedre og fornuftige mennesker. Men at fængsle unge og straffe deres forældre, som måske aldrig har kendt til andet end straf og forfølgelse, vil i sig selv ikke føre til noget godt.

Der er ofte tale om ressourcesvage borgere, som enten direkte under deres ophold i flygtningelejre eller indirekte via tv-udsendelser næsten dagligt oplever, at deres slægtninge og familiemedlemmer mishandles i Mellemøsten og i diktaturlande.

Vi må i fællesskab arbejde på en alternativ indsats og aktivt inddrage disse mennesker i samfundslivet og arbejdslivet, så de bliver ligeværdige borgere.

Som udgangspunkt må vi aldrig acceptere, at der er undermennesker og overmennesker. De unge ballademagere og deres forældre er mennesker ligesom alle andre. Deres store udfordring er bare, at de kæmper med massive sociale og økonomiske problemer. At sætte dem i fængsel, at straffe dem og skære i deres ydelser og tilskud vil ikke blot føre til yderligere ydmygelser, men også være en falliterklæring for samfundet.

Lad os bruge fornuften og først og fremmest komme de familier eller grupper i samfundet til undsætning. De har behov for støtte, vejledning og opbakning. Lad os give dem muligheder, anerkendelse og ligeværdighed.
Vi er nødt til at styrke individet og gruppen, så det kan udvikle bedre engagerede loyale borgere.
Det koster mindre, og det holder længere.

Den uønskede sandhed – filosofisk syn på skole og samfundsdebatten

Af Tonny Nielsen, kandidat og HB-medlem:

Den tyske filosof Arthur Schopenhauer om modtagelsen af den uønskede sandhed:
“Først bliver den forsøgt latterliggjort, dernæst bekæmpet voldeligt, for til sidst at blive accepteret som selvindlysende.”

Jeg kender ikke hele sandheden om noget, men jeg tror, at vi ved at lytte til hinanden sammen kan komme den lidt nærmere. Er flertallets indre sandhed, som min, at nedskæringer, centralisering og kassetænkning ikke er vejen frem? Bekæmpes den uønskede sandhed p.t. af regeringen ved i frustration at skære ned over alt? Så er der håb forude, og næste skridt efter bekæmpelsen vil ifølge Schopenhauer være, at den for regeringen uønskede sandhed accepteres som selvindlysende.

Da jeg sidste år gik til valg for CenterPartiet, gik jeg ind i skoledebatten med budskabet om, at det hverken menneskeligt, fagligt eller økonomisk er ansvarligt at lukke skoler. Mit erklærede mål var ikke at lukke skoler. Jeg fornemmede en vis latterliggørelse/overbærenhed undervejs fra visse personer. Blev jeg anset som ung, idealistisk, naiv? Muligvis. Sandheden var dengang, som nu, at skolelukninger var nødvendige. Forskellen er, at nu stilles spørgsmålstegn ved sandheden, det gjorde der ikke for blot 10 måneder siden.

Hr. Mogens Jespersen (V) viste på borgermødet i Astrup i sidste uge synligt sin frustration over, at vi ikke godtog hans rene økonomiske incitamenter for at lukke skoler eller hans sandhed om, at man ikke kunne flytte midler fra en kasse til en anden. Sandhed er jo kun sandhed, indtil den uønskede sandhed tager over.

Jeg og mange borgere mener, at menneskelige, faglige, sociale faktorer samt konsekvenser, ved at erhvervsliv og landsbyer lukker, m.m. må tages med som grundlag for beslutningen. Mogens Jespersens svar: “det er jo ikke til at regne alt med.” For diffust? Når blot to elever, som trives i trygt og overskueligt miljø i Astrup, sættes ud til specialundervisning andet steds, så ædes hele “besparelsen” op. Fagpersoner vurderer, at det sandsynligvis vil ske. Er det ikke til at tage at føle på, selv når man kun tænker økonomi?

Frustrationen skyldes måske, at argumenterne ikke holder – at fundamentet under hans sandhed nu vakler, og en ny sandhed er ved at indfinde sig? Er latterliggørelse nu ovre i kamp? Så har jeg vundet meget, for så er næste skridt, at CenterPartiets politik accepteres som selvindlysende, og afvikling af velfærd og skoler vendes til bevarelse og udvikling.

Kassetænkning og manglende politisk vilje lukker skoler!

