Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Kategorier

Arkiv

Firkløveren – omsorg og miljø

For CP er menneskelig omsorg og et rent miljø centrale begreber.
Derfor er firkløveren en central del af CP's logo - ligesom den er for de øvrige centerpartier i Norden og Østersø-området.

Om CP's logo og design

Et levende og åbent fællesskab

CenterPartiet er et parti, der tør tage ansvar og gennemføre samfundsforandringer.

Men det er også et parti, som er et levende og åbent fællesskab, der giver muligheder og redskaber for mennesker til at udvikle sig.

Et moderne parti bør være link mellem offentlige beslutningstagere og engagerede medborgere.

Lad kærligheden blomstre

Per Schultz-KnudsenAf organisatorisk landsformand Per Schultz-Knudsen:
Er det mere acceptabelt at tvangsadskille to unge, der elsker hinanden, end det er at tvangsgifte to, der ikke elsker hinanden?

Dansk Folkepartis forslag om at ændre 24 års reglen til en 28 års regel er lige så udansk som det, forslaget efter sigende skulle have til formål at stoppe, nemlig tvangsægteskab.

CenterPartiet er enig med DF på ét punkt: 24 års reglen bør ændres. Men den bør afskaffes, ikke strammes!

Enhver borger i Danmark bør kunne gifte sig med den, som han/hun elsker, uanset alder, nationalitet eller religion.

Det er ikke fair at tvinge et elskende par til at leve adskilt i flere år, blot for at forhindre andre i at blive gift imod deres vilje.

Derimod bør der slås hårdt ned på personer, som medvirker til tvangsægteskaber – fx med bortfald af dansk statsborgerskab og efterfølgende udvisning.

CenterPartiet ønsker at lade kærligheden blomstre og ikke at lægge den hindringer i vejen.

Målrettede og nænsomme tilbud

Ibrahim GøkhanAf Ibrahim Gøkhan, Politisk landsformand:

Jeg tænker gang på gang, om denne regering har noget at byde på angående de forskellige problemer som befolkningen dagligt prøver at kæmpe med. Så som arbejdsløshed, sociale problemer og lign.

Regeringen forbavser mig gang på gang med sine useriøse og ugennemtænkte forslag.

Regeringen begyndte med starthjælp, loft over kontanthjælp 300 timers og 450 timers reglen – og nu tænkes der på en indslusningsløn til flygtninge og indvandrer, som kun udgør halvdelen af mindstelønnen. Hvilket er et helt uanstændigt forslag.

Hvad vil Venstre egentlig opnå med det? Lytter de aldrig til statens egne institutioner?!

En undersøgelse ved navn “fattigdom og social eksklusion” foretaget af Jørgen E. Larsen socialforskningsinstituttet i 2005 kommer frem til, at de udsatte grupper findes “blandt de enlige, de arbejdsløse, de ældre, og blandt de etniske minoriteter”.

De nyeste tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at siden 2000 er der kommet 67.000 flere fattige i Danmark. Det samlede antal fattige er på over 200.000.

D.v.s. at ovennævnte grupper er i utrygge sociale og økonomiske rammer, og nogen af dem føler sig helt ekskluderet fra samfundet på grund af den dårlige social- og arbejdsmarkedspolitik.

Danmark og danskerne har generelt taget og tager fortsat afstand fra udnyttelse af mennesker. Ex. lettiske og ukrainske landsbrugsmedhjælpere, polske bærplukkere og håndværkere – og nu også fra Venstres forslag om udnyttelse af herboende indvandrer og flygtninge.

Jeg tror ikke, at nogen anstændige arbejdsgivere vil være med til det useriøse forslag.

CenterPartiet mener, at alle begrænsninger bør afskaffes med det samme, og i stedet skal de svageste kontanthjælpsmodtagere hjælpes tættere på arbejdsmarkedet, gennem målrettede og nænsomme tilbud som bl.a. uddannelse, praktik, og rådgivning til begge parter.

Vi skal turde tænke nyt, turde have tillid til, at sagsbehandlere og jobkonsulenter véd, hvad der er behov for, og turde lad dem individualisere tilbuddene til den restgruppe, der endnu ikke er kommet ud på arbejdsmarkedet.

CenterPartiet vil afskaffe alle uligheder og fattigdom i Danmark og ønsker, at 2010-11 bliver året for bekæmpelse af fattigdom og socialudstødelse i Danmark.

Ubehagelige langtidskonsekvenser ved skolebesparelser

Tonny Nielsen

Flere ensomme, depressive, psykisk syge og kriminelle

Af Tonny Nielsen, kandidat og HB-medlem:

Besparelserne på folkeskolerne og vores børn og unge får en lang række ubehagelige konsekvenser for børnene og for fremtidens samfund. 8 af 17 skoler skal lukke i Mariagerfjord Kommune.

Børnenes individuelle behov kan ikke imødekommes på store skoler med fx 1000 elever, med klasser hvor én lærer skal undervise fx 30 elever.
Ikke engang i selve undervisningsdelen kan én lærer nå alle 30 på 45 minutter. Så er der alle de sociale og pædagogiske aspekter såsom mobning i så store klasser – dem kan lærerne ikke nå at tage sig af, uden det går ud over undervisningen. Der bliver mange oversete og ensomme børn.

Vi får fx ikke løst udfordringer med ungdomskriminalitet. Se bare hvor hurtigt Hells Angels fik 5000 medlemmer på Facebook ved åbningen af deres ungdomsorganisation. Det er bl.a. en konsekvens af at alle disse unge ikke er blevet set, hørt, anerkendt og har fået imødekommet deres behov for at høre til i et fællesskab. Hverken i familien, i daginstitutioner eller folkeskolen.
Ungdomsuddannelse og arbejdsmarkedet og det fællesskab, de her kunne indgå i, synes allerede langt uden for disse unges rækkevidde. Deres måde at være på er aldrig blevet anerkendt de er aldrig blevet inkluderet i normalsamfundet. Da det er et menneskeligt behov at indgå i fællesskabet, søger vi alle et tilhørsforhold. Her gør HA dette nemt for dem og inviterer dem ind i et fællesskab, hvor man tager sig af hinanden. HA er blandt de eneste, der tilbyder dem at få opfyldt dette behov.

Prisen på en inklusiv skole, som jeg ønsker, hvor alle børn i Danmark kan få såvel faglige passende udfordringer samt sociale, fysiske og psykiske behov opfyldt og dermed også forebyggelse af komplekse sociale problemer er peanuts – i forhold til eksplosivt stigende behov for akut omkostningstung behandling i den specialiserede sociale sektor, kriminalforsorgen m.m. i fremtiden!
Omkostninger vi står magtesløse og uforstående overfor allerede i dag.

Vi kan prioritere anderledes.
Vi kan prioriterer vore børn og unge og gøre det nemt for dem at indgå i et sundt givende fællesskab indenfor det etablerede samfunds rammer og ruste dem bedre til at klare livets udfordringer.
Bl.a. kan folkeskolen, ved at vi afsætter resurser nok, danne ramme om et sådant fællesskab, hvor de kan opleve sig selv som værdifulde, at vi er interesserede i dem og i handling drager omsorg for dem, deres trivsel og udvikling.

Besparelserne skal stoppes – det er alt for dyrt – menneskeligt og økonomisk.

Udkantsområder skal styrkes

Tonny NielsenAf Tonny Nielsen, kandidat og HB-medlem:

En region har meddelt og udpeget bestemte busruter, som skal nedlægges. Kommunens mulighed for at bevare ruterne er at betale regionen et millionbeløb.
Det er ren og skær kassetænkning.
Regionerne presser kommuner til at betale dem for forsat at kunne have samme dækning af busruter som hidtil.
Det er ikke hensigtsmæssigt for borgerne, kommunerne eller lokalsamfundene, hvis busruter nedlægges pga. en sådan kassetænkning.
Det er ikke sådan vi støtter lokalsamfundene.
Tværtimod!
Fravær af kollektiv trafik skræmmer folk væk i stedet for at tiltrække folk.

