CenterPartiet

Tudetossede besparelser

Af Per Schultz-Knudsen, lands- og kommuneformand, Randers:

Sjældent har man set så tudetossede offentlige besparelser, som dem et flertal af byrådspolitikere i Randers har sagt god for på børn og unge-området. Magen til ekstrem kortsigtet løsning skal man lede længe efter.

Beregninger, som CenterPartiets politiske udvalg har foretaget, viser, at en øget indsats her og nu i form af pædagogisk døgnhjælp til familier med udsatte børn og unge på langt sigt kan medføre en økonomisk besparelse, idet det offentlige undgår følge-udgifter i form af fx socialhjælp, når den unge bliver voksen, eller en øget bekæmpelse af kriminalitet.

Randers Kommune vælger nu at gå i den stik modsatte retning. Vel vil kommunen få besparelser i år og de nærmeste par år, men regningen skal betales engang – og da med renters renter.

Under efterårets valgkamp afviste CenterPartiet at gennemføre besparelser udelukkende ud fra en sammenligning af, hvad Randers Kommune brugte på området i forhold til andre kommuner. CenterPartiet opfordrede i stedet til, at der blev gennemført en analyse af effekten af Randers Kommunes indsats overfor udsatte børn og unge i forhold til andre kommuners indsats. Hvis effekten var ens, skulle Randers naturligvis vælge den billigste løsning, men ikke hvis Randers’ øgede udgifter kunne måles på den unges mulighed for at klare sig i voksenlivet.

Men det blev afvist af partier som V, S, K og DF, der alle åbenbart mente, at kommunens økonomi er vigtigere end udsatte børns og unges fremtid.

Efter CenterPartiets opfattelse er det forkasteligt på den måde at lade samfundets svageste betale for effekten af regeringens og DF’s skattestop. CenterPartiet vil derfor være talerør for dem, der ikke selv har overskud til at protestere mod overgreb.

Desværre har CenterPartiet ikke i øjeblikket en stemme i Randers Byråd, men på de udsatte børns og unges vegne opfordrede jeg på forhånd alle ansvarlige byrådsmedlemmer til at stemme imod de foreslåede besparelser.

Madordning: Nærdemokratiet ude af kraft

Af Tonny Nielsen, HB-medlem:

Til min store glæde fik forældre i Århus, som selv har smurt børnenes madpakker, rettens ord for, at de ikke skal beskattes af de 305 kr om måneden, som de indtil nu har lagt ud og har til gode fra kommunen. Således er der håb for, at afgørelsen kommer til at danne præcedens landet over, så forældre har ret til selv at smøre madpakkerne uden også at betale for den obligatoriske kommunale mad i daginstitutionerne.

Jeg hæfter mig ved, at politikerne indtil nu ikke har været til at rokke på trods af protester, og at det er blevet nødvendigt at gå rettens vej for, at folket bliver hørt! Ikke via nærdemokrati eller dialog med lokalbefolkningen! Nej via retten!

, CenterPartiet vil have nærdemokratiet og dialogen med befolkningen tilbage. Vi vil skabe gensidig tillid mellem politikere og medborgere. Politikere er valgt af befolkningen til at varetage befolkningens interesser. At kende medborgernes interesser forudsætter, at politikerne lytter til medborgernes ønsker og gode argumenter. En vis ydmyghed for hvervet som folkevalgt politiker må være til stede.

Man må kunne erkende, at ens egen idé ikke altid er den bedste eller den befolkningen ønsker i stedet for stædigt og krampagtigt at holde fast i sin første indskydelse, ophøje den til lov og ved tvang presse sådanne uønskede love og ordninger ned over hovedet på folk. Magtmisbrug? Jeg har mistet tilliden til regeringen og støttepartiets ledende politikere. Jeg oplever en lille politisk elite, der sidder godt beskyttet og isoleret bag Christiansborg tykke mure og træffer beslutninger på borgernes vegne. Jeg oplever, at afstanden fra medborgerne til denne elite øges så almindelige mennesker ikke kan komme igennem til de ansvarlige. Jeg oplever, at når det en sjælden gang lykkes nogen at komme igennem med kritikpunkter, så bliver de arrogant afvist eller tiet ihjel.

