For CP er menneskelig omsorg og et rent miljø centrale begreber.
Af Søren Bülow, CenterPartiet
Per Ørum Jørgensen skriver i en kronik 28. september i Kristeligt Dagblad, at Kristendemokraterne skal komme med nye visioner og selvransagelse efter det sløje valgresultat.
Det er vist åbenlyst for alle at dette er helt nødvendigt, hvis KDs kandidater nogensinde skal opnå valg til Folketinget.
Derfor undrer det mig, at PØJs meget fine gennemgang af menneskesynet bag personalismen og naturretten efterfølges af en konklusion om, at dette menneskesyn skal udbredes via et kristendemokratisk parti, der skal sikre den kristne kulturarv og bl.a. forhindre vielse af homoseksuelle mv.
Her knækker filmen. De to dele i PØJs kronik hænger simpelthen ikke sammen.
Jeg ved ikke om PØJs sammenkobling er en tilsnigelse eller en misforståelse, men intet kunne være mere forkert. Kristendemokratiet har ikke patent på personalismen og naturretten.
Det kan jeg skrive fordi jeg selv er medlem af CenterPartiet, som også bygger på personalismen og naturretten. Vi har plads til det religiøse grundsyn hos vores medlemmer, men religion er bare ikke overskriften. Personalismen deles i øvrigt også af politikere i andre partier.
Konklusionen er altså, at personalismen og naturretten ikke er en logisk del-mængde af kristendemokratiet. Det er omvendt!
En rent kristendemokratisk dagsorden vil aldrig slå igennem
Tag dette for hvad det er: jeg skriver som én der kunne have været medlem af Kristendemokraterne for flere år siden, hvis ikke det havde været for den absolutte, kristne overskrift. På den måde ligner jeg mange andre danskere og mange af de vælgere, som KD ikke fik.
Meget af indholdet i KD er godt, men neon-skiltet ”kristen” som I har sat øverst på projektet, skræmmer jeres venner væk.
Og det er ikke bare noget, jeg finder på. I den netop afsluttede valgkamp kunne man bl.a. høre valgkommentatorer vurdere KDs valgprogram som noget, der har en naturlig vælgerandel på cirka 10%. Men når vælgerne kommer igennem en af de mange ”find-din-kandidat” spørgeskemaer hos medierne, og finder ud af, at de er mest enig med en kristendemokrat, vælger de alligevel en anden. Netop fordi de ikke primært opfatter sig selv som kristne.
Jeg kan derfor dybest set ikke forstå, hvis nogen vil fortsætte med det kristne ”neon-skilt” over projektet, når nu vælgerne for tredje gang i træk har kasseret idéen.
Det siger jeg ikke ud fra en valg-taktisk betragtning – det gælder jo ikke om at blive valgt for enhver pris. Men kravet om en kristen overskrift på alt skyder simpelthen over målet og udstiller en total mangel på realitetssans.
Er det ikke styrkelsen af de fælles værdier imellem personalismen, naturretten og kristendemokratiet, som er det afgørende?
Er det ikke bedre at disse værdier fremmes i samfundet under en overskrift, hvor alle kan være med end at holde stædigt fast i en overskrift som skræmmer flere væk end den tiltrækker?
Sandheden er jo, at langt de fleste danskere deler de kristne værdier og den kristne kulturarv, men ikke opfatter disse værdier som noget religiøst. Er der noget galt i det?
Det mener jeg ikke. Og jeg forstår ikke hvorfor det skulle være et problem at mødes i et fælles, politiske forum, sådan som vi har det i Centerpartiet, med mennesker, der har forskellige religiøse baggrunde, men samme menneskesyn.
Til dig, der har været medlem af KD i mange, mange år og som meget nødigt vil opgive dit parti, vil jeg sige: det forstår jeg godt. For din skyld håber jeg at dit parti ændrer sig i en tolerant og rummelig retning.
Til dig, der har løftet blikket: nu kender du alternativet.
