Firkløveren – omsorg og miljø For CP er menneskelig omsorg og et rent miljø centrale begreber.
Derfor er firkløveren en central del af CP's logo - ligesom den er for de øvrige centerpartier i Norden og Østersø-området.
Om CP's logo og design
Et levende og åbent fællesskab CenterPartiet er et parti, der tør tage ansvar og gennemføre samfundsforandringer.
Men det er også et parti, som er et levende og åbent fællesskab, der giver muligheder og redskaber for mennesker til at udvikle sig.
Et moderne parti bør være link mellem offentlige beslutningstagere og engagerede medborgere.
|

Af Tove Buch, HB-medlem:
Nu må man vælge:
Vil vi have forebyggelse eller ”brandslukning”?
Et gammelt ord siger, at det er bedre at forebygge end at helbrede.
Det har Kristian Thulesen-Dahl åbenbart glemt, da han udtalte, at DF vil skære i U-landsbistanden – et klassisk eksempel på forebyggelse lokalt. I stedet skal vi øge bistanden til nødhjælp.
Han har tilsyneladende glemt, at det er bedre at hjælpe mennesker, hvor de bor – hjælp til selvhjælp – inden katastrofen sker.
Begrundelsen vidner om mangel på kulturforståelse.
Enhver virksomhed, der samarbejder med andre lande ved, at nøgleordet for at få en aftale i hus, er indgående kendskab til landets kultur og magtstrukturer.
En forudsætning for at lykkes i et land som f.eks. Kina.
Der er lande, hvor det er helt naturligt, at et samarbejde forudsætter betaling til embedsmænd før, man når frem til forhandlinger med beslutningstagerne, og hvor det ikke betragtes som korruption – hvilket Søren Pind mange gange har påpeget i sit arbejde som minister.
Det klinger hult, men matcher fint med den førte politik, som DF har været så stolt af at medvirke til.
Egoisme, kontrol, enhver skal være sig selv nærmest, strammere udlændingepolitik. Næh, vi skal ikke hjælpe før, det brænder på, og mange mennesker er døde, hvis DF for held med at skære i den danske U-landsbistand.
Vil vi forebygge eller først forsøge at hjælpe, når katastrofen er sket, og mange mennesker er døde?

Af Tove Buch, HB-medlem:
Nu må man vælge:
Vil vi have et sundhedsvæsen i verdensklasse, eller vil vi afsætte den økonomi, der er behov for, når man tager hensyn til udviklingen i undersøgelse, diagnostik og behandling?
Den historiske udvikling har vist, at vi i dag kan finde og behandle sygdomme, man for bare få år siden døde af – og godt for det. Og, at indlæggelser er forbeholdt de mest syge, så undersøgelse og behandling i stor udstrækning foregår ambulant eller som dagindlæggelse.
Men der mangler noget! Man har tilsyneladende glemt at beregne, hvad det koster. DRG-systemet blev allerede inden, det blev indført, kritiseret for en generalisering, der ikke kan vise omkostningerne tilstrækkeligt til, at man kan finansiere efter det.
Nedskæringerne i sygehusvæsenet er et tydeligt tegn på den manglende sammenhæng.
Længst muligt i eget hjem, så kun de mest syge indlægges. Derfor kan man også skære på personaleområdet, for der skal være kortere indlæggelser, flere ambulante forløb og flere dagindlagte. Man glemmer helt, at de indlagtes sygdoms- og behandlingsgrad er øget uden, de nødvendige ressourcer er fulgt med.
Alt for længe har det været decibelprincippet, der har styret, så den patientgruppe, der formåede at organisere sig bedst og råbe højest, blev prioriteret. Alle kan jo påberåbe sig en sværhedsgrad og dermed dødelighed, for livet i sig selv er dødeligt. De svage lades i stikken.
Prioritering og placering af psykiatrien er et godt eksempel på dette.

