Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Kategorier

Arkiv

Firkløveren – omsorg og miljø

For CP er menneskelig omsorg og et rent miljø centrale begreber.
Derfor er firkløveren en central del af CP's logo - ligesom den er for de øvrige centerpartier i Norden og Østersø-området.

Om CP's logo og design

Et levende og åbent fællesskab

CenterPartiet er et parti, der tør tage ansvar og gennemføre samfundsforandringer.

Men det er også et parti, som er et levende og åbent fællesskab, der giver muligheder og redskaber for mennesker til at udvikle sig.

Et moderne parti bør være link mellem offentlige beslutningstagere og engagerede medborgere.

Kommunalt ansatte skal kunne sige deres mening

Tonny NielsenAf Tonny Nielsen, kandidat og HB-medlem:

Undersøgelser har vist, at op mod en tredjedel af ansatte i en større kommune har undladt at ytre sig om forhold, som offentligheden burde kende til. Nogle af dem, der har ytret sig, er blevet straffet.

Hvem gavner det, at forholdene kan være sådan i vores land? Det er dem, der står med det overordnede ansvar for de kritisable forhold. Ledelse og politikere. Ikke dem, der udsættes for de kritisable forhold.

Det skal laves om. Når medborgere udsættes for kritisable forhold fra myndighedernes side, skal det frem i lyset uanset konsekvenserne for visse politikere/ledere. Det er nu engang deres arbejde på bedst mulig vis at forvalte det ansvar, som de er ansat eller valgt til. Ikke for egen karrieres eller løns skyld, men for medborgernes skyld. Ønsker de ikke forholdene frem i lyset, kunne noget jo tyde på, at de ikke har rent mel i posen.

Derfor bør der indføres whistleblower-ordninger, så kritisable forhold kan komme frem i lyset uden repressalier for dem, der ytrer sig derom.

Det er fra myndigheder, ledere og politikere, vi skal begynde, hvis vi skal skabe et samfund baseret på tillid. Vi skal kunne stole på hinanden, og der skal skabes gensidig tillid til, at myndighederne ikke vil snyde medborgerne og omvendt. Det vil mindske behovet for en masse omkostninger til bureaukrati og kontrol.

Vi politikere må vise, at vi er til at stole på. Vi må gøre, hvad vi siger, vi vil gøre. Vi må bevise, at vi er vores ansvar voksent og ikke give falske løfter. Vi må kunne lytte til kritik, og vi må kunne indrømme fejl og arbejde videre på at rette op på vore fejl.

Vi politikere er også kun mennesker og dermed ikke ufejlbarlige – men hvor tit har du hørt en politiker eller leder stå frem og indrømme sine egne fejl? De, der aldrig har taget fejl, er måske værd at kigge lidt nærmere efter i sømmene.

Vi i CenterPartiet har lavet et grundigt stykke arbejde med et idéprogram, som ligger til grund for vores politiske programmer. Vi er ikke altvidende, men har ud fra vores idéprogram, ekspertviden på de enkelte områder, vores egne forskellige forudsætninger og erfaringer m.v. bidraget til de enkelte politiske programmer.

Vi involverer så mange som muligt i arbejdet for at få så mange øjne og vinkler som muligt på hvert område. Desuden er programmerne dynamiske og under stadig udvikling i takt med ny viden, forskning og nye indsigter.

Vi går ydmygt til værks, da det er vore medborgeres liv og hverdag vores politik berører, når den føres ud i praksis.
Dine råd, konstruktiv kritik og ny viden er derfor mere end velkommen hos os.

Så er den gal igen!

Tonny NielsenAf Tonny Nielsen, kandidat og HB-medlem:

Stop enhver tanke om at spare på børnepasningen.
Sidste sommer kunne adskillige eksperter, bl.a. lektor ved RUC Rasmus Willig, ikke længere anbefale os at lade vore børn være i daginstitutionerne. Han udtalte, at “det er utroligt, at politikere tror, de kan organisere børne-pædagogisk arbejde effektivt som dåser på samlebånd.”