Af Tonny Nielsen, kandidat og HB-medlem:

På et borgermøde på Astrup Skole gjorde Mogens Jespersen (V) det klart, hvorfor man ikke kan finde 1½ mio. kr. til at redde Astrup Skole eller de 15 mio., der ville redde alle skoler i Mariagerfjord Kommune. Det skyldes kassetænkning og manglende politisk mod og vilje til at bryde med partidisciplin og “vi plejer”.

Hos os er husholdningsbudgettet en samlet enhed, men regeringen tvinger kommunerne til at dele alt op i kasser! Forslag til at spare i fx teknik og miljø kan ikke påvirke høringsfasen. Pga. kassetænkning har vi i én kasse penge nok til at lave rensningsanlæg til 425 mio. samt en ny materielgård. I en anden mangler 15 mio. til vore gode skoler – derfor skal de lukkes. Fordi der ikke kan flyttes midler mellem kasserne. Meningsløst? Ja, men sådan er det bare siger Mogens Jespersen og forsætter ud ad nedskæringssporet.

Stik imod seneste skolestrukturdebat har udvalget, kortsigtet og med skyklapper på, KUN set på økonomi. Mogens Jespersen lagde ikke skjul på, at faktorer som de mere langsigtede, faglige, sociale, trivselsmæssige konsekvenser samt betydning for landsbyer, erhvervsliv, infrastruktur, ikke er en del af opgaven og derfor ikke er med i beregningerne! Det er han blevet pålagt – sådan er det bare! Det er hverken godt nok, ambitiøst nok eller ansvarligt.

Hvis de udeladte faktorer blev medregnet, ville regnestykket se helt anderledes ud, da den samlede økonomi i dén grad også afhænger af disse faktorer, og det ville stå klart for enhver, at vi slet ikke har råd til at lukke skolerne. At lave nye beregninger og tage alle faktorer med har vi ifølge Mogens Jespersen hverken tid eller råd til nu. Undskyld mig Mogens Jespersen, men vi må tage den tid det tager, og vi har ikke råd til at lade være med at tænke os om nu.

Mogens Jespersen mener, at den eneste mulighed, vi har, for at få indtægter til skolerne er at få lov at hæve skatten. Ja – hos regeringen Mogens Jespersen. Opgaven er så vanskelig, fordi du skal føre dit eget partis politik! Bed partitoppen hjælpe dig ved at indføre sund fornuft ved lov!

At borgmesteren H.V. Maarup (S) dagen efter udtalte, at hvis vi får lov at hæve skatten, skal pengene ikke bruges til skolerne, men blive i kommunekassen, som ifølge ham skal indeholde 100 mio. kr., gør det jo ikke nemmere! Hvad tror I, borgerne helst vil? En bugnende kommunekasse eller gode lokale skoler? Hvem er I til for?

Jeg er til for borgerne. Jeg vil bryde med rigide principper og “hvad vi plejer” og fjerne kassetænkningen, så vi kan prioritere kommunens (borgernes) midler hensigtsmæssigt, så kommuneskatten kan hæves efter borgernes udtrykte behov, og skolerne kan bevares.

Fej først for eget hus

Af Per Schultz-Knudsen, organisatorisk landsformand:

“Det er i det hele taget temmelig misvisende at sammenligne Danmark med Sverige i denne sag, da det svenske valgsystem på flere punkter adskiller sig fra vores eget.” Sådan konstaterer Michael Aastrup Jensen (V), hvorefter han fortsætter med at kaste sten fra sit eget glashus-demokrati i kampen for sine racistiske venner i Sverigedemokraterne. Trods sin konstatering mener Michael Aastrup Jensen at kunne belære svenskerne om, hvad der er rimeligt og urimeligt i et rigtigt demokrati.

Michael Aastrup Jensen mener således, at det er udemokratisk, at partier, der ikke er repræsenteret i det svenske parlament, selv skal betale for trykning og distribution til valgstederne af de parti-stemmesedler, som man bruger i Sverige.

Endnu engang knuser Michael Aastrup Jensen en rude i sit eget glashus: Mens det i Sverige er rimeligt let for et parti at stille op til parlamentsvalget, så skal et nyt parti i Danmark ikke blot selv betale for trykning af de godt 20.000 vælgererklæringer, som partiet skal indsamle for blot at få lov til at stille op til et folketingsvalg, men partiet skal også betale udgiften til forsendelse af vælgererklæringerne først til folkeregistret i underskriverens kommune, og derefter fra folkeregisteret til underskriveren og endelig fra underskriveren tilbage igen til partikontoret. I øjeblikket betyder det en udgift for et nyt parti på omkring 300.000 kr. – fra årsskiftet, når portoen stiger, vil udgiften løbe op i tæt ved en halv million kroner!

Det er betydeligt mere, end det koster Sverigedemokraterne at trykke og distribuere stemmesedler.

Men i Danmark er det med til at beskytte fx Venstre mod konkurrence fra nye partier, som vælgerne kan flygte til – og så er det jo ikke nogen spor udemokratisk ordning, vel?

Endnu engang vil jeg opfordre Michael Aastrup Jensen til at fatte kosten og feje for eget hus, før han kritiserer, hvordan det ser ud hos naboen.

Når man selv bor i et glashus

Af Per Schultz-Knudsen, organisatorisk landsformand:

Man skal som bekendt ikke kaste med sten, når man bor i et glashus – eller lidt mere fredeligt: Så skal man sørge for at fejre for egen dør, inden man kritiserer, hvordan det ser ud hos andre.
I den seneste tid har jeg ikke kunnet lade med at tænke på de to gamle ordsprog, ligesom talemåden, at moral er godt, men dobbelt moral ikke dobbelt så godt, er dukket op, når jeg har hørt VKO’s kritik af de demokratiske forhold blandt vore svenske brødre.

Særligt hult lyder kritikken, når den bliver fremført med det østjyske folketingsmedlem Michael Aastrup Jensen (V) som bannerfører. Han har kraftigt kritiseret, at hans venner i det indvandrerfjendske parti, Sverigedemokraterne, er blevet udelukket fra valgmøder – for i et ægte demokrati bør alle partier have lige muligheder for at fremføre deres argumenter, mener Aastrup. Det er netop her, at kæden springer af for den tidligere Randers-borgmester. Med den holdning stempler han nemlig Danmark som et udemokratisk land.

Michael Aastrup Jensen har faktisk selv både i kommunal- og folketingsvalg uden protest deltaget i valgmøder, fx på Randers Statsskole, hvor kun store partier som Socialdemokratiet, SF, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti har fået lov til at deltage, mens andre mindre partier har fået forbud mod at møde frem.

På samme måde har Michael Aastrup Jensen aldrig kaldt det udemokratisk – eller nægtet selv at deltage – når TV2/Østjylland i sine valgudsendelser kun giver de større partier plads i panelet, mens mindre partiers repræsentanter forvises til tilskuerpladserne.

Ved kommunalvalget sidste efterår modtog jeg som byrådskandidat en invitation til at deltage i TV2/Østjyllands valgdebat – men i invitationen var der præciseret, at jeg ville få sæde ude blandt publikum, og at det ville være op til studieværten, om jeg overhovedet ville få tildelt ordet. Da jeg nægtede at deltage, vendte TV2/Østjylland få timer før udsendelsen tilbage med løfte om, at jeg ville få tildelt et minuts taletid. Jeg meddelte dog tv-stationen, at jeg ikke var interesseret i at deltage i deres “show” under de betingelser.

Jeg deler nemlig faktisk Michael Aastrup Jensens opfattelse af, at i et ægte demokrati bør alle partier stilles lige i en valgkamp.

Derfor ser jeg frem til, at Michael Aastrup Jensen og de andre VKO-kandidater i fremtidige valgkampe nægter at deltage i paneldebatter på fx uddannelsessteder og i tv-valgudsendelser, hvis ikke alle partier, uanset størrelse, får mulighed for at deltage under ens vilkår.

Men lur mig, om ikke de store partiers kandidater har en hel anden opfattelse af, hvad der er demokratisk, når det kommer til valgkampen i deres eget land.

Tag skyklapperne af

Af Tonny Nielsen, kandidat og HB-medlem:

Bevar Satellit Kontor Øst og de 6 andre projekter for socialt udsatte borgere i Aalborg og giv de 8 mio. til at videreføre projekterne.

Flere brugere beskriver, hvorledes de bl.a. frygter at “kvæles derhjemme i stuens ensomhed” og “gå tilbage i min fremgang, da jeg ikke har projektmedarbejdernes støtte i min hverdag, samt de andre brugere, der giver mig livsglæde.”

Tag skyklapperne af og se udover skattestop og budgetskemaer og se det i et større bredere og dybere og langsigtet perspektiv. Det er menneskeliv og skæbner, der er på spil – det er mere end tal i budgetskemaer. Vi har fysiske, psykiske, åndelige og sociale behov, som I vil se, at det ikke kan betale sig at spare på opfyldelsen af.