De små landsbyskoler har deres helt egne unikke kvaliteter, ikke mindst når det gælder børnenes sociale udvikling, trivsels-, udviklings- og læringsmuligheder, som jeg tidligere har beskrevet. De er desuden et omdrejningspunkt for de små lokalsamfund, og uden skole er det meget svært at fastholde og tiltrække børnefamilier.

I Norge betales støtte til udkantsområder over skattebilletten. Der kan akademikere fx få nedskrevet deres studiegæld ved at bosætte sig i udkantsområder.
Det ville måske kunne tiltrække yngre læger, hvis vi i Danmark forsøgte os med noget lignende.
I Region Nordjylland har vi stor lægemangel, og i andre regioner er der mennesker, der må finde sig i ikke at have egen praktiserende læge – pga. lægemangel.

CenterPartiet vil støtte op om lokalsamfundene og de nære fællesskaber.
Vi vil bidrage til, at mennesker, som bor i udkantsområder, får lige muligheder for adgang til eksempelvis praktiserende læge som alle andre mennesker i Danmark.
Vi vil bidrage til, at kassetænkning og ufleksible love og principper ikke står i vejen for borgernes muligheder.
Frivillige foreninger og organisationer skal have optimale muligheder også i udkantsområderne.
De små skoler skal ikke nedlægges.
Busruterne skal ikke nedlægges.
Vi vil ikke være med til at skabe lokalsamfund, hvor mennesker uden økonomiske midler til bil eller taxikørsel isoleres uden mulighed for at komme omkring i samfundet.

Mennesker i Danmark skal have lige muligheder for at trives og udvikles – uanset geografisk bopæl.
Lokalsamfundene skal blomstre, og det vil vi i CenterPartiet bidrage til, at de atter kommer til.

Små skoler – hele mennesker

Tonny NielsenAf Tonny Nielsen, kandidat og HB-medlem:

8 af 17 skoler lukkes. Det kan spare os 12-15 mio. ifølge byrådet.
Mogens Jespersen vil have bedre kvalitet i undervisningen og så lidt større skoler.
For mig hænger større skoler, personalefyringer og bedre kvalitet ikke sammen. Tværtimod!

Der bliver mindre tid til nærvær og fordybelse for den enkelte elev. Hverdagen bliver mindre overskuelig i de store skoler. Børns oplevelse af sammenhæng og mening i hverdagen begrænses. Det går ud over børnenes livskvaliteten, trivsel, selvtillid, selvfølelse og selvværd og mulighed for at lære.

Vi får en folkeskole, der uddanner vore børn til at blive ens.
En folkeskole, der underkender børns behov og fratager dem muligheden for undervisning, der tilgodeser deres individuelle behov og maksimalt udbytte af undervisningen.
En folkeskole, hvor de, der råber højest, får opmærksomhed, mens de stille overses i mængden og ekskluderes.
Vi går tilbage til den gamle skole med udenadslære – hvor individuelle kvaliteter ikke ses som en styrke, men hvor evnen til at klare en test er selve målet med undervisningen.
Vi får en skole, hvor børn ikke udvikler selvstændig tankegang eller magter at løse problemer, der rækker ud over, hvad der kan besvares i et velkendt standardiseret skema eller en test.
Det bliver meget svært for børn af denne folkeskole at klare livets krav efter skolen.
Selvstændig og abstrakt tænkning vil kun de færreste blive i stand til.
Er det kvalitet?

Hvorfor dystre spådomme om børnenes fremtid? En skræmmekampagne?
Nej, det er almen viden for enhver pædagog. Tid og ro til nærvær, fordybelse, relationsdannelse er afgørende for følelsen af at høre til, tryghed og forudsætning for at lære.
En viden opbygget over århundreder af sociologer, pædagogiske tænkere, forskere, fænomenologer, filosoffer, hjerneforskere, psykologer, som alle dokumenterer at nære relationer og anerkendelse af det enkelte menneske er yderst vigtigt for menneskers trivsels-, udviklings- og læringsmuligheder.
Jo større skoler med færre voksne og flere elever, jo vanskeligere at skabe nærvær, givende relationer, trivsel og læringsmuligheder. Mange får KUN udenadslære med sig til deres videre liv.

Små lokale skoler har reel mulighed for at være inklusive, imødekomme alle børns behov, skabe overskuelighed, relationer, trygge rammer, tid til nærvær og fordybelse, differentieret undervisning og skabe hele fysisk, psykisk og socialt sunde og robuste mennesker med selvtillid og selvværd til at klare livets udfordringer også fagligt.

Stop skolelukningerne nu!

Folkeskolen undermineres – Privatisering og skolegang kun for de rigeste er på vej

Tonny NielsenAf Tonny Nielsen, kandidat og HB-medlem:

I Mariagerfjord Kommune mærker vi nu konsekvenserne af aftalen/diktatet fra regeringen om kommunernes økonomi.
Først en sparerunde med lærer og pædagogfyringer.
NU skal 8 af 17 skoler lukke.

Lige nu sker en voldsom underminering af folkeskolen. Helt i tråd med regeringspartiernes politik om, at velfærden skal afvikles og overgå til det private marked. P.t. er det resursemæssigt nærmest kun muligt for fri- og privatskoler at tilbyde en kvalificeret differentieret undervisning og en inklusiv skoleform.
Det er sørgeligt!
Endnu værre er det at tænke på de mere langsigtede hensigter med undermineringen af folkeskolen.
Jo flere skoler, der lukker, jo flere fri- og privatskoler opstår. Allerede i dag skæres i kommunale tilskud til disse skoler. Når folkeskolen er afviklet vil denne regeringskonstalation fjerne tilskudddene til fri- og privatskolerne.

De eneste, der så kan finansiere skoler i Danmark er det private erhvervsliv eller forældrene.
Forældrene ved en voldsomt øget egenbetaling.
I så fald er skolegang ikke længere for alle, men forbeholdt de børn, hvis forældre har råd.

Samme princip med skoler som sundhedsvæsenet og de private sundhedsforsikringer, som omkring 1 mio. danskere har købt. Når alle har en sådan, må vi købe endnu en forsikring for at komme forrest i køen.
En pengemaskine – men efterhånden som færre og færre har råd til at følge med bliver sundhedsvæsenet forbeholdt færre og færre mennesker – de der har råd.

Muligheden, for at regeringspartierne vil lade det private erhvervsliv drive skolerne, er oplagt.
Det ser jeg store farer i.
De skoler, der satser på kvalitet, må tage sig højt betalt, og privatøkonomi bliver afgørende for den kvalitet af undervisning, vi forældre kan tilbyde vores børn.
Virksomheder, der driver skolerne, kan kræve, at der undervises i bestemte fag og efter bestemte metoder, som er skræddersyet til virksomheden – så eleverne nærmest specialuddannes til denne virksomhed – ligesom det kan få fatale følger for skolerne at sige en virksomhed imod, som med ét kan fjerne skolens økonomiske eksistensgrundlag.
Nogle steder kan det givetvis fungere, at private virksomheder driver skoler, men det kræver et erhvervsliv, der vil børnenes bedste og giver støtte uden at stille modkrav.
Når der er penge involveret prioriteres de desværre ofte højere end alt andet.