Jeg skrev da om, da jeg, nu for ca 3½ år siden, som pædagogstuderende i praktik i en børnehave var alene med 38 børn på en legeplads i over én time! Børn faldt og slog sig, skulle hjælpes på toilettet, have skiftet ble, savnede mor eller far. Jeg kunne naturligvis ikke opfylde alle børnenes behov på én gang.

I Århus er normeringerne nu nede under det halve af BUPL’s officielle anbefalinger, som læner sig op af professor og cand. psych Dion Sommers råd om 3 pædagoger til 20 børnehavebørn. Officielt er der nu 1½ pædagog til 20 børn. I spidsbelastningssituationer, som mit 3½ år gamle eksempel, kan det dog stå meget værre til.

To år efter råbte Rasmus Willig vagt i gevær: “Børnene overlades i for høj grad til sig selv, og det går ud over børnene, deres koncentration, sproglige udvikling og evne til at indgå i sociale relationer. De bliver også dårligere til at løse problemer og styre deres temperament. Der mangler tid til nærvær og fordybelse med børnene.”

På trods af advarslerne “foreslår” Claus Hjort Frederiksen kommunerne at spare yderligere 2,5 milliarder kroner på børnepasning! Utroligt! Smertegrænsen er for længst nået!

Jeg håber, at kommunerne nægter at føre det ud i livet på trods af regeringens pres og ambition om, at Danmark i år 2020 skal være blandt de ti rigeste lande i verden. Et mål regeringen har sat. Det er deres valg. Valg medfører også fravalg. Dem gør regeringen ikke opmærksom på. Måske fordi de bl.a ser ud til at gå ud over vore børns liv.

At lytte til eksperter og fagpersoner synes ikke at være regeringens stil. Deres “forslag” har det med reelt at blive til ordre, som skal gennemtrumfes uanset modargumenter og protester. Det er til en vis grad i kommunernes, men mest af alt i regeringens magt at stoppe besparelserne. Sker det ikke, er det også deres ansvar, at børnene skades for livet.

Vi andre kan påvirke ved at ytre vores holdning også via stemmesedlen.
CenterPartiet vil dialog og lytte til gode råd og argumenter. Vi vil øge normeringerne og menneskers trivsels-, udviklings- og livsmuligheder markant og prioritere dem før økonomisk rigdom.

Hellere lære end at finde syndebukke

Tonny NielsenAf Tonny Nielsen, kandidat og HB-medlem:

Alle de tre kommuner, der har haft med familien i Brønderslev-sagen at gøre har haft meget travlt med at vaske hænder. Hvorfor har ingen reageret og skånet den nu 20-årige pige og hendes nu 8 anbragte søskende? I alle kommunerne har der tilsyneladende været indberetninger til de sociale myndigheder, men ingen af dem har ført til handling, før den 20-årige pige selv henvendte sig til Brønderslev Kommune. Hvorfor? Tør ingen tage ansvaret og skride til handling? Vil kommunerne helst ikke tro, at noget sådant kan ske i deres kommune? Har kommunerne ikke råd til anbringelser af 9 børn og unge? Er det lidt lettere at se igennem fingre med sådanne ulykkelige sager end at skride til en handling, som i så fald vil være meget ubehagelig og følelsesladet for de implicerede og omfattende og omkostelig for kommunen? Tænker socialforvaltningerne, at hvis vi ikke reagere, så er vi ikke de eneste? Er det sådan, at det ikke at gøre noget også har konsekvenser? At andre ikke har reageret gør vel ikke kommunernes ansvar overfor børnene mindre?

I stedet for at søge, hvem der har skylden for, at der ikke er reageret i tide på alle de signaler og tegn, der har været, indtil sagen blev taget op, forældrene stillet for retten og børnene tvangsfjernet, kan en sådan sag i stedet føre til selvransagelse i de enkelte kommuner – til at kigge ind ad i stedet for at skyde ansvaret fra sig. Man kan se på regler og procedurer. Er de blevet overholdt, er de gode nok eller må der ændres på disse? Man kan se på, hvad der frem over kan gøres anderledes for at undgå sådanne ulykkelige sager.

