Firkløveren – omsorg og miljø  For CP er menneskelig omsorg og et rent miljø centrale begreber.
Derfor er firkløveren en central del af CP's logo - ligesom den er for de øvrige centerpartier i Norden og Østersø-området.
Om CP's logo og design
Et levende og åbent fællesskab CenterPartiet er et parti, der tør tage ansvar og gennemføre samfundsforandringer.
Men det er også et parti, som er et levende og åbent fællesskab, der giver muligheder og redskaber for mennesker til at udvikle sig.
Et moderne parti bør være link mellem offentlige beslutningstagere og engagerede medborgere.
|
Åbent brev til
uddannelsesminister Morten Østergaard (R)
Af Lenette Schultz Nielsen, Oue – Diakon/pædagog og hovedbestyrelsesmedlem i CenterPartiet
Jeg er uddannet diakon/pædagog, og jeg bliver virkelig nød til at spørge – HVAD ER KVALITET?
Morten Østergaard stod frem i medierne i forleden og talte om, at der skal kvalitet i pædagoguddannelsen, for så kommer der mere kvalitet i dagtilbuddene.
Jeg kunne godt tænke mig en diskussion om HVAD ER KVALITET?
Hvad er det for en kvalitet, der skal være i dagtilbuddene? Er det kvalitet, at der er en stor arkitekttegnet børnehavebygning? At der er mere dyrt legetøj på hylderne? At der er mere undervisning i børnehavealderen? HVAD ER KVALITET?
Min lokale kommune har vedtaget en Helhedsplan med visionen for det samlede dagtilbud, hvor de lægger vægt på, at der skal være mere kvalitet i dagtilbuddene – det mener dé så gøres bedst ved at nedlægge de små børnehaver, bygge nye store institutioner og lave mere fællesledelse, så lederen ikke har et nært kendskab til det enkelte barn og familien. ER DET KVALITET? End ikke Udvalget for Børn og Familie i kommunen kunne forklare, hvordan der kom mere kvalitet i dagtilbuddene vha. helhedsplanen.
Jeg savner virkelig en diskussion om, hvad der ligger i ordet KVALITET.
CenterPartiet og jeg mener, kvalitet i dagtilbud må være flere voksne hænder ved børnene, flere enheder, så også de børn, der har brug for mindre enheder har mulighed for trivsel, og så endelig pædagoger, der har tid til at være sammen med børnene, planlægge forløb for og med børnene, i stedet for at skulle bruge deres tid med skriftlig dokumentation.
Af Per Schultz-Knudsen, Landsformand, CenterPartiet
Det netop indgåede skatteforlig er uden visioner. Der er behov for nytænkning – ikke symptombehandling på et system fra forrige årtusind, som har spillet fallit overfor nutidens udfordringer.
I stedet for småjusteringer af topskattegrænsen, fradragsregler m.m. bør der ske en total omlægning af det danske velfærdssystem med indførelse af en grundlæggende skatterabat til alle.
Væk med kontanthjælp, pensioner, SU, børnepenge, arbejdsløshedsdagpenge m.v.. De bør alle erstattes af en grundlæggende skatterabat, der svarer til det minimum, en borger forventes at kunne leve for. Evt. indtægt modregnes ikke, kun skatten heraf. Udnyttes skatterabatten ikke, udbetales restbeløbet.
Det er en mere social måde at sikre, at der er en økonomisk nettogevinst ved at arbejde – selv ved lave indkomster – end at give skattelettelser til de heldige, der har arbejde, og uddybe skellet til dem, der ikke har.
Skatterabatten sikrer princippet om grundlæggende økonomisk tryghed for alle. Den vil skabe større fleksibilitet og frihed på arbejdsmarkedet og medvirke til at fordele lønarbejdet bedre. Den enkelte sikres et eksistensminimum uden bureaukrati, kassetænkning og klientgørelse. Borgerne fritages fra tvungen deltagelse i aktivering, uddannelse og jobtræning, og de unge under uddannelse bliver mindre afhængige af erhvervsarbejde. Samtidig spares betydeligt på den kommunale administration af regler og cirkulærer samt kontrol af arbejdsløse og bistandsmodtagere.
Skatterabatten vil også åbne for en mere fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. I stedet for at tvinge den enkelte til at arbejde til en bestemt alder og derefter pludselig forlade arbejdsmarkedet, vil skatterabatten gøre det muligt at trappe ned i et tempo, som passer den enkelte.
CenterPartiet ønsker at gøre op med det kontrolsamfund, som efterhånden er skabt i Danmark. I stedet vil vi skabe et velfærdssamfund, hvor alle borgere får lige muligheder for at leve det liv, som den enkelte drømmer om.
Læs programmet
“Skatterabat – Et redskab til at skabe lige muligheder”
I et moderne parti skal det enkelte medlem kunne få direkte indflydelse på alle niveauer, uden at skulle binde sig til at være fast medlem af en bestyrelse eller et udvalg. Det er budskabet fra weekendens landsmøde i CenterPartiet, der nu har en hel flad struktur, hvor alle medlemmer kan deltage direkte i debatterne på alle niveauer.
– Traditionelt bygger partier på en struktur af lokale foreninger og udvalg og med en hovedbestyrelse, der er enerådende, når den først er valgt. Men det hører fortiden til. Traditionelle partier blev skabt i forrige årtusinde og agerer, som om demokratiet aldrig var kommet videre. Det er ikke underligt, at færre og færre danskere melder sig ind i et parti, konstaterer Per Schultz-Knudsen, der på landsmødet blev genvalgt som landsformand.
Ved CenterPartiets stiftelse fulgte initiativtagerne den partistruktur, som de kendte fra andre partier. Men hos både medlemmer og personer, der har vist interesse for at blive medlemmer, har der været et ønske om at kunne få indflydelse uden at skulle forpligte sig til at påtage sig et længere tillidshverv, som fx at sidde i en bestyrelse.
– Måske er der om nogle måneder noget andet, som du hellere i en periode vil bruge din tid på. Personer med den holdning skal der også være plads til i et parti – og de skal også kunne få indflydelse og vide, at deres holdninger bliver hørt og tæller med, når der træffes beslutninger, fastslår CP’s landsformand.
CenterPartiet består derfor nu af netværk, som medlemmerne kan være mere eller mindre fast knyttet til, og samtidig får alle medlemmer ved hjælp af moderne teknologi mulighed for at deltage i bestyrelses- og udvalgsmøder – også hovedbestyrelsens møder – uden at skulle bruge tid på at rejse til mødestedet.
– Et parti, som vil være levende og vedkommende, må udvikle sine arbejdsformer ud fra det 21. århundredes virkelighed. CenterPartiets ledelse er altid åben for medlemmernes forskellige måder at vise deres engagement på, og det er vigtigt for os at sikre alle medlemmer lige muligheder for at præge partiets politik. Vi fremmer gerne nye initiativer for at forme en politisk folkebevægelse for det 21. århundrede. CenterPartiet bliver aldrig et parti, der stivner i sin egen struktur, fastslår Per Schultz-Knudsen.
I konsekvens af den øgede direkte medlemsindflydelse blev antallet af faste medlemmer af hovedbestyrelsen sænket. Merethe Jensen, Herlev, blev nyvalgt, mens Ole Dupont Kofod, Glamsbjerg, og Tonny S. Nielsen, Oue, blev genvalgt. Derudover består hovedbestyrelsen af Tove Buch, Herlev, Jonas Juul, Odense, Sten Fyhn Mortensen, Bramminge, Ibrahim Gøkhan, Århus, og Lenette G. S. Nielsen, Oue, der alle blev valgt på landsmødet i 2011.
Et moderne medlemsstyret parti, der bygger på netværk, og som tager moderne teknologi i brug for at styrke og sikre medlemmernes indflydelse. Det er temaet, når CenterPartiet lørdag d. 16. juni holder landsmøde i Mulighedernes Hus i Glamsbjerg.
– Et parti, som vil være levende og vedkommende, må udvikle sine arbejdsformer ud fra det 21. århundredes virkelighed. Partiets ledelse må være åben for medlemmernes forskellige måder at vise deres engagement på. CenterPartiet er et civilt forum, hvor alle medlemmer skal have lige muligheder for at præge partiets politik. Derfor lægger vi på landsmødet op til vedtægtsændringer, så partiet fremover bygger på netværk, og som giver det enkelte medlem maksimalt indflydelse på de beslutninger, der tages på alle niveauer, siger CenterPartiets landsformand, Per Schultz-Knudsen.
Medlemmerne af CenterPartiet har i et par år haft mulighed for at møde op til hovedbestyrelsens møder og deltage i debatten her. Den mulighed udbygges nu, idet en række af hovedbestyrelsens møder fremover vil blive afviklet via internettet.
– Dermed vil det enkelte medlem kunne sidde hjemme og følge med i hovedbestyrelsens debatter og også give sin mening tilkende. Samtidig vil partiets organisation ifølge vedtægtsforslaget ikke længere bygge på lokalforeninger, men på netværk, som ikke behøver at være knyttet til et geografisk område, men som også kan handle om en speciel politisk interesse. I CenterPartiet vil vi fremme nye initiativer for at forme en politisk folkebevægelse for det 21. århundrede. Vi bliver aldrig et parti, der stivner i sin egen struktur, konstaterer landsformanden.
Når CenterPartiets landsmøde denne gang holdes i Mulighedernes Hus i Glamsbjerg, så er det ifølge Per Schultz-Knudsen et meget bevidst valg:
– Vi vil gerne med valg af landsmødested sende et bevidst signal. Mulighedernes Hus er et projekt, der er helt i tråd med CenterPartiets grundholdning. Et projekt, som er vokset op på initiativ fra civilsamfundet, og som er med til at skabe sammenhold og relationer i lokalsamfundet.
CenterPartiet, der blev stiftet på et møde på Fregatten Jylland, har tidligere bl.a. holdt landsmøde i Idealistisk Ungdomsforenings hus i Aarhus for dermed at bakke op om de initiativer, som der dér gøres for at hjælpe med inklusion af unge med anden etnisk baggrund i det danske samfund.
På landsmødet får CenterPartiet besøg af formanden for tænketanken Cura, Filip Hove Kristensen, der bl.a. vil komme med sit bud på, hvordan personalismen kan få styrket indflydelse på samfundsudviklingen.
En grundlæggende skatterabat til alle, som udbetales, hvis den ikke udnyttes, kan skabe vækst i den danske økonomi uden at skabe større ulighed. Det mener CenterPartiet, hvis hovedbestyrelse i weekenden vedtog et nyt politisk program, der lægger op til en total omlægning af det danske velfærdssystem.
”Væk med kontanthjælp, pensioner, SU, børnepenge, arbejdsløshedsdagpenge m.v.. Alle disse ting skal erstattes af en grundlæggende skatterabat, der udbetales, hvis den ikke udnyttes. Vi ønsker at gøre op med det kontrolsamfund, som der efterhånden er skabt i Danmark. I stedet vil vi skabe et velfærdssamfund, hvor alle borgere får lige muligheder for at leve det liv, som den enkelte drømmer om,” fortæller CenterPartiets landsformand Per Schultz-Knudsen.
Skatterabatten skal svarer til det minimum, en borger forventes at kunne leve for. Den bliver ikke reduceret af arbejdsindkomsten, men kun af skatten heraf. Udnyttes skatterabatten ikke til fulde, vil det overskydende beløb blive udbetalt til borgeren.
”Det er en mere social måde at sikre, at der er en økonomisk nettogevinst ved at arbejde – selv ved lave indkomster – end at give skattelettelser til de heldige, der har arbejde, og dermed uddybe skellet til dem, der står udenfor arbejdsmarkedet, sådan som skatteministeren har foreslået,” fastslår Per Schultz-Knudsen.
Skatterabatten sikrer princippet om grundlæggende økonomisk tryghed for alle – en styrkelse af individets frihed og uafhængighed både i forhold til arbejdsmarkedet, staten og det civile samfund. Den vil skabe større fleksibilitet og frihed på arbejdsmarkedet og medvirke til at fordele lønarbejdet bedre.
”Skatterabatten styrker civilsamfundet ved at give frihed til helt eller delvist at fravælge betalt arbejde. Den vil skabe større rum for familien, for kunstnerisk aktivitet, for omsorgs- og miljøarbejde i lokalsamfund og for den generelle deltagelse i demokratiet. Derudover vil den give bedre mulighed for at starte selvstændig virksomhed,” siger CPs formand, der understreger, at borgere, hvis personlige situation kræver det, fortsat vil kunne få tildelt særlige tillægsydelser efter en individuel behovsvurdering.
”Men alle borgere får samme grundlæggende økonomiske tryghed, der sikrer den enkelte et eksistensminimum uden bureaukrati, kassetænkning og klientgørelse. Borgerne fritages fra tvungen deltagelse i aktivering, uddannelse og jobtræning, og de unge under uddannelse bliver mindre afhængige af erhvervsarbejde,” fastslår Per Schultz-Knudsen, der peger på, at der samtidig spares betydeligt på den kommunale administration af regler og cirkulærer samt kontrol af bistandsmodtagere.
Skatterabatten vil også åbne op for en mere fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
”I stedet for at tvinge den enkelte borger til at arbejde til en bestemt alder og derefter pludselig forlade arbejdsmarkedet, vil vi gøre det muligt at trappe ned i et tempo, som passer den enkelte. Det vil altid kunne betale sig at arbejde, selv nogle få timer, hvis man kan klare det,” slutter Per Schultz-Knudsen.
Læs programmet
Pressemeddelelse:
Skal midten af dansk politik have en enhedsliste, som den yderste venstrefløj har?
Det er spørgsmålet, som skal drøftes, når en række midterpartier, som i øjeblikket ikke er repræsenteret i Folketinget, lørdag samles til møde i Odense.
Initiativtager til mødet er CenterPartiet, som tidligere på ugen kunne notere sig en betydelig politisk sejr, da indenrigsministeren Margrethe Vestager tilkendegav, at hun efter forslag fra CenterPartiet vil tage initiativ til at modernisere valgloven. Ændringen skal gøre det muligt for nye partier digitalt at indsamle de nødvendige underskrifter for at kunne stille op til Folketinget.
”Men antallet af underskifter, der skal indsamles, vil sandsynligvis fortsat være omkring 20.000. Derfor kan det være en stor fordel, hvis midterpartierne går sammen og stiller op på en enhedsliste. Så skal de sammen kun samle 20.000 underskrifter, i stedet for hver for sig – og så kan de på valgdagen også samle midtervælgerne i stedet for at sprede dem på forskellige partier. Det vil styrke muligheden for, at midten i dansk politik igen bliver repræsenteret i Folketinget”, fortæller Per Schultz-Knudsen, landsformand for CenterPartiet.
Det var også den model, som flere små partier på venstrefløjen valgte i slutningen af 1980’erne, da Enhedslisten blev stiftet.
”Det er den eneste måde, som midten i dansk politik kan samle kræfterne på. Ved folketingsvalg er der jo ikke mulighed for valgforbund mellem forskellige partier, som tilfældet er ved kommunal- og regionsrådsvalg”, konstaterer Per Schultz-Knudsen.
En forudsætning er, at de partier, der bekender sig til midten af danske politik, kan blive enige om at etablere en politisk overbygning, der dels kan stå for tilrettelæggelse og gennemførelse af en valgkamp, og dels kan udarbejde det politiske grundlag, som listens eventuelle repræsentanter i Folketinget skal arbejde ud fra.
”Første skridt er, at vi sætter os sammen og drøfter muligheden. Derfor er vi i CenterPartiet glade for, at flere partier har taget positivt imod indbydelsen til mødet i Odense. Det danner et godt udgangspunkt for drøftelserne”, konstaterer CP’s landsformand.
Læs Jyllands-Postens omtale
 - CenterPartiets repræsentanter Tove Buch og Søren Bülow ved juletræet på Christiansborg.
1. december præsenterede to medlemmer af CenterPartiet Folketingets kommunaludvalg for partiets forslag om en modernisering af pstillingsreglerne i Valgloven.
Valgloven hører i Folketinget under Kommunaludvalget og på en baggrund havde Tove Buch, medlem af CenterPartiets hovedbestyrelse og organisatoriske udvalg, samt Søren Bülow, medlem af partiets Idépolitisk Tænketank, foretræde for udvalget.
Kommunaludvalgets deltagere var velvillige overfor forslaget og stillede interesseret en række spørgsmål.
Forslaget går ud på at modernisere opstillingsreglerne ved at ændre de nuværende og meget bureaukratiske procedurer som betyder, at blanketter med vælgererklæringer flere gange skal sendes frem og tilbage imellem vælgerne, partiet, landets kommuner og Indenrigsministeriet. Da de omstændelige procedurer blev indført i 1990 var det bl.a. for at undgå gentagelser af nogle tilfælde af svindel, hvor partier havde indsendt vælgererklæringer uden vælgernes medvirken eller viden.
Nu i 2011 er der imidlertid gode muligheder for at benytte ny teknologi til at sikre, at vælgererklæringen faktisk er afgivet af en vælger. For eksempel via Nem-ID.
En elektronisk erklæring, som vælgeren selv kan udfylde og indsende direkte til myndighederne, vil desuden eliminere det problematiske i de nuværende procedurer, at politiske partier indsamler personfølsomme oplysninger (navnlig CPR-nummer).
Kommunaludvalget har bedt Økonomi- og Indenrigsminister Magrethe Vestager ( R ) om hendes kommentarer til CenterPartiets forslag.
 Af Søren Bülow, medl. af Idépolitisk Tænketank, CenterPartiet
Regeringen nedlægger nu Værdikommissionen, som dermed bliver reduceret til et stykke kristendemokratisk vraggods. Forliset kunne anes fra begyndelsen, fordi kommissionen politisk var forankret i kun ét mandat, og fordi temaet ikke havde bred interesse.
Kommissoriet virkede ellers på rette spor, når det efterlyste en “åben og bred folkelig debat” om værdier. Men hvad er der i realiteten sket? I al hast gennemførtes ni (og tilsyneladende de eneste møder) med offentligheden i oktober i år – otte måneder efter, at kommissionen blev nedsat. Og på kommissionens hjemmeside kan man blot finde to debatindlæg fra dens medlemmer.
Jeg har tilfældigvis hørt Henrik Dahl og Farshad Kholgi tale om kommissionen i radioen en gang i februar. Men ellers er det meget lidt omtale, man kan finde i dagspressen. Enten har der været tale om danmarkshistoriens dårligste stykke kommunikation. Eller også har kommissionen ikke lavet et hammerslag. Eller begge dele?
Anders Samuelsen (LA), som netop har fortalt pressen om, hvordan han har fisket sin søn ud af narkomiljøet, har med én handling signaleret flere værdier og skabt mere debat end alle kommissionens 11 medlemmer i ni måneder til sammen. Det er de triste kendsgerninger.
Anders Samuelsens handling er et godt eksempel. Altså ikke hans konkrete valg og gerninger, som er svære at gennemskue. Men selve det, at han udtrykker sine værdier igennem handlinger, er et godt eksempel på, hvordan det burde gøres for at skabe en ”bred debat”. Hér ligger nøglen til forståelsen af, at Værdikommissionen aldrig ville have haft den store interesse – selv hvis den havde fået lov til at løbe linen ud.
Flertallet af danskerne er nemlig ligeglade med en akademisk debat om værdier, men vil til gengæld gerne debattere konkrete politiske og personlige valg. At der ligger værdier bag, er ingen hindring, men det skal bare ikke være det, der er udgangspunktet.
Kristendemokraterne, der desperat solgte ud af sine egne værdier i forhandlinger om at få denne kommission, havde naturligvis ikke noget blik for dette problem. Partiet kørte jo i forvejen med en kristen overskrift, som mindre end en procent af vælgerne gad høre om.
Men for offentligheden var signalværdien ikke til at tage fejl af: En kommission forhandlet igennem af kristendemokrater og med en biskop som formand skulle debattere ”værdier” med danskerne? Man anede selvfølgelig en ført dagsorden. Retfærdigt eller uretfærdigt, men under alle omstændigheder var det et håbløst udgangspunkt.
Hvad skulle man så have gjort i stedet? Værdidebatten er jo ikke ligegyldig. Jeg mener, det var en klar fejl at give værdidebatten sin egen kommission. I stedet burde værdidebatten have været sikret i de andre, samtidige udredningsarbejder.
Tænk på, hvad det for eksempel ville have betydet, hvis værdidebatten i sin tid havde været til stede i den tidligere Velfærdskommission? Så kunne Velfærdskommissionen ikke bare rask væk have anbefalet højere arbejdstid, lavere dagpenge og afskaffelse af efterlønnen og alene basere det hele på tal og penge.
Men der var ingen bred forankring af værdidebatten, da Værdikommissionen blev forhandlet igennem. Hverken i Folketinget, i befolkningen eller i embedsværket. Derfor blev kommissionen sat i verden uden at have en fremtid.
 Af Søren Bülow, CenterPartiet
Per Ørum Jørgensen skriver i en kronik 28. september i Kristeligt Dagblad, at Kristendemokraterne skal komme med nye visioner og selvransagelse efter det sløje valgresultat.
Det er vist åbenlyst for alle at dette er helt nødvendigt, hvis KDs kandidater nogensinde skal opnå valg til Folketinget.
Derfor undrer det mig, at PØJs meget fine gennemgang af menneskesynet bag personalismen og naturretten efterfølges af en konklusion om, at dette menneskesyn skal udbredes via et kristendemokratisk parti, der skal sikre den kristne kulturarv og bl.a. forhindre vielse af homoseksuelle mv.
Her knækker filmen. De to dele i PØJs kronik hænger simpelthen ikke sammen.
Jeg ved ikke om PØJs sammenkobling er en tilsnigelse eller en misforståelse, men intet kunne være mere forkert. Kristendemokratiet har ikke patent på personalismen og naturretten.
Det kan jeg skrive fordi jeg selv er medlem af CenterPartiet, som også bygger på personalismen og naturretten. Vi har plads til det religiøse grundsyn hos vores medlemmer, men religion er bare ikke overskriften. Personalismen deles i øvrigt også af politikere i andre partier.
Konklusionen er altså, at personalismen og naturretten ikke er en logisk del-mængde af kristendemokratiet. Det er omvendt!
En rent kristendemokratisk dagsorden vil aldrig slå igennem
Tag dette for hvad det er: jeg skriver som én der kunne have været medlem af Kristendemokraterne for flere år siden, hvis ikke det havde været for den absolutte, kristne overskrift. På den måde ligner jeg mange andre danskere og mange af de vælgere, som KD ikke fik.
Meget af indholdet i KD er godt, men neon-skiltet ”kristen” som I har sat øverst på projektet, skræmmer jeres venner væk.
Og det er ikke bare noget, jeg finder på. I den netop afsluttede valgkamp kunne man bl.a. høre valgkommentatorer vurdere KDs valgprogram som noget, der har en naturlig vælgerandel på cirka 10%. Men når vælgerne kommer igennem en af de mange ”find-din-kandidat” spørgeskemaer hos medierne, og finder ud af, at de er mest enig med en kristendemokrat, vælger de alligevel en anden. Netop fordi de ikke primært opfatter sig selv som kristne.
Jeg kan derfor dybest set ikke forstå, hvis nogen vil fortsætte med det kristne ”neon-skilt” over projektet, når nu vælgerne for tredje gang i træk har kasseret idéen.
Det siger jeg ikke ud fra en valg-taktisk betragtning – det gælder jo ikke om at blive valgt for enhver pris. Men kravet om en kristen overskrift på alt skyder simpelthen over målet og udstiller en total mangel på realitetssans.
Er det ikke styrkelsen af de fælles værdier imellem personalismen, naturretten og kristendemokratiet, som er det afgørende?
Er det ikke bedre at disse værdier fremmes i samfundet under en overskrift, hvor alle kan være med end at holde stædigt fast i en overskrift som skræmmer flere væk end den tiltrækker?
Sandheden er jo, at langt de fleste danskere deler de kristne værdier og den kristne kulturarv, men ikke opfatter disse værdier som noget religiøst. Er der noget galt i det?
Det mener jeg ikke. Og jeg forstår ikke hvorfor det skulle være et problem at mødes i et fælles, politiske forum, sådan som vi har det i Centerpartiet, med mennesker, der har forskellige religiøse baggrunde, men samme menneskesyn.
Til dig, der har været medlem af KD i mange, mange år og som meget nødigt vil opgive dit parti, vil jeg sige: det forstår jeg godt. For din skyld håber jeg at dit parti ændrer sig i en tolerant og rummelig retning.
Til dig, der har løftet blikket: nu kender du alternativet.
|
CenterPartiet
er en del af
Velfærdsalliancen
 CenterPartiet
Granvænget 11
8990 Fårup
Tlf. 51 86 39 50
Har du et spørgsmål eller en kommentar til CenterPartiets politik, kan du sende en mail til [email protected] Bliv medlem Ønsker du også et Danmark, som vi kan være bekendt?
Et samfund, der bygger på tillid, et reelt folkestyre, alle borgeres lige muligheder for selv at forme deres livsprojekt, og omsorg for de svageste.
Så meld dig ind i CenterPartiet!
Send en mail til
medlem@centerpartiet.dk
Årskontingentet er på 200 kr.
- 100 kr. for studerende, pensionister og andre borgere på overførselsindkomst.
Din støtte kan gøre en forskel Det er dyrt at drive et parti, som hverken får offentlig støtte eller støtte fra erhvervslivet eller fagbevægelsen.
Vi tager derfor med tak imod enhver støtte - stort som lille.
Hvert bidrag gør en forskel.
Du kan indbetaledin støtte på kontonr. 9319-0005050308
På forhånd: Tak!
|