Karen Ellemann! Du har vist, at du har styrke og magt til at tryne forældrene – husk nu bare, hvem der har givet dig den magt og kan tage den fra dig igen! Undertrykkelse har det med at føre til opstand. Jeg forventer, at vælgernes hukommelse er god, og dommen bliver hård til næste valg! Jeg tror, at vælgerne ønsker indflydelse på egen hverdag, igennem dialog at blive lyttet til og taget alvorligt, at få genskabt nærdemokratiet og tilliden mellem befolkningen og politikerne. Jeg forventer, at stemmerne tydeligt afspejler dette.

CenterPartiet støtter kampen mod madordningen

Af Tonny Nielsen, HB-medlem:

Erik Særkjær, Favrskov Kommune, har startet en underskrift indsamling mod madordningen. På gruppen “Madordning Nej Tak” vil han samle alle de facebookgrupper, der omhandler den tvungne madordning i vores børns institutioner, således at vi kan få samlet kræfter og kan få råbt så højt, at politikerne på Christiansborg bliver nød til at lytte.

CenterPartiet hilser initiativer i kampen imod den obligatoriske madordning velkomne, og følger også i denne sag vores ord op med handling, idet mange centerpartister allerede har skrevet under. Vi ønsker et nærdemokrati, hvor medborgerne har reel indflydelse på egen hverdag. Vi ønsker at skabe dialog og lytte til gode argumenter. Vi ønsker rammestyring og mindre detailstyring. Vi vil lægge sådanne beslutninger ud i lokalsamfundene frem for, som det er tilfældet her, at gøre det fra centralt hold og lade det gælde alle uden anerkendelse af, at vi alle er forskellige, eller skelen til lokale forhold, den massive modstand eller gode argumenter.

Via underskrifterne og læserbreve tilkendegiver vi vores modstand mod den tvungne madordning. Der er sendt tusindvis af forældreunderskrifter mod ordningen! Jo flere og mere vi stritter imod, jo mere synlige bliver vi, og jo sværere bliver det at tie sagen ihjel, og jo sværere bliver vi forældre at tromle hen over.

Jeg håber, at alle dem, der er imod madordningen, vil følge trop, skrive under på Facebook eller påhttp://onlineunderskrift.dk/Vis/Skriv%20Under/NEJTAK ,
og at I, der har mod på det, mulighed, tid og lyst, vil give jeres mening til kende fx via medierne.

Lad handling følge ord

Landsformand Per Schultz-Knudsens kommentar til statsministeren Lars Løkke Rasmussens nytårstale:

Statsministerens nytårstale indeholdt mange gode ord, ikke mindst omkring folkeskolen og indvandring. Forhåbentligt vil de flotte ord blive fulgt op af konkret handling i 2010.

CenterPartiet er enig i, at undervisningen i folkeskolen skal tage udgangspunkt i den enkelte elev. Folkeskolens formål er at hjælpe børnene fra et punkt til et andet: Fra barndom til at kunne klare den videre vej mod voksenlivet og dets udfordringer, såvel fagligt som socialt. Børnene skal have hjælp til at opbygge en stærk identitet og kunne begå sig i den kultur og det samfund, som de er en del af.
CP ønsker, at folkeskolen skal være med til at danne en helhed og skabe hele mennesker.

Der bør ikke være nogen, som vælger den eneste rigtige indlæringsmetode for eleverne. De skal via egen nysgerrighed prøve forskellige arbejdsformer af. Så vil de vælge det, som interesserer dem. Lærere og pædagoger bør observere børnene, og hvorledes de lærer bedst. I dialog med eleverne tilrettelægges undervisningen, og undervisningsmaterialer udvælges ud fra dette. Frivillighed og interesse giver nysgerrighed og motivation for at lære mere.
Det giver en opadgående spiral og en selvindsigt, der udvikler deres identitet, hvilket vil optimere elevens læringsmønstre og evne til at klare forskellige situationer langt ind i voksenlivet.

Folkeskolen bør gøre børnene nysgerrige og motiverede for at lære nyt – livet igennem. Det gør den enkelte egnet til at møde arbejdsgiveres krav om fleksible og innovative medarbejdere. Er den enkelte person ikke motiveret for at lære nyt, er det et meget svært arbejdsliv at komme ud til efter folkeskolen.
CP har i sit politiske program “Uddannelse – Lige muligheder for alle” peget på en række forslag til forbedring af folkeskolen, som statsministeren naturligvis er velkommen til at hente inspiration i.

CP har også med tilfredshed noteret sig, at statsministeren nu byder indvandrere og deres kulturelle bidrag velkommen til Danmark, og erkender, at Danmark har brug for hver eneste af dem. Det er helt nye toner fra regeringens side, og må betyde et brud på samarbejdspolitikken med Dansk Folkeparti.
Også her ser CenterPartiet frem til, at de flotte ord følges op af politisk handling, der sikrer, at indvandrere ikke længere behandles som andenrangs borgere.

Tryghed vigtigere end økonomi

Af Per Schultz-Knudsen, landsformand:

Når udlændinge, der har søgt tilflugt i Danmark, trods den behandling, som de udsættes for her i landet ikke tager imod tilbuddet om at få et økonomisk tilskud til at rejse hjem og etablere sig i deres hjemland, så må det være, fordi tilskuddet ikke er stort nok. Det er logisk – hvis ens verdensbillede bygger på en ren økonomisk betragtning. Og det gør den, når man tilhører partier som Dansk Folkeparti, Venstre, Konservative og Socialdemokraterne. Konsekvensen er naturligvis, at støtten må sættes op.

Den hidtidige hjemvendelses-støtte har ikke haft den ønskede effekt – kun få har taget imod tilbuddet, og flere af dem har fortrudt og er vendt tilbage til Danmark. Derfor har de nævnte partier netop stemt for at hæve støtten til 100.000 kr.

Samtidig er de enige om, at døren til Danmark skal låses forsvarligt, så snart de uønskede personer er kommet udenfor. Derfor følger der med støtten et krav om aldrig at vende tilbage til Danmark.

Vælger man derimod at betragte sagen ud fra et menneskeligt i stedet for et økonomisk hensyn, kunne grunden til, at så få har haft lyst til at vende tilbage til deres oprindelige hjemland – med eller uden støtte – være, at de simpelthen ikke føler sig sikre i det land, som de engang valgte at flygte fra, og at de derfor ikke er motiverede for at opgive den sikre, men ofte ikke særlig eftertragtede tilværelse i Danmark.

Det vil en forhøjelse af hjemsendelses-støtten ikke ændre på.

Hvad de gamle partier nemlig helt har glemt i deres stræben efter økonomisk vækst, er, at tryghed er langt vigtigere for den enkelte person end usselt mammon.

De mange må bøde for de fås fejl

Af landsformand Per Schultz-Knudsen:

Dansk Folkeparti fortsætter sammen med Venstre og Konservative med at lovgive ud fra filosofien om kollektiv afstraffelse: Når de få overtræder loven eller ikke lever op til forventningerne, skal de mange bøde herfor.

Senest så vi det med Dansk Folkepartis krav i forbindelse med finanslovsforhandlingerne. Fordi en lille håndfuld irakere, der har fået asyl i Danmark, misbruger den danske gæstfrihed og hæver offentlig støtte, samtidig med at de har indtægter som parlamentarikere i deres hjemland, bliver nu alle ældre, som vil opholde sig mere end to måneder i udlandet, straffet med et krav om, at de skal melde det til kommunen, hver gang de rejser ud.

Dermed fortsætter VKO den hidtil førte politik med at straffe en større befolkningsgruppe kollektiv, blot fordi nogle få forsøger på mere eller mindre kreative måder at snyde samfundet.

Et andet eksempel er madordningen i daginstitutionerne, som er blevet indført, fordi nogle få forældre ikke magter at give deres børn en ernæringsrigtig madpakke med hver dag. I stedet for at hjælpe de få familier, fx ved at pædagogerne i daginstitutionen får mulighed for at give de berørte børn noget ordentligt mad, straffes alle forældre ved at få frataget muligheden for selv at smøre deres børns madpakke.

Det er signalpolitik, som blot fører ulemper med sig for en lang række personer.

CenterPartiet ønsker i stedet at målrette den politiske indsats, så de, der har behov for hjælp, hjælpes, og de, der misbruger det offentliges tillid, straffes, mens alle andre får lov til at leve, som de selv ønsker uden at skulle straffes for andres forseelser.

Klimakrise gør ikke atomkraften grøn

Af Søren Bülow, næstformand i CenterPartiet:

Danskerne går pludselig ind for a-kraft, hvis man skal tro en nylig meningsmåling.

Det skal vel ses i sammenhæng med den aktuelle klimakrise, hvor CO2-problemet er blevet gjort så tydeligt, at den ellers ikke særligt elskede a-kraft pludselig ser grøn ud.

Men der er ikke noget i klimakrisen, der ændrer ved, at a-kraft stadig ikke er en grøn løsning.

For CenterPartiet er forvalterskabet af naturen en bærende idé, og i den sammenhæng er det altså intet fremskridt at erstatte forbruget af én type naturresourcer med en anden.

Desuden er det en misforståelse, at a-kraft skulle kunne løse klimaproblemerne på kort sigt. Det vil tage årtier at opnå et positivt afkast af en massiv a-kraft udbygning.

Det venter den globale opvarmning ikke på.

At a-kraft umiddelbart forurener mindre end kulkraft, gør ikke a-kraft til mere end den næstbedste løsning. Det er ikke godt nok for CenterPartiet, som vil have en langsigtet løsning baseret på 90% vedvarende energi.

Vores kortsigtede løsning er at overgå til mere grønne brændstoffer og at nedbringe brændstofforbruget markant.

Det er muligt at give denne udvikling et ordentlig skub, hvis vi er indstillet på at ofre velstand på det i vores generation i stedet for at skubbe klimaproblemet videre til de kommende generationer.

Er grænsekontrol vigtigere end miljøet?

Af landsformand Per Schultz-Knudsen:

Er grænsekontrol virkelig vigtigere for den danske regering end miljøet? Det må være konklusionen af Finansloven for 2010.

Når man løber finanslovsforslaget igennem springer det i øjnene, at der kun afsættes 139 millioner kroner til miljøområdet herunder en handlingsplan for kemikalieindsatsen og fremme af miljøteknologi, mens der afsættes 149 millioner kroner til øget grænsekontrol og sikkerhed. VKO opprioriterer således grænsekontrollen frem for at prioritere en ambitiøs miljøindsats med grønne investeringer.

Det er virkelig til at ryste på hovedet af, ikke mindst fordi den gamle grænsekontrol, hvor DF gerne ser 600 ekstra grænsevagter/betjente ved samtlige færger, havne og landeveje, overhovedet ikke er særlig effektiv i kampen for at dæmme op for menneskesmuglere og narkogangsteres indtrængen på dansk jord, som ellers er baggrunden for forslaget.

For at dæmme op for organiseret kriminalitet bør der i stedet satses på et øget internationalt politisamarbejde igennem EU, Interpol og andre instanser, som sikrer, at de egentlige skurke og bagmænd fanges.

At sætte ekstra grænsebetjente ind er ren signalpolitik og appellerer udelukkende til frygtsomme vælgere, der tror på, at gammeldags grænsekontrol er vejen frem. Men det vil i bedste fald kun få de små fisk til at gå i nettet.

At der gives mindre til klima og miljø end til grænsekontrol og øget sikkerhed, samtidig med at Danmark er vært for et klimatopmøde, er ubegribeligt. Samtidig er det beskæmmende, at klima og miljø først kommer ind under “andre temaer” i Finansloven for 2010 i stedet for at have sit eget afsnit.

DF har igen fået sat nogle markante aftryk på finansloven – og signalerer, at de sidder med pegepinden og dermed kan give regeringen et rap over fingrene, hver gang de ikke er tilfredse med rets- og udlændingepolitikken – eller hvis der går for meget miljø-“halleluja” i den, som Thulesen Dahl nedladende har kaldt det.

Madordning i Mariagerfjords daginstitutioner

Af Tonny Nielsen, forælder til barn i Oue Naturbørnehus, HB-medlem, CenterPartiet:

Forældreprotester resultere nu i, at Mariagerfjord Kommune ifølge Hr. Pontoppidan (V) søger dispensation om at slippe for den madordning, som regeringen og et flertallet i Folketinget har besluttet at trække ned over forældre med børn i daginstitutioner.

Ligesom forældrene må kommunalbestyrelsen stå model til at skulle gå tigggergang og pænt be om lov til, at forældre må smøre madpakker til egne børn.

Hr. Pontopidan vil dog forsætte arbejdet mod indførelsen af ordningen og bruge penge på noget, der er så massiv modstand imod, at det heldigvis er meget svært realiserbart.

Madordningen er et klart overgreb på alle forældrenes ret til og ansvar for at sørge for vores børn og udtrykker generel mistillid fra Christiansborg-politikkere til alle forældre i Mariagerfjord og vores evne til selv at smøre en sund og nærende madpakke. Jeg vil ikke finde mig i den arrogance og bedrevidenhed. Næste skridt bliver vel kontrol i hjemmene af aftensmadens kvalitet og indførelse af obligatorisk udbringning af aftensmåltid til hver familie?

Som byrådsmedlem ville jeg ikke finde mig i at skulle spørge om lov til at følge et stort flertal af borgernes ønsker – nej jeg ville opfordre byrådet og forældrene til at træffe beslutningen selv.

Styres en sådan ordning fra centralt hold imod borgernes/byrådspolitikernes ønske har vi så ikke afskaffet nærdemokratiet?

Byrådet må vise mod og mandshjerte nok til aldrig at gennemføre ordningen.

Som forældre vil jeg uanset resultatet af kommunens ansøgning forsat selv smøre min søns madpakke og nægte at betale for noget, som jeg og de fleste andre forældre aldrig har ønsket eller haft behov for.

I CenterPartiet mener vi, at ordningen aldrig bør gennemføres. I stedet kunne pengene, som regeringen fremtryllede i forhandlinger med KL, fx gå til bedre arbejdsklima i institutionerne og øgede pædagogiske resurser.

Ud fra politiske ideer om styrkelse af livskvalitet, alles lige muligheder og omsorg for hinanden ønsker CP, at det offentlige sikrer, at børn, hvis forældre ikke er i stand til at give dem et sundt og nærende måltid, ikke stilles ringere end andre børn.

Mit forslag er, at pædagogerne gives mulighed for at tilbyde børn, der ikke har madpakke eller kun har usund mad med, et måltid eller supplerende mad i form af fx frugt og grøntsager – uden øget forældrebetaling. Det vil være betydelig billigere, da det kun vil være nogle børn, som skal have mad.
En sådan ordning vil sikkert kunne gennemføres uden protester.

Madordning – Nej tak

Af Tonny Nielsen, Clausensvej 22, Oue, pædagogstuderende, forælder og politiker (CenterPartiet):

Mit barn går i Oue Naturbørnehus. En børnehave som fungerer forbilledligt godt. En børnehave, hvor pædagogerne prioritere tid til nærvær, omsorg og med stor empati formår at imødekomme børnenes individuelle behov.

Pædagoger er yderst kompetente, og jeg er sikker på, at hvis jeg ikke giver mit barn en ordentlig madpakke med, så finder pædagogerne noget mad til mit barn og tager en snak med mig om at gøre det bedre fremover.

Jeg er selv pædagogstuderende og har aldrig oplevet eller hørt om institutioner, der lader børn, som ikke har madpakke, med sidde og sulte. Jeg har som studerende hørt pædagoger tale med forældre om indholdet af madpakken, og her har de i fællesskab fundet frem til en god løsning.

Pædagogerne skal på ingen måde mod deres vilje til at tilberede maden. Der kræves i øvrigt helt specielt indrettede køkkener
før disse kan godkendes til at lave mad i. Det koster mange penge og vil resultere i
at pædagogerne bruger færre timer sammen med børnene.
Pædagogerne er ikke uddannet til at lave mad, men til at være sammen med vores børn, så de kan trives og udvikles.

Pædagogerne kommer næsten uundgåeligt til at kæmpe med, at ikke alle børn kan lide det samme, og der vil således hver dag være mange børn, som ikke kan lide maden og som følge deraf ikke får ret meget at spise.

Kære ansvarlige politikere:

Motivet, at alle børn skal have adgang til god og sund mad hver dag, er jo ædelt nok, men hvor fra I er kommet frem til, at der er et stort ønske og behov for, at ALLE SKAL have den samme madpakke hver dag, forstår jeg ikke. Behovet er minimalt, og de få børn, hvis forældre ikke magter at smøre en madpakke, kan vel få tilbudt et sundt måltid mad (som de i øvrigt fra institutionernes side altid er blevet det – uden lovgivning og ekstra betaling).
I mener vist at have fundet de vise sten og ser det som et personligt politisk nederlag, hvis ikke jeres idé gennemføres. Jeg respektere en politiker meget højere for at lytte til de berørtes argumenter og indrømme en fejl end for på trods af massive protester og gode argumenter stædigt og arrogant gennemtrumfer egne idéer.
Tænk jer nu rigtig godt om og gerne én gang til, inden I fastholder, at I ved bedre end pædagoger og forældre i denne sag.

CenterPartiet

5 seneste indlæg

Kategorier

Arkiv

Firkløveren – omsorg og miljø

Et levende og åbent fællesskab