Firkløveren – omsorg og miljø  For CP er menneskelig omsorg og et rent miljø centrale begreber.
Derfor er firkløveren en central del af CP's logo - ligesom den er for de øvrige centerpartier i Norden og Østersø-området.
Om CP's logo og design
Et levende og åbent fællesskab CenterPartiet er et parti, der tør tage ansvar og gennemføre samfundsforandringer.
Men det er også et parti, som er et levende og åbent fællesskab, der giver muligheder og redskaber for mennesker til at udvikle sig.
Et moderne parti bør være link mellem offentlige beslutningstagere og engagerede medborgere.
|
 Af Tonny Nielsen, kandidat og HB-medlem:
Det glæder mig meget at der her kun to dage efter CenterPartiets seneste udmeldinger allerede er nogen som ser ud til at være enige, vil samarbejde og bakker op om vores fremsatte forslag og opfordring til samarbejde og indragelse af børneorganisationerne.
Fra formanden for de omkring 500 kommunale børne- og kulturchefer, Klaus Majgaard, var udmeldingerne i medierne: “kommunale børnechefer vil have de statslige myndigheder og børneorganisationerne til at samarbejde om at forbedre indsatsen for socialt udsatte børn”, og han erkender “at der er for mange eksempler på svigt i kommunernes behandling af sager om udsatte børn” (Nordjyske Stiftstidende).
Det stemmer helt over ens med CPs holdninger og udmeldinger. Formanden har tilsyneladende skrevet til socialministeren og statslige myndigheder og børneorganisationer for at få et samarbejde i gang, der skal forbedre indsatsen for socialt udsatte børn. CP har adskillige gange påpeget det hensigtsmæssige i et sådant samarbejde og taget kontakt til organisationerne og CP vil MEGET gerne bidrage.
CP foreslog eksempelvis at lave en statslig pulje, som betaler for anbringelsessager, så kommunerne i deres sagsbehandling ikke skal tænke økonomi, men udelukkende tænke i løsninger, der er til barnets bedste (som loven foreskriver).
De kommunale chefer ønsker at inddrage Ankestyrelsen, socialrådgivere og børneorganisationer såsom Børns Vilkår i et samarbejde om også at kvalitetssikre kommunernes sagsbehandling.
CP er enige, om end vi ikke sat navn på de organisationer, vi forestiller os at samarbejde med, men Børns Vilkår vil naturligvis være en oplagt mulighed. Håber MEGET, at de er interesserede.
I CPs seneste udmelding står “…at inddrage de frivillige foreninger og organisationer, som har med udsatte børn og familier at gøre. De VIL disse børns bedste. Børnenes tarv er årsagen til at organisationernes eksistens. Organisationerne har stor erfaring og ekspertise på området”.
Samtidig har vi understreget, at de frivillige organisationer ikke skal udnyttes økonomisk, men fx tildeles et af alle parter nærmere aftalt beløb. Vi har foreslået oprettelse af “et socialt rejsehold”, som kan operere på tværs af kommunegrænser.
Det ser for mig ud til, at der er skabt fælles forståelse og vilje til at nå til enighed og handling i forhold til disse ulykkelige sager, som har så umådeligt store fatale konsekvenser for børnene.
Af Tonny Nielsen, kandidat og HB-medlem:
Når man ser på nomadefamilierne, som hver anden kommune har oplevet, er der flere ting, der springer i øjnene. Familierne flytter ofte, når kommunerne kommer for tæt på og vil iværksætte undersøgelser af familiens forhold, lave handleplaner m.m.
Når familien flytter, forsinkes kommunernes arbejde med familierne, eller det går helt i stå. En ny bopælskommune kan ikke forsætte arbejdet med familien, hvor den forrige kommune slap. Det er der mange lovgivningsmæssige grunde til. Love kan gennemgås for at finde muligheder for forbedring. Der er brug for selvransagelse hos regeringen, ansvarlige folketingspolitikere og i de kommunale forvaltninger. Fx sendte KL’s tidligere formand et notat til borgmestrene om, at “optimale tilbud findes inden for de udstukne økonomiske rammer”. Hvilket er direkte ulovligt!