Vi SKAL støtte udsatte mennesker, og 8 mio. er meget lidt til så mange, og det kan ikke gøres billigere. At spare nu er som at tisse i bukserne. Umiddelbart varmt – kort efter mærkes konsekvenserne og udgifter til mistrivsel, og det specialiserede socialområde vil æde “besparelserne” op, før I kan nå at sige “profit”.

Ifølge regeringens hjemløsestrategi skal der flere støtte- og kontaktpersoner til socialt udsatte for at øge mulighederne for at fastholde bolig og i sidste ende komme ud på arbejdsmarkedet.

Servicelovens formål er bl.a. at:
“fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv… lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten… tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer… øge menneskers livskvalitet”.
I lovens § 2 står “Enhver, der opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter denne lov.
I § 4. står “Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er de nødvendige tilbud efter denne lov”.

Overvej før endelig beslutning:
– Er I til for at efterleve regeringens stramme budget eller borgernes interesser og velbefindende?
– Skal borgerne være til for politikeres karriere, systemet og pengenes skyld eller omvendt. Jeg vil sidstnævnte.
– Hvilke fatale konsekvenser disse lukninger får for de berørte mennesker og for samfundet på længere sigt. (økonomisk og socialt?)
– Kan I leve med at svigte alle disse mennesker – igen – mennesker, som via projekterne har fået øget livskvalitet, et socialt netværk, en tro på sig selv og kompetencer, der har ført dem nærmere arbejdsmarkedet.
At lukke projekterne sætter deres udvikling og tro på sig selv og samfundet tilbage og er imod formålet med loven og et brud med kommunens forpligtelse overfor disse mennesker.

Det er menneskeligt, lovgivningsmæssigt og økonomisk uacceptabelt at lukke disse projekter.

Vi vil decentralisering – og vi tør det også!

Af Søren Bülow, politisk næstformand:

Når man følger debatten i de landsdækkende medier om de såkaldte udkantsområder, kan man let få det indtryk, at der skal alverdens krumspring til for at “redde” udkantsområder.
Det bliver gerne sat sådan op, at udviklingen egentlig betyder, at vi burde lukke udkants-Danmark og samle alt i en stor klump i København eller Århus. Men når nu udkantsområderne gør vrøvl, så afsættes der nogle ekstra hundrede millioner til erhvervstøtte eller anden beskæftigelses-terapi. Så er der ro på bagsmækken!

Men ingen skal købe det vrøvl – og det gør CenterPartiet ihvertfald ikke!

I virkeligheden ligger fremtiden for Danmark netop i stærke lokalområder. Det er fra lokalområdet og i de nære relationer at styrken i et omsorgsfuldt samfund skabes. Og det er i en decentralisering af ansvar og kompetencer, at den helt store, fremtidige gevinst for velfærdssamfundet ligger.

Møllestenen, der idag er ved at trække det danske velfærdsmodel ned, er de centralt fastlagte, ufleksible standard-løsninger. Det er minut-tyraniet i hjemmeplejen, manglen på behovsvurdering i kontanthjælpen og storhedsvanviden i samlingen af skoler og hospitaler osv.

Vi skal væk fra alle disse automatismer, som både er dyre for samfundet, og som undergraver menneskers medfødte interesse for at hjælpe hinanden og skabe det gode liv.

CenterPartiet har styrkelsen af lokalområderne og decentralisering som en central del af vores politik. Men vi har også en lige så udviklet uddannelsespolitik, en økonomisk politik, en retspolitik og meget andet fra hele paletten, som går udemærket sammen med en politik for styrkede lokalområder. Vi står endda neutralt imellem “blå og rød blok”.

Det er derfor med en vis undren, når jeg kan se, et initiativ som Fælleslisten først er meget dygtig til at sætte fokus på udkantsområderne, for derefter at gå helt ned med flaget med et meget tyndt politisk program på alle andre spørgsmål.

Det er ikke nødvendigt at melde pas på alle andre politikområder, fordi man vil udkantsområderne det godt.
Vi kan i hvertfald begge dele – og vi tør også.

CenterPartiet

5 seneste indlæg

Kategorier

Arkiv

Firkløveren – omsorg og miljø

Et levende og åbent fællesskab

Bevar Oue Naturbørnehus!

Giv ejerskab til “ghettoernes” beboere

Støtte i stedet for straf

Den uønskede sandhed – filosofisk syn på skole og samfundsdebatten

Kassetænkning og manglende politisk vilje lukker skoler!

Fej først for eget hus

Når man selv bor i et glashus

Vi vil decentralisering – og vi tør det også!

Bliv medlem

Din støtte kan gøre en forskel