Af Tove Buch, HB-medlem:
Nu må man vælge:
Vil vi have en ældreomsorg, der inkluderer den enkeltes borgers ressourcer, eller er det anbringelse, når en ældre visiteres til plejehjem?
Det er blevet moderne at tale om ældrecentre og ikke plejehjem, da det skal signalere, at de ældre bor i egen bolig, selv skal hjælpe til med diverse ydelser (borddækning, personlig hygiejne, rengøring, selvtræne m.v.).
Så kan man spare på personalet, for de ældre hjælper jo til. Og hjælpen behøver ikke at være så professionel, så frivillige er mere end velkomne uden, der er taget stilling til, hvad de skal hjælpe med, hvordan man sikrer såvel borger som frivillig.
Man glemmer helt, at ældre, der ikke længere kan klare sig i eget hjem både er syge – ofte med flere diagnoser og behandlinger – og alderdomssvækket.
Inkludering af den enkelte borgers ressourcer forudsætter, at borgerens sygdomme er velbehandlet, at de professionelle kender til sygdommene, er stabile i fremmødet, så vikardækning minimeres og informationerne er let tilgængelige, når vikarer skal overtage plejen.
Det forudsætter herefter, at de professionelle er oplært i at støtte, motivere og inkludere borgeren.
Og det forudsætter, at fysisk og mental træning ikke afbrydes i måneder flere gange om året med henvisning til, at det er vedligeholdelsestræning, når borgeren bor i eget hjem, som det betegnes, når en borger flytter ind på et ældrecenter eller plejehjem, og træningen derfor ikke er omfattet af loven om genoptræning, der betyder, at træningen foregår så længe, der er behov for det.
I dag er det sådan, at en borger i eget hjem får mere hjælp, støtte og træning end borgeren, der er visiteret til ældrecenter/plejehjem.
Der mangler sammenhæng mellem det, der foregår i eget hjem og på ældrecentre/plejehjem.
Pressemeddelelse:
Selv om det bliver uden CenterPartiets deltagelse, hilser CP’s landsformand Per Schultz-Knudsen det velkomment, at statsminister Lars Løkke Rasmussen endelig har udskrevet valg:
“Den politiske debat sommeren over har været uudholdelig, og har så absolut ikke bidraget til at mindske politikerleden i den brede befolkning.
Nu kan vi forhåbentligt få renset luften og komme til at diskutere samfundsudvikling i stedet for skræmmekampagner om, hvordan det bliver, hvis “de” får magten.
Forhåbentligt vil andre end centerpartister efter d. 15. september være med til konstruktivt at drøfte visioner for det danske samfund, og hvordan vi sikrer alle lige muligheder.”

Af Tonny Nielsen, politisk næstformand:
Man skal læse meget, før brillerne falder af! Krista Ølgaard, KD, skriver den 1. august under overskriften “Norge kan være stolt”, at hun frygter forbud, mere kontrol, overvågning, for det kræver intet at forbyde, men det kræver alverden at sige: Vi vil friheden.
Aldrig har jeg været mere enig.
Du glemmer blot, at det var Kristendemokraternes stemme, der for nogle få uger siden var afgørende for vedtagelse af forbud, øget kontrol og overvågning ved de danske grænser.
Mange KD’er udtrykte stor tilfredshed med, at nu skulle der være vagt om de danske grænser, for man kunne jo aldrig vide, hvilke mennesker, vi fik lukket ind i Danmark.
Netop den retorik, du i dit læserbrev tager afstand fra.
CenterPartiet vil ikke lægge stemmer til noget sådant – fordi vi ikke nærer en sådan frygt for og mistillid til fremmede og fordi vi vil friheden, mindre kontrol og overvågning – også for andre end os selv og også når ordene skal omsættes til politisk handling.
Norge vil friheden og demokratiet. Jeg var stolt på mine norske venners vegne, men jeg er ikke stolt af Danmark og slet ikke af den nuværende regering og dens støttepartier.
Pressemeddelelse:
Euroen er et godt eksempel på en dårlig idé, som aldrig ville være blevet til noget, hvis EU-landenes befolkninger havde fået lov at stemme om den. Derfor skal alle EU’s traktatændringer til folkeafstemning, fremgår det blandt andet af CenterPartiets nye, udenrigspolitiske program.
I dag står det bøjet i neon for alle, at Euroen og den økonomiske stabilitet den skulle give, ikke har styret Grækenland og en række andre EU-lande uden om en katastrofal, økonomisk kurs.
“Tværtimod må man konstatere, at den fælles mønt måske endda har været med til at lade de gældsplagede landes kriser udvikle sig til noget, der kan gøre stor skade på ikke bare deres egne økonomier, men også på alle medlemslandenes økonomier. Euroen, og den måde konvergenskriterierne har været håndteret på, har sløret de faresignaler som de gældsplagede lande udviste”, siger CenterPartiets udenrigspolitisk ordfører Søren Bülow.
I Danmark har politikerne i mange år forsøgt at undgå folkeafstemninger om vores tilslutning til Euroen og til EU’s øvrige traktatændringer, fordi befolkningen, som i 1992, har det med at stemme nej.
“I Euroen har vi et godt eksempel på, at befolkningens skepsis overfor en meget vidtgående, europæisk integration i virkeligheden ikke er andet end sund fornuft. Derfor mener CenterPartiet, at politikerne skal holde op med at være så utålmodige. Befolkningen skal have mulighed for at stemme om enhver traktatændring, og de skal have lov at sige nej.”
“Der kan ikke være nogen bagatelgrænse for hvilke traktatændringer, der skal til afstemning, for traktatændringer bør ikke handle om bagateller”, siger Søren Bülow.
CenterPartiets udenrigspolitiske program omfatter også partiets holdning til forsvarspolitik, terrorbekæmpelse og Danmarks deltagelse i en international indsats.
På disse punkter siger CenterPartiet blandt andet, at:
– Danmarks medvirken i en international indsats – som f.eks. i Afghanistan og Irak – skal have til formål at sikre menneskerettighederne. Ikke at indføre vestligt demokrati.
– Danmarks medvirken i militære operationer i ikke-NATO lande skal kræve 2/3 flertal i Folketinget.
– NATO og ikke EU skal være Danmarks samarbejdspartner på det militære område.
– Muligheden for at udvise udlændinge administrativt samt bestemmelser om tidsubestemte tilbageholdelser skal afskaffes.
Pressemeddelelse:
“Det er da glædeligt, at vi nu er flere partier, som arbejder for, at der oprettes et rejsehold til at tage sig af nomadefamilierne. Men det havde måske nok klædt Per Ørum Jørgensen, hvis han havde krediteret CenterPartiet for forslaget”.
Sådan kommenterer landsformanden for CenterPartiet Per Schultz-Knudsen, Fårup, mediernes omtale af, at Kristendemokraternes folketingsmedlem Per Ørum Jørgensen fredag har lanceret en idé om at oprette et rejsehold, der kan tage sig af sager med truede børn og unge.
“Per Ørum Jørgensen siger i øjeblikket ikke andet, end hvad der har kunnet læses på CenterPartiets hjemmeside den seneste måned, siden hovedbestyrelsen godkendte vores seneste politiske program, der handler om, hvordan samfundet kan hjælpe børn og unge, som har specielle behov og adskiller sig fra “normalområdet”.
I politik gælder som bekendt alle kneb, men det er dog beskæmmende, at partierne, der kan trække på resurser på Christiansborg, skal have et lille parti udenfor Folketinget til at udtænke ideerne”, konstaterer Per Schultz-Knudsen, og peger på, at det ikke er første gang i CenterPartiets godt to-årige levetid, at ideer udtænkt af partiets Idepolitiske Tænketank også har fundet genklang hos partier i Folketinget.
I forbindelse med lanceringen af ideen udtalte CenterPartiets socialpolitiske ordfører, Tonny Nielsen, Oue:
“Formålet med rejseholdet er at sikre en fortsat støtte til såvel børn som voksne i familien, uanset bopæl. Samtidig skal pengene følge familierne på tværs af kommunegrænserne, så kommuner har fokus på indsatsen for at støtte familierne. I stedet for, som vi har set i Brønderslev-sagen, ligefrem at motivere familien til at flytte til en anden kommune, for dermed at spare penge.
Et af kerneområderne for CenterPartiet er en styrkelse af civilsamfundet og de sociale organisationers muligheder for at præge samfundet med deres engagement, ansvarsfølelse for medmennesker og ønske om at møde det enkelte menneske med respekt og tillid. Derfor har organisationerne i civilsamfundet naturligvis også en central rolle i partiets indsats for udsatte børn, unge og familier.
“Vi ønsker at inddrage de frivillige foreninger og organisationer, som har erfaring og ekspertise på området. For os ville det synes helt natuligt, hvis det var en af de organisationer, som stod bag rejseholdet. Til finansiering heraf vil vi sikre en statslig pulje”, siger Tonny Nielsen.
Politisk beretning ved landsmødet

Af politisk næstformand Søren Bülow:
Danmark har i et par år været igennem en økonomisk krise.
Det har betydet arbejdsløshed og faldende indkomster for mange danskere.
Måske er vi på vej ud af krisen nu?
Det er nok for tidligt at få hænderne i vejret, men f.eks. arbejdsløsheden stiger ikke længere med den samme, foruroligende hastighed som før.
I forhold til Danmarks økonomiske situation har partierne i Folketinget i foråret brugt meget tid og har fået meget opmærksomhed i pressen om de såkaldte 2020-forhandlinger.
Idéen bag disse forhandlinger er, sagt på en kort måde, at få de offentlige udgifter til at stemme med indtægterne i 2020. “Pengene skal passe” – det er en dagsorden, som umiddelbart er nem at forstå for de fleste.
Hvad der til gengæld får langt mindre opmærksomhed er, at vi i Danmark ikke bare er inde i en økonomisk krise, men også i en social krise.
Vi hører ganske vist i pressen om mishandling af børn, handel med udenlandske kvinder og familier, der ikke kan få hverdagen til at hænge sammen.
Men det er, som om det mest bliver til enkeltstående historier om forskellige menneskers løsrevne ulykker.
Virkelighedens verden er, at det kun er toppen af isbjerget, vi hører om, og at den samlede mængde af sociale problemer vokser. Det er dét, man kan kalde den sociale krise.
Sandheden er desværre, at den sociale krise har stået på i en årrække, og at den økonomiske krise kun har været som at komme benzin på bålet.
Også under de foregående års højkonjunktur er et stigende antal familier blevet sat ud af deres boliger, køen til behandling i psykiatriske tilbud er vokset, og færre børn er blevet fjernet fra konfliktramte familier, for bare at nævne et par eksempler som har været fremme i pressen.
Det er en dårlig udvikling, som stiller en masse mennesker i en aktuel, vanskelig situation, men som også lægger en bombe under fremtidens samfund.
Konsekvensen af ikke at tage den sociale krise alvorligt er nemlig let at forudsige: En dårligere folkesundhed som kræver mere behandling, flere på overførselsindkomst og mere kriminalitet.
Denne negative udvikling kan kun modvirkes ved, at vi tager den i opløbet. Og især overfor den kommende generation – børn og unge – må det danske samfund være helt oppe på tæerne for at sikre, at ingen gøres chanceløse.
CenterPartiet ønsker et fremtidigt Danmark, hvor velfærden fortsat er til stede for alle, der har et reelt behov for den, og et samfund hvor der er en social sammenhængskraft båret af en udbredt, fælles forståelse af, at vi altså også er her for hinandens skyld, og ikke bare for vores egen.
Alle skal have en mulighed for at skabe sig et liv i aktivitet og fredeligt samvær med andre.