For vi ønsker vel ikke, at sådanne sager skal gentage sig – eller? Med de prioriteringer der gøres på anbringelsesområdet for tiden, senest de massive besparelser i Randers, kan man spørge, om de ansvarlige politikere virkelig ønsker at hjælpe familier i sådanne ulykkelige situationer, og ønsker de at forebygge sådanne situationer opstår i fremtiden?
Man kan spørge sig selv, om det eksempelvis er disse børn, der må betale den allerhøjeste pris for et skattestop, som over det meste af landet tvinger kommunerne til besparelser.
Spørg bare i Silkeborg, hvordan de har det med at skulle spare 300 mio. Det er ikke kommunens ønske – det er dem pålagt fra regeringen.
Disse beløb er ikke bare tal i et regneark. Det er ikke et spil eller en matematikopgave – det er tal der er afgørende for serviceniveauet i kommunen og dermed for mulighederne for menneskers trivsel.

Hensynet til børnene bør have førsteprioritet

Tonny NielsenAf Tonny Nielsen, kandidat og HB-medlem:

Vejer landspolitisk ideologi og økonomiske hensyn tungere end værdighed og respekt for menneskeliv og hensyn til børn og deres liv? Er det sådan, at man lukker øjnene for problemerne ved nomadefamilierne og håber, at disse sager først kommer frem i lyset i en anden kommune?

I CenterPartiet vil vi prioritere såvel forebyggelse som akut støtte og hjælp. Vi vil afsætte de nødvendige resurser til det. Det er blandt andet det vi mener med, at vi vil prioritere mennesker før økonomiske hensyn. Alle mennesker er ligeværdige – lige meget værd – og har krav på at blive behandlet med værdighed og respekt.

Vi opfordrer kommunerne til sammen at påvirke folketing, regering og støtteparti til at frigive de nødvendige økonomiske midler.

Vi opfordrer alle, der kommer i berøring med mennesker, der mistrives, om at ytre sig endnu mere om forholdene. Fortæl, hvor I oplever, at sagsbehandlingen fungere godt, og hvor I oplever uhensigtsmæssigheder i sagsbehandlingen.

Vi appelerer til åbenhed, og at medarbejdere inviteres til at ytre sig. At ytringer og åbenhed ses som en mulighed for at forbedre forholdene. Negliger eller straf dem ikke for at ytre sig. Personalet møder dagligt disse mennesker og oplever deres konkrete problemstillinger og de konsekvenser, som love og handlinger har for de berørte mennesker. Vi ser det som omsorgssvigt af børnene ikke at lytte til det fagpersonale og deres anbefalinger om, hvilke sagsgange og procedurer, hvilken indsats, hvilke resurser og i hvilket omfang de skal iværksættes for at afhjælpe sådanne ulykkelige situationer.

CenterPartiet foreslår i øvrigt:
– At der laves en statslig pulje, som betaler for anbringelsessager, så der ikke tænkes i økonomi, men i løsninger, der er til barnets bedste – som loven faktisk også foreskriver.
– At oprette en form for “socialt rejsehold”, som kan virke på tværs af kommunegrænser.
– At inddrage de frivillige foreninger og organisationer, som har med udsatte børn og familier at gøre.

CenterPartiets idépolitiske tænketank barsler med en række nytænkende muligheder på området som konsekvens af manglende positiv effekt af anbringelser udenfor hjemmet.

Alle er velkomne til at kontakte CenterPartiet og drøfte muligheder og bidrage med jeres oplevelser og idéer, så vi sammen kan medvirke til at hindre sådanne sager i fremtiden.
Jeg vil personligt gøre mit yderste for at forholdene ændres.

Ingen besparelser på folkeskolerne

Tonny NielsenAf Tonny Nielsen, HB-medlem:

I Silkeborg Kommune tales der om, at seks skoler skal lukkes for at overholde et urealistisk stramt budget. Skal børn stuves sammen i klasselokalerne – som “bur-børn”?

Kan vi gøre andet, end vi plejer? (besparelser) – Tænke langsigtet og investere i folkeskolerne? – Nedbringe klassekvotienterne, så de nærmer sig kvotienterne på private skoler, minimere lærernes administrative opgaver og øge antallet af lærere/voksne? Kan vi investere i lærernes uddannelse, efter- og videreuddannelse for de mange, der har et ønske/behov for det? Kan vi undervise eleverