12-årige bures inde uden rettergang

Af Tonny Nielsen, kandidat og HB-medlem:

Jeg læste på tekst-tv:
Dansk Folkeparti ville gerne have haft sænket den kriminelle lavalder til 12 år. Men regeringen ville kun gå med til at lade unge ned til 14 år indespærre ved dom.

Jeg nåede at tænke: “Ja sådan forhandles der koldt og kynisk om vore livsbetingelser. Vi som samfund sank lidt dybere – men heldigvis kan børn på 12 dog stadig ikke sættes i fængsel…”

UPS der fik jeg kaffen galt i halsen – jeg drog en forhastet konklusion.
Lidt længere nede i teksten stod der nemlig:
Til gengæld aftalte regeringen og Dansk Folkeparti under finanslovsforhandlingerne, at kommunerne uden dom og uden at prøve andre tiltag først, fremover skal have lov til at sende børn under den kriminelle lavalder direkte bag hegn og låste døre på sikrede institutioner. I dag er dét kun lovligt som sidste udvej.

Jamen så kommer de jo i “fængsel” alligevel – og endda uden rettergang – så slipper vi jo også for at forholde os til alle de bagvedliggende problematikker. Det er jo så besværligt med dem, vi ikke lige kan styre, så lad os spærre dem alle inde. Så slipper vi for at lytte til, hvilke motiver og faktorer der spiller ind på den adfærd, vi ikke vil acceptere.
Så fravælger vi en helhjertet akut indsats for at hjælpe disse børn.
Så fravælger vi muligheden for forebygge, at andre ender i samme ulykkelige situation.
Så sparer vi udgifter til pædagogisk personale til at støtte dem og hjælpe børnene ind på en mere hensigtsmæssigt vej gennem livet.
Så GØR vi som samfund noget – og uden at det koster os ekstra penge.
Jo det er nemt, bekvemt og populistisk.

Løsningen synes endnu værre end at sænke den kriminelle lavalder til 12 år, for så ville de 12-årige kunne få en rettergang. Børn stilles retssikkerhedsmæssigt værre end voksne, men behandles som voksne.

Spær dog alle, som ikke stemmer på regeringen og støttepartiet inde!
Vi makker jo heller ikke ret vel?
Vi voksne må formodes, bedre end børn, at kende til konsekvenserne af – og kunne stå til ansvar for – vores handlinger.
Jeg skulle det dog først efter det fyldte 18. år.

Børn er faktisk vore medmennesker og samfundets fremtid. Vi kunne jo behandle vore medmennesker som vi gerne selv vil behandles af dem.
Men det er for omkostningstungt og besværligt for politikerne bag loven.
Den kriminelle lavalder skal op igen, og vi skal ikke spærre børn inde, men give dem al den støtte de har behov for gennem opvæksten, så de ikke i så ung en alder står uden livsmuligheder.