Nogle vælger så at bruge denne mulighed til at ligge på sofaen, mens andre f.eks. arbejder hårdt på at opbygge deres egen virksomhed. Om man gør det ene eller det andet, og på den baggrund bliver mere eller mindre rig, er noget andet. Det er hvert enkelt menneskes valg, men det må være både retfærdigt og rimeligt, at alle får lige muligheder, og at ingen er sat ud af spillet på forhånd.
Desværre handler den generelle, politiske debat lige nu om ting, der vil gøre den sociale krise værre: Lavere sociale ydelser, højere arbejdskrav til nedslidte og mere kontrol af personer på overførselsindkomst med mere.
Samtidig optræder kravet om lettelser af indkomstskatten oftere og oftere. Officielt fordi den danske arbejdsløn er for høj og forringer Danmarks konkurrenceevne. Det er begrundelse, som ikke holder særlig godt til en nærmere granskning, sådan som ugebrevet A4 for nyligt viste.
Og egentlig siger det vel også sig selv, at man ikke løser fattigdomsproblemer, sygdom eller social udstødelse ved at give skattelettelser til den rigeste halvdel af danskerne.
CenterPartiet køber derfor ikke de lette budskaber om, at skattelettelser er løsningen på Danmarks aktuelle problemer.
Jeg synes, vi skal sige til alle de, der drømmer om, at skattelettelser kan genoplive tiden med nye samtalekøkkener: Glem nu alt om det. Lad nu den strid om skatten ligge.
Lad os i stedet bruge tiden og pengene til at få ryddet op i Danmark – ikke kun økonomisk, men også socialt. De to områder hænger uløseligt sammen, og det er derfor en opgave, som det er i alles interesse at få løst.
—
Hvis jeg ser tilbage på vores egen politiske indsats, er der især to ting at fremhæve.
For det første har vi holdt et ret højt niveau i antallet af politiske udmeldinger, udspil og aktiviteter.
Eksempelvis kan man på vores hjemmeside finde over 40 debatindlæg, pressemeddelelser og markeringer fra det seneste år.
Det er et pænt højt niveau i forhold til vores begrænsede resurser, og det kan vi være godt tilfredse med.
For det andet synes jeg, man skal bemærke indholdet i vores udmeldinger.
Det er klart, at fordi vi er et lille parti – og fordi vi endnu ikke har medlemmer valgt ind i Folketinget, regionsråd eller kommunalbestyrelser, så får vi ikke ret meget opmærksomhed af pressen.
Jeg tror, vi har opnået det, man kunne forvente i form af en pæn omtale i flere lokalmedier samt omtale et par gange i landsdækkende medier som f.eks. på text-tv.
Men man skal også se på, hvad det er, vi har meldt ud. Og hvad indholdet angår, mener jeg, man kan sige, at vi er på pletten rent politisk.
For eksempel da vi meldte vores nye socialpolitiske program ud med budskabet om, at kommunerne bør have et rejsehold, der skal forebygge gentagelser af Brønderslev-sagen.
I Folketinget stilles der nu forslag om noget lignende – selvom det kaldes noget andet.
Et andet eksempel var mit debatindlæg i starten af året af det udsigtsløse i, at EU blev ved med at dække over den katastrofale, græske økonomi. Mit debatindlæg kom på et tidspunkt, hvor det stadig var god latin at forsvare redningsordninger på flere hundrede milliarder til EU-lande som styrer imod bankerot.
Siden da har der været stigende kritik af EU’s kriseordninger fra internationale økonomer og fra politikere i mange EU-lande, og Grækenland er nu på kanten af den nærmest uundgåelige bankerot.
Jeg kunne nævne flere eksempler på politiske begivenheder, som vi kan genkende vores egne meldinger i.
Det ville være for meget at sige, at vi har påvirket den politiske udvikling på disse områder.
Men det man skal bemærke her er, at vi rammer plet. Vores politiske udmeldinger har altså fingeren på pulsen, og det er et meget positivt resultat.
Det betyder, at selv om vi i en periode frem over må forvente, at vi stadig skal føre politik med økonomiske resurser, der er mikroskopiske sammenlignet med stort set alle andre partier, så har vi altså den vigtigste resurse: En levende og tidssvarende politik med realitetssans.
Jeg har selv haft fornøjelsen for nyligt af at deltage i vores debatmøde om fattigdom, og på samme måde som flere af jer andre, der deltog i kommunalvalget, er det min oplevelse, at vi sagtens kan gøre os gældende.
Vi har derfor god grund til at holde fast, bide tænderne sammen og fortsætte arbejdet. Hvis vi alle gør dette, og bidrager med det vi kan, skal resultaterne nok komme!
Jeg vil gerne afslutningsvis sige, at ethvert bidrag tæller i den forbindelse.
I min kontakt med såvel medlemmer som mulige medlemmer, møder jeg ofte et synspunkt om, at “det passer ikke så godt med mit arbejde at være i politik”. Eller “jeg har ikke lige nu tid til at sætte mig ind i hele CenterPartiets politik, så det må vente”.
Hver gang svarer jeg det samme: det betyder ikke noget! Ingen forventer, at du skal være politiker 24 timer i døgnet for at være medlem af CenterPartiet. Eller at man skal kende hvert et hjørne af vores politik, inden man kan blive medlem eller udtale sig.
Det vigtigste er, at du er med. Jeg vil hellere have, at du er medlem eller aktiv i 5 minutter, end at du står på sidelinjen og tænker, at det kunne være interessant, men “bare ikke lige nu”.
Selv en lille indsats for partiet er bedre end ingenting.
Vi kan kun klare dette her sammen!

Af Tonny Nielsen, kandidat og HB-medlem:
Vi har i Danmark 800.000 mennesker med et alkoholforbrug over sundhedsstyrelsens anbefalinger. 140.000 af disse menneskes alkoholforbrug er behandlingskrævende. Der er kun knap 10.000 i behandling! 130.000 svigtes!
En klar politisk prioritering hvor politikerne siger “vi ved at 130.000 mennesker har akut brug for hjælp – ikke blot til lægebesøg eller en operation, men ofte både fysisk, psykisk, social og økonomisk støtte i en koordineret tværfaglig indsats over længere tid (flere år) men vi vil ikke hjælpe dem”
Halvdelen af de 10.000, der tilbydes hjælp, får minimeret chancen for succesfuld behandling ved, at psykiatrien og misbrugsbehandlingen er i to forskellige systemer, hhv. regioner og kommuner. Igen et politisk valg – at splitte det op, velvidende at halvdelen af misbrugerne har såkaldte dobbeltdiagnoser (misbrug og psykisk lidelse) og behov for en helhedsbehandling for både misbrug og psykiatrisk lidelse samtidig. Opdelingen gør disse mennesker til svingdørspatienter, som ikke får den rette behandling.
På grund af stram økonomisk styring fra Christiansborg lukkes kommunernes pengekasser til den rette behandling i. Behandlingsstederne får ikke pladserne besat og ikke de nødvendige penge ind. De tvinges derfor til at sadle om til fx de såkaldte § 110 institutioner – herberg uden behandlingstilbud hvor opholdets varighed som hovedregel max må være 120 dage. Det er uværdig behandling af borgerne, og resurserne bruges på noget, vi véd ikke løser problemerne. Lav det om!
Undersøgelser viser, at tidlig indsats og forebyggelse af sociale problemer giver et afkast på 200%. Regeringen og S/SF er enige om at se det som en udgift og en modsætning til økonomisk ansvarlighed at bruge penge på, at disse mennesker kan få det godt.
CP mener, vi ikke har råd til at lade være! Hverken menneskeligt eller økonomisk. For CP er alle mennesker ligeværdige og skal behandles som sådan med lige så stor værdighed og respekt som alle andre, og menneskeværdet er overordnet alt andet. Vi vil afsætte resurser til at forebygge sociale, økonomisk, uddannelses- og erhvervsmæssige problemer og skabe behandlingssteder og pladser nok til at sikre, at alle 140.000 og deres pårørende tilbydes den behandling og støtte, de har brug for.

Af Søren Bülow, politisk næstformand:
Når det kræver en populist som Morten Messerschmidt at få offentlighedens opmærksomhed om de valg Danmark har truffet i forhold til EU, er det et udtryk for, at politikerne i årevis har været uærlige om deres motiver med EU.
Morten Messerschmidt har overtalt Danmarks Radio til at holde mikrofon og kamera, mens han udfolder sin tese om Jens Otto Krags 7 løgne. 7 løgne som angiveligt skulle lokke danskerne ind i EF, vel vidende at endemålet var en europæisk union.
Historikere har allerede kastet sig ud i en debat om, hvad Krag vidste eller ikke vidste. Det er underordnet for alle andre end de historisk interesserede. For stort set alt har ændret sig på de små 40 år, der er gået siden Danmark blev medlem.
Hvad der står tilbage, er imidlertid spørgsmålet: Hvorfor er det nødvendigt at lave denne film?
Svaret er helt enkelt, at det er det, fordi danske politikere stadig ikke tager EU-debatten alvorligt. I alle årene, der er gået, siden Danmark kom med i EF, har flertallet af politikerne været hamrende uærlige med deres motiver.
Det var jo vejen til unionen. Det var jo et skridt imod en fælles EU-hær. Og Euroen var jo det første skridt i forsøget på at skabe en europæisk version af USA.
Der er sikkert politikere, der selv tror på, at det ikke var hensigten. Men mange af de toneangivende politikere, som f.eks. Helle Thorning Schmidt, har selv tilbragt en betydelig del af deres politiske karriere i europæiske sammenhænge, og kender derfor godt franske, italienske og belgiske ambitioner om den store sammensmeltning og ophævelsen af nationalstaterne.
Af frygt for vælgerne bliver det hele pakket ind, og så sent som i valgkampen til sidste parlamentsvalg forsøgte ellers glødende tilhængere af EU, som f.eks. Jens Rohde og Dan Jørgensen, at fremstille sig selv som skeptikere.
Der er bare det problem, at de fleste af vælgerne ikke hopper på den: De gennemskuer uærligheden i argumentationen og mister tilliden til hele EU-debatten.
Derfor er vi havnet i en situation, hvor Morten Messerschmidt kan bruge EU-debatten til at fremhæve sin nationalistiske og fremmedfjendske politik. To formål der slet ikke har noget med EU-debatten at gøre.
Derfor, kære unionstilhængere: Drop nu al den udenomssnak! Lad være med at drukne en debat om reelle bekymringer i falske skeptikerudsagn. Sig åbent og tydeligt, at I går ind for Europas Forenede Stater og for ophævelsen af nationalstaterne.
Lad os få en ærlig debat!
|
CenterPartiet
er en del af
Velfærdsalliancen

CenterPartiet
Granvænget 11
8990 Fårup
Tlf. 51 86 39 50
Har du et spørgsmål eller en kommentar til CenterPartiets politik, kan du sende en mail til [email protected]
Bliv medlem Ønsker du også et Danmark, som vi kan være bekendt?
Et samfund, der bygger på tillid, et reelt folkestyre, alle borgeres lige muligheder for selv at forme deres livsprojekt, og omsorg for de svageste.
Så meld dig ind i CenterPartiet!
Send en mail til
medlem@centerpartiet.dk
Årskontingentet er på 200 kr.
- 100 kr. for studerende, pensionister og andre borgere på overførselsindkomst.
Din støtte kan gøre en forskel Det er dyrt at drive et parti, som hverken får offentlig støtte eller støtte fra erhvervslivet eller fagbevægelsen.
Vi tager derfor med tak imod enhver støtte - stort som lille.
Hvert bidrag gør en forskel.
Du kan indbetaledin støtte på kontonr. 9319-0005050308
På forhånd: Tak!
|