Jeg vil, at fremtidens Danmark kan byde på en inklusiv folkeskole for alle børn i Danmark uafhængig af forældres økonomiske formåen og erhvervslivets interesser.

Løfter og løftebrud på skoleområdet

Tonny NielsenAf Tonny Nielsen, kandidat og HB-medlem:

Jeg lovede i valgkampen november 2009, som stort set alle andre byrådskandidater, at jeg ikke ville stemme for skolelukninger, hvis jeg blev valgt ind i Mariagerfjord Byråd. Det løfte er der tilsyneladende et flertal af de folkevalgte, som er løbet fra, ligesom de løb fra løftet om at indgå i dialog med skolebestyrelserne.
Desuden mindes jeg specielt ét initiativ som overskyggede alle andre og gav STORE overskrifter – nemlig da én kandidat, fra Venstre, drejede debatten væk fra al seriøsitet med én kæk bemærkning. I stedet for at renovere Nordre Skole i Hobro ville han give en helt ny superskole til 80 mio. kroner!
Barakkerne blev renoveret – til gengæld står skolen nu over for lukning!
Jeg fortænker ingen i at stå forvirrede og magtesløse tilbage med stor mistillid til politikerne. På godt et halvt år er de gået fra at ville give en ny skole til 80 millioner, til “kun” at investere i renovering – for så umiddelbart efter renoveringen at lukke skolen!

Jeg har ikke skiftet holdning siden valget, og løfterne fra dengang står ved magt. Jeg er stadig modstander af skolelukningerne. Det er en kæmpe serviceforringelse at lukke 8 af 17 skoler. Det er uholdbart og på ingen måder bæredygtigt med sådanne massive nedskæringer.
Det opbygger på lidt længere sigt negativ social-, sundheds-, uddannelsesmæssig og økonomisk arv. Det giver dårligere kvalitet af undervisningen. Det er udtryk for mangel på respekt, ydmyghed, ambitioner og visioner for vores børn og unge og deres liv og fremtidige livsmuligheder og for vores fælles samfunds bæredygtighed.
Det er en prioritering af kortsigtet økonomisk gevinst på bekostning af børns trivsel, livskvalitet og udvikling.
Det står i skærende kontrast til byrøddernes valgløfter og alt, hvad både CenterPartiet og jeg som person står for.

Kære byrødder. Stå ved jeres ord – lad jer ikke diktere fra oven – sælg ikke ud af jeres værdier – vov lidt idealisme og nægt at parere ordrer, som er imod al sund fornuft, så kan I også få sovet om natten og tåle at se jer selv i spejlet bagefter.

Det er forhastet og overilet at lukke så mange skoler. “Aftalen” eller diktatet om kommunernes økonomi er kun et-årig.

Kære medborgere. Stem nogle andre ind næste gang, så vi får nogle politikere, der står ved deres ord, og så KL kan få nogle andre at lave aftaler med. Så kan de økonomiske rammer om blot ét år, hvis vi får valg inden da, se helt anderledes ud.
Viljen til at bevare og investere i skolerne vil være til stede – i hvert fald fra ét partis side.

12-årige bures inde uden rettergang

Tonny NielsenAf Tonny Nielsen, kandidat og HB-medlem:

Jeg læste på tekst-tv:
Dansk Folkeparti ville gerne have haft sænket den kriminelle lavalder til 12 år. Men regeringen ville kun gå med til at lade unge ned til 14 år indespærre ved dom.

Jeg nåede at tænke: “Ja sådan forhandles der koldt og kynisk om vore livsbetingelser. Vi som samfund sank lidt dybere – men heldigvis kan børn på 12 dog stadig ikke sættes i fængsel…”

UPS der fik jeg kaffen galt i halsen – jeg drog en forhastet konklusion.
Lidt længere nede i teksten stod der nemlig:
Til gengæld aftalte regeringen og Dansk Folkeparti under finanslovsforhandlingerne, at kommunerne uden dom og uden at prøve andre tiltag først, fremover skal have lov til at sende børn under den kriminelle lavalder direkte bag hegn og låste døre på sikrede institutioner. I dag er dét kun lovligt som sidste udvej.

Jamen så kommer de jo i “fængsel” alligevel – og endda uden rettergang – så slipper vi jo også for at forholde os til alle de bagvedliggende problematikker. Det er jo så besværligt med dem, vi ikke lige kan styre, så lad os spærre dem alle inde. Så slipper vi for at lytte til, hvilke motiver og faktorer der spiller ind på den adfærd, vi ikke vil acceptere.
Så fravælger vi en helhjertet akut indsats for at hjælpe disse børn.
Så fravælger vi muligheden for forebygge, at andre ender i samme ulykkelige situation.
Så sparer vi udgifter til pædagogisk personale til at støtte dem og hjælpe børnene ind på en mere hensigtsmæssigt vej gennem livet.
Så GØR vi som samfund noget – og uden at det koster os ekstra penge.
Jo det er nemt, bekvemt og populistisk.

Løsningen synes endnu værre end at sænke den kriminelle lavalder til 12 år, for så ville de 12-årige kunne få en rettergang. Børn stilles retssikkerhedsmæssigt værre end voksne, men behandles som voksne.

Spær dog alle, som ikke stemmer på regeringen og støttepartiet inde!
Vi makker jo heller ikke ret vel?
Vi voksne må formodes, bedre end børn, at kende til konsekvenserne af – og kunne stå til ansvar for – vores handlinger.
Jeg skulle det dog først efter det fyldte 18. år.

Børn er faktisk vore medmennesker og samfundets fremtid. Vi kunne jo behandle vore medmennesker som vi gerne selv vil behandles af dem.
Men det er for omkostningstungt og besværligt for politikerne bag loven.
Den kriminelle lavalder skal op igen, og vi skal ikke spærre børn inde, men give dem al den støtte de har behov for gennem opvæksten, så de ikke i så ung en alder står uden livsmuligheder.

Højtlønnede folkevalgte skal ned i løn

Tonny NielsenAf Tonny Nielsen, kandidat og HB-medlem:

Enhedslisten stiller et meget fornuftigt forslag i Folketinget. Nemlig at sænke folketingsmedlemmers løn så den svarer til sygeplejerskers løn. Ingen andre end Enhedslisten vil stemme for det!
Jeg ville.

For ikke så længe siden så jeg, at kassedamens løn svarer til medianindkomsten, altså gennemsnittet af hvad den danske befolkning tjener. Det vil være sundt for demokratiet, hvis folketingsmedlemmer fik tilsvarende løn. Så vil de få levevilkår svarende til befolkningens og bedre kunne leve sig ind i de vilkår, vi lever under, og hvordan det må være at leve på overførselsindkomst. P.t. lever de et helt andet liv end det store flertal i befolkningen.

Jeg er ikke misundelig, men det vil gavne demokratiet, at politikere, der vedtager store besparelser, som rammer de arbejdsløse, børnefamilier og lavtlønnede, er klar over konsekvenserne for disse, og at de selv går forrest i krisetid – en krise, som regeringen ikke er uden skyld i.
At ministeren får 1,4 mio i årsløn, mens han sparer på folk, der får udbetalt 10-15 gange mindre end han selv, synes grådigt. Deres 5% nedgang i løn svarer næsten alene til det, en kontanthjælpsmodtager får udbetalt – og til de skattelettelser de tidligere tildelte sig selv.
Når fx en borgmester med en årsløn på 700.000 vedtager besparelser på børnepasning, så vil det selv at gå ca 270.000 ned i løn spare samfundet for lønudgift, som så i stedet fx kan gå til fuld årsløn til en pædagog. Borgmesteren vil stadig tjene mere end pædagogen og kan redde én fra en fyreseddel.

Hvad kan så ikke 179 folketingsmedlemmer, x-antal borgmestre, regionsrådsformænd, kommunalchefers lønnedgang bruges til? Det er rigtig mange penge, som kan gå til at sikre fx sygeplejerskers, pædagogers, læreres job – så serviceniveauet ikke falder alt for drastisk – til gavn for hele samfundet.
Alle mennesker er ligeværdige og skal behandles med lige stor værdighed og respekt. At tildele sig selv 10 til 15 gange større løn end gennemsnittet af befolkningen er respektløst.
Statsministeren har embedsbolig – vi andre skal selv betale faste udgifter af vores løn, før vi eventuelt har råd til forbrug.
Statsministeren har 47.000 til forbrug pr. mdr.. Det er unødvendigt. Jeg har selv formået at leve med min søn for 2000 kr. om måneden efter faste udgifter – det gik – men fornøjelse og luksus var der intet af. Det vil jeg dog heller ikke byde andre.
Fornøjelse skal der ogå være plads til. Ikke kun til ministre og folketingspolitikere, men til hele befolkningen.

Regeringen vil os ikke

Tonny Nielsen

Kun raske mennesker i højt lønnet arbejde er noget værd, mens andre menneskers behov nedprioriteres

Af Tonny Nielsen, kandidat og HB-medlem:

Regionsrådsformand Ulla Astman ser en stor opgave i at fortælle borgerne, at der er grænser for, hvad regionen kan levere indenfor de økonomiske rammer.

Aftalen indebærer, at regionerne som i en længere årrække igen i år skal øge væksten i behandlinger, men selv skal finde en stor del af pengene til det. Det betyder yderligere effektiviseringer.
Region Nordjyllands bloktilskud bliver mindre, fordi vi er blevet færre nordjyder, og i andre regioner er der blevet flere ældre.
Det er forhold, som regionerne ikke kan ændre noget ved, men som har direkte betydning for økonomien og altså serviceniveauet.

Regeringen tror tilsyneladende, at man kan løbe hurtigere og hurtigere med færre og færre hænder i én evighed og samtidig øge antallet af behandlinger og forbedre servicen.
Dén tankegang forstår jeg ikke. Det vil uundgåeligt gå ud over personale og patienter. Stress og patienter, der behandles som ting, der skal repareres – varer på et samlebånd -, bliver nogle af konsekvenserne. Tid til samtale, dialog mellem personale, patienter og pårørende reduceres. Behandling af mere end det umiddelbare fysiske symptom er udelukket. Helhedsbehandling, hvor psykiske, sociale og åndelige dimensioner af et sygdomsforløb tilgodeses, er udelukket på trods af, at menneskers sundhed afhænger af disse elementer.

Ulla Astman må ud og forklare borgerne, at regionens service forringes på trods af, at det er regeringen, der vil disse forringelser og har stort medansvar for landets økopnomiske situation.
Regeringen dækker sig ind bag regionerne og lader således disse tage skraldet for regeingens beslutninger. Sandsynligvis er “aftalen” om regionernes økonomi lige så meget et regeringsdiktat, som det forlig regeringen indgik med kommunerne, hvor økonomien slet ikke var til forhandling, men dikteret af regeringen. Det ville klæde folketingspolitikerne selv at tage ansvar for egne handinger og prioriteringer. Det skal vi andre også, fra vi fylder 18 år! Bryder vi loven, skal vi stå til ansvar allerede som 12-årige. Regeringen skulle selv forklare, at de har taget beslutninger, der fører til, at vores helbred og mulighed for behandling på sygehusene nedprioriteres til fordel for økonomiske hensyn.

I CenterPartiet vil vi et tillidssamfund.
Vi tager i vores politik udgangspunkt i mennesker før økonomi og vil skabe økonomisk rammer, der giver mulighed for at tilgodese menneskers behov, en anstændig og helhedsorienteret behandling af mennesker såvel personale, patienter og pårørende.