Staten betalte i 2007 en fjerdedel af udgifterne, når anbringelser oversteg 400.000 kr. Nu betaler staten først, når prisen overstiger 800.000. Dette sammen med skattestoppet gør det ikke ligefrem nemmere for kommunerne at hjælpe børnene. Det retfærdiggør dog ikke, at kommunerne lukker øjnene for problemerne eller – som på Lolland – betalte familie for at flytte til en anden kommune. Kommunerne har mulighed for at ytre sig om disse sager og presse regeringen til anderledes økonomisk prioritering i stedet for automatisk at parere ordre fra regeringen på bekostning af disse børns liv. I stedet for besparelser kan der laves en statslig pulje, som betaler for anbringelsessager, så kommunerne i deres sagsbehandling ikke skal tænke økonomi, men udelukkende tænke i løsninger, der er til barnets bedste – som loven faktisk også foreskriver.
Man kan oprette en form for “socialt rejsehold”, som kan operere på tværs af kommunegrænser. Man kan inddrage de frivillige foreninger og organisationer, som har med udsatte børn og familier at gøre. De VIL disse børns bedste. Børnenes tarv er årsagen til, at organisationernes eksistens. Organisationerne har stor erfaring og ekspertise på området. De kender disse problemstillinger til hudløshed og kan arbejde på tværs af kommunegrænser. De frivillige skal ikke udnyttes økonomisk, men fx tildeles et fast beløb.
Som det er nu, er der tale om et massivt, nærmest systematisk svigt og umenneskelig behandling med fatale følger for børnene. Det skal laves om NU!
Af Søren Bülow, næstformand i CenterPartiet:
Regionernes formand, Bent Hansen, De Konservative og De Radikale luftede i forbindelse med regionernes årsmøde for nyligt tanken om at lægge brugerbetaling på alle lægebesøg.
Tanken er jo oplagt: I dag har f.eks. tandlægebesøg brugerbetaling, mens andre lægebesøg er gratis. Bent Hansen og Magrethe Vestager syntes i et interview til DRs nyhederne at det er tale om en uretfærdighed, fordi man jo ikke selv kan bestemme, om man bliver ramt af det ene eller det andet helbredsproblem. Derfor burde der brugerbetaling på alle typer lægebesøg.
Jamen, tænk nu lige en gang over det! Sygdom rammer jo i forvejen tilfældigt. Hvordan i al verden kan det blive mere retfærdigt, at man oven i – ”uretfærdigt” – at blive ramt af sygdom, også skal rammes økonomisk? Det er da kun med til at øge uretfærdigheden overfor de personer, der er mest udsat for helbredsproblemer.
Det er svært at se, hvordan man kunne skåne særligt udsatte personer for en sådan brugerbetaling. En bureaukratisk ansøgelsesproces om fritagelse er som regel det sidste, man har behov for, hvis man er røget ind i langvarige helbredsproblemer.
Brugerbetaling vil i øvrigt have en negativ effekt på den forebyggende indsats, fordi nogen vil udskyde lægebesøget, til de får et akut problem.
Hvis formålet med forslaget var at skabe en bedre balance i sundhedssektorens økonomi, så er det ikke en god idé at skræmme patienterne væk fra en forebyggende og tidlig indsats til en efterfølgende – og meget dyrere – behandling.
Man kan sagtens diskutere, om det er de rigtige sundhedsydelser, der lige nu er brugerbetaling på, men en generel skat på sygdom er altså ikke en god løsning.
Af Tonny Nielsen, hovedbestyrelsesmedlem:
Efter en ulykke i 2008 og deraf følgende lammelser i benene sidder skoleleder Peter Bo Christensen, Hvornum Skole, i dag i kørestol. I 2009 blev han genansat på deltid, og alle såvel skolebestyrelse som forældre er tilsyneladende tilfredse med det.
Alligevel vælger Mariagerfjord Kommune at fyre Peter Bo Christensen med henvisning til et princip om, at kommunen ikke har ledere på deltid. Hvor er fleksibiliteten, medmenneskeligheden og nærdemokratiet henne? Gammeldags og unuanceret med sådanne mekaniske principper? En ny leder kan ikke have samme værdifulde indsigt i kulturen på Hvornum Skole, relationer og netværk til børn, bestyrelse, forældre og samarbejdspartnere.
Kan de lokale ikke vurdere hensigtsmæssigheden af en deltidsordning? Det er vel på Hvornum Skole de oplever Peter Bo Christensen? Det må vel også være på Hvornum Skole, man kan vurdere, om han udfylder sit job tilfredsstillende? Hvordan skal man dog kunne se det inde fra byrådssalen?
Er det ikke et tegn på, hvordan mekaniske systemer, skematisk og sort/hvid tankegang præger beslutninger uden hensyntagen til andre faktorer, individuelle og lokale forhold?
Er det endnu et tegn på, at man fra centralt niveau presser løsninger ned over mennesker, som ikke ønsker en sådan løsning? Beslutninger træffes tilsyneladende ikke på baggrund af en vurdering i den enkelte sag. Ikke efter at have lyttet til de lokale på og omkring Hvornum Skole eller på baggrund af dialog med Peter Bo Christensen, skolebestyrelsen eller forældre. Nej beslutninger træffes på baggrund af et overordnet generelt princip og som følge af, at man i byrådet har magt til at fyre vedkommende.
Er holdningen “Vi gør det, fordi vi kan, og fordi vi har et princip, som vi kan dække os ind under. Ikke fordi vi har gode argumenter for at en fyring er den bedste eller mest hensigtsmæssige løsning”? Unødvendig magtudøvelse? Er det sådan, er det ikke spor bedre end den uønskede madordning, som regeringen forsøgte at presse ned over kommuner, forældrebestyrelser, forældre og børn i daginstitutioner. Endnu en gang synes ledende politikere at føle sig højt hævet over medborgerne. Bedrevidende og arrogante og med bemyndigelse til at skalte og valte med folks liv, som det passer dem?
I CenterPartiet vil vi lytte til medborgerne, tage lokale hensyn og føre beslutninger så tæt på borgerne som muligt. Vi vil lytte til skolebestyrelser og forældres ønsker og lade faglige vurderinger, saglige argumenter og fornuft være rettesnor for beslutninger.
Af Tonny Nielsen, kandidat og HB-medlem:
Tak til alle de underskriftindsamlere og forældre, som har skrevet under og ytret sig mod den obligatoriske madordning i daginstitutionerne i Danmark. Jeres indsats har været enorm (jeg kender til mennesker, der har brugt 15-20 timer om ugen i gennemsnit i hele perioden). Det har vidnet om, at vi som forældre og borgere trods alt ved vores engagement kan komme til orde i forhold, der vedrører vores egen hverdag.
Jeg ville dog ønske, at vi ikke var nødtvunget til at bruge så megen energi på bare at kunne få lov at smøre vores børns madpakker. Jeg ville ønske, at vores ønsker og behov via dialog altid var med i betragtning undervejs i forbindelse med udarbejdelse af ny lovgivning så sådanne politiske beslutninger ikke blev truffet hen over vore hoveder.
Også tak for den retsafgørelse i Århus, som blev et afgørende vendepunkt i sagen. Det var prikken over i´et, som fik forligspartierne til nødtvunget at indgå en mere fleksibel aftale om madordningen i daginstitutionerne. Nærdemokratiet er heldigvis ikke helt ude af kraft, men hårdt presset. Beslutninger, om hvorvidt kommunen skal levere mad til daginstitutionerne eller ej, ligger nu ude lokalt hos de enkelte daginstitutioners forældrebestyrelser, hvilket er langt bedre, end at en sådan beslutning træffes centralt hold af regeringen og forligspartierne bag ordningen.
Før denne ordning lå beslutningen om indholdet af børnenes madpakke dog helt ude hos de enkelte forældre, hvilket jeg synes, er det optimale. Så set i et nærdemokrati-perspektiv og i forhold til den enkeltes indflydelse og selvbestemmelse er ordningen et tilbageskridt. Risikoen, for at forældre ikke selv må smøre deres barns madpakke, findes stadig.
Den nye løsning er halvhjertet og afspejler, at politikerne i partierne bag tilsidesætter gode argumenter og sund fornuft for at rede egen prestige og undgå et politisk nederlag ved helt at droppe madordningen. Det kan vise sig meget bureaukratisk og dyrt. Sådan er politik p.t.. Det vil CP søge at ændre på.
 Af Ole Kofod, byråds- og regionsrådskandidat, Assens:
Ved kommunalvalget i november opnåede Centerpartiet godt nok ikke repræsentation i byrådet, men alligevel har vi allerede opnået resultater.
For det første har vi arbejdet mod den rigide og tvungne madordning. Denne er nu gjort frivillig, og ansvaret for at tage stilling til den er flyttet til den demokratiske instans, som er tættest på, nemlig forældrebestyrelse. Det er et stort skridt i den rigtige retning.
For det andet har vi arbejdet for en bedre kollektiv trafik, og som et af elementerne til at opnå det har vi foreslået en højere grad af inddragelse af brugerne. Efter et møde med Fynbus har de taget ideen til sig, og det er nu muligt på deres hjemmeside at kommentere foreslaget til den kommende køreplan. Helst havde vi set, at et antal pendlere og andre brugere af bussen kunne vælges direkte til Fynbus’ bestyrelse; det er nu et af vores næste mål.
Centerpartiet ønsker bl.a. et stærkt og engageret civilsamfund. Vi har masser af plads og spændende opgaver til nye medlemmer, som ønsker at arbejde for et lidt bedre samfund.
Af Tonny Nielsen, kandidat og HB-medlem:
Langballe udtrykker meget klart, hvad DF igennem hele sin eksistens som parti har stået for, og det virker meget populistisk, at Pia Kjærsgaard nu går ud i pressen og undsiger ham.
Dog siger hun kun, at det er dumt at skrive sådan. Hun siger ikke, at hun tager afstand fra disse generaliserende menneskefjendske holdninger. Hun ved, at der ikke er stemmer i dén slags udtalelser – tværtimod. Derfor denne undsigelse. Kun derfor!
Her skinnede de reelle DF grundholdninger vist helt igennem Pias topstyring og ud til befolkningen.
Den skjulte dagsorden kom frem i lyset. Dagsordenen som tydeligt spores i de vedtagne love og i de prioriteringer, der er sket i finanslovsforhandlinger som følge af DFs magtposition.
DF er imod Islam. DF har den form for generaliserende holdninger, at muslimske mænd dræber deres døtre. DF er imod fremmede og ønsker, at alle skal tro, tænke, sige og mene det samme som DF.
Det er ensretning af mennesker som leder tankerne tilbage på Hitlertidens nazisme, hvor jøderne skulle udryddes. Nu er det bare muslimerne, der skal forvises, lægges for had og gerne udryddes.
Et hadsk syn på mennesker. Mennesker de aldrig personligt har mødt. Mennesker og medborgere, som er en del af fællesskabet, det danske samfund.
DF bygger på, at bekæmpe en befolkningsgruppe i stedet for konstruktivt at se på, hvilke muligheder disse mennesker bringer med sig ind i fællesskabet. DF skaber kløfter i stedet for at bygge bro. De splitter befolkningen op i rivaliserende grupper i stedet for at skabe fællesskab og samhørighed. Det er sort/hvid menneskefjendsk tankegang uden plads til nuancer.
CenterPartiet (CP) tager på det kraftigste afstand fra sådanne udtalelser.
CP ser, ud fra et positivt syn på mennesker, os alle som ligeværdige. Alle har krav på respekt og anerkendelse fra alle niveauer i samfundet.
CP ser mangfoldighed i samfundet som en styrke/ikke en trussel eller begrænsning. Centerpartiet er ikke modstandere af nogen befolkningsgruppe.
Vi vil bekæmpe fordomme, had, manipulation, kontrol, snæversyn og generaliseringer.
Vi vil skabe lige muligheder for, at vi alle kan trives, vokse og udvikle os i fællesskabet Danmark.
Vi vil skabe sammenhængskraft og gensidig tillid mellem politikere og medborgere.
Uden omsvøb og skjulte dagsordener.
Af Tonny Nielsen, kandidat og HB-medlem:
Det ser ud til, at forligspartierne bag den omstridte obligatoriske madordning er ved at komme til en vis grad af fornuft. Nu skal der lyttes til forældrene og ordningen skal gøres mere fleksibel. Det vil dermed også sige, at ordningen ikke afskaffes.
Hvorfor? Fordi flere institutioner er ved at investere i køkkener og leverandørordninger, og man kan ikke byde institutionerne at deres arbejde og udgifter overflødiggøres.
De ansvarlige politikere med Karen Ellemann i spidsen har nægtet at lytte – velvidende at jo længere institutionerne kom med investeringerne, jo sværere blev ordningen at forkaste. Således har Ellemann & Co sikret sig mod at trække helt i land. Ved at stille krav om deadlines til, hvornår kommunernes institutioner skulle stå klar med “tilbuddet” og dermed tvinge investeringerne igennem.
Hvis forligspartierne havde lyttet til indvendingerne fra starten og sat sagen i bero, var en sådan situation undgået. Men nej. Partierne vælger at gennemtrumfe beslutningen!
Ingen dialog – før nu – før rettens ord, før personer internt i forligspartierne siger Ellemann imod. Så vender hun på en tallerken vil lytte og være i dialog. Der er dog et “men”. Det er det desværre for sent (og nu for dyrt) at trække helt i land og droppe ordningen helt.
Det er dyrt ikke at lytte til borgerne. Det, at man allerede har spildt en masse penge, legitimerer bestemt ikke at gennemføre ordningen.
“Nej” – Lad nu denne sag være en lærestreg. Lad nu partierne selv erfare, at det kan koste, på stolthed, omdømme, tillid, troværdighed og på kistebunden at træffe beslutninger på borgernes og institutionernes vegne uden først og undervejs at lytte til og være i dialog med de berørte parter.
Slug kamelen. Drop den madordning. Betal selv regningen for den skade, der er sket, og se så at komme videre og lad forældre og institutioner selv finde ud at smøre børnenes madpakker!
Brug i stedet de penge I har fremtryllet i forhandlingerne med KL til at give mulighed for at forbedre arbejdsklimaet for børn og ansatte i institutionerne fx ved øgede pædagogiske resurser.
Af Tonny Nielsen, kandidat og HB-medlem:
Nordjyske sygehuse har behandlet flere patienter end aftalt i 2009. Dem, de ikke nåede, er sendt til privathospitaler. Det – sammen med meget højere medicinpriser – gav i 2009 et merforbrug på cirka 200 mio. kroner. Regionsrådsformand Ulla Astmann siger, at vi står i en anstrengt økonomisk situation og må tænke i en justering af ambitionsniveauet.
Sørgeligt at høje ambitioner og behandling af flere patienter end aftalt ses negativt.
Det skyldes regeringens stramme, umenneskelige og ensidige økonomiske kassetænkning. Regeringen afsætter ét (urealistisk lavt) beløb til hver regions sundhedsvæsen. Uanset behandlingsbehov, stigende priser på medicin og urimeligt høje priser på behandling i det private, som regionerne på grund af behandlingsgaranti er tvunget til at betale. Priser, statsministeren selv har været med til at fastlægge i sin tid som sundhedsminister, og behandlingsgaranti, som han har fået indført.
En svinestreg af dimensioner at oprette regioner, der får ansvar for drift af sundhedsvæsenet uden mulighed for egen indtægt eller indflydelse på driften. Det hænger ganske enkelt ikke sammen.
At ministeren oven i købet truer regionerne med nedlæggelse, og får regionerne til at fremstå inkompetente på grund af budgetoverskridelser, er usmageligt, manipulerende, arrogant og dobbeltmoralsk så det basker!
Statsministeren giver simpelthen ikke regionerne de nødvendige økonomiske forudsætninger for at udføre deres arbejde. Han arbejder med den “skjulte dagsorden” at privatisere sundhedssektoren. Først bevises, at det offentlige sundhedsvæsen ikke fungere ved at underminere regionerne. Det skal så legitimere statslig overtagelse af sundhedsvæsenet.
Økonomiske hensyn er vigtigere end borgernes sundhed. Skal borgere med behandlingsbehov, efter budgettet er brugt op, ikke behandles?
Kære minister. Når nu ambitionerne i regionerne er højere end dine så stå frem og sig, hvor lavt et ambitionsniveau du har for regionerne! Det vil være ærligt. Så har regionerne og vælgerne noget reelt at forholde sig til.
Det kan koste regeringsmagten og ministerposten – så skyld og ansvar tørre du af på regionsformændene. Du lader dem gøre det upopulære arbejde – at svinge spareknivene for dig og nedlægge kerneydelsen i velfærdsstaten – mens du bebrejder dem for uansvarlighed.
Uansvarligheden består således i at parere dine ordre!
Du optræder arrogant, uærligt, dobbeltmoralsk og kujon agtigt hr. minister!
Af Per Schultz-Knudsen, landsformand, Randers:
Hvor var det dog beskæmmende at lytte til Randers Byråds behandling af forslaget til serviceniveau for børn og unge med særlige behov.
Beskæmmende, fordi det viste sig, at Randers kun råder over fire ansvarlige byrådspolitikere, som tør stå vagt om, at det ikke er de svage børn og unge, der skal undgælde for kommunens dårlige økonomi, mens de øvrige 26 byrådsmedlemmer tydeligvis prioriterer økonomi over hensynet til det enkelte menneske.
Men beskæmmende var det også, at de byrådspolitikere, der anbefalede et ja til serviceforringelserne i deres indlæg let og (u)elegant undlod at forholde sig til, hvad det ville betyder for fremtiden for de børn og unge, som blev berørt heraf. I stedet brugte Leif Gade (S), Christian Boldsen (V) og Hans Kortbek (V) det meste af deres taletid på at komme med personlige og mere eller mindre demagogiske angreb på hinanden. Og det fortsatte gennem hele byrådsmødet med medvirken fra andre medlemmer fra de to blokke.
Er det virkelig det niveau, som byrådsarbejdet skal befinde sig på i Randers de næste fire år?
Er det for meget forlangt af byrådsmedlemmerne, at de under behandlingen af en sag forholder sig til sagens kerne og konsekvenserne for kommunens borgere i stedet for at bruge tiden på politisk og personlig fnidder og fnadder? Ikke mindst i en sag, som har afgørende betydning for svage børns og unges fremtid.
Må vi bede om flere ansvarlige politikere, tak!
|
CenterPartiet
er en del af
Velfærdsalliancen
 CenterPartiet
Granvænget 11
8990 Fårup
Tlf. 51 86 39 50
Har du et spørgsmål eller en kommentar til CenterPartiets politik, kan du sende en mail til [email protected] Bliv medlem Ønsker du også et Danmark, som vi kan være bekendt?
Et samfund, der bygger på tillid, et reelt folkestyre, alle borgeres lige muligheder for selv at forme deres livsprojekt, og omsorg for de svageste.
Så meld dig ind i CenterPartiet!
Send en mail til
medlem@centerpartiet.dk
Årskontingentet er på 200 kr.
- 100 kr. for studerende, pensionister og andre borgere på overførselsindkomst.
Din støtte kan gøre en forskel Det er dyrt at drive et parti, som hverken får offentlig støtte eller støtte fra erhvervslivet eller fagbevægelsen.
Vi tager derfor med tak imod enhver støtte - stort som lille.
Hvert bidrag gør en forskel.
Du kan indbetaledin støtte på kontonr. 9319-0005050308
På forhånd: Tak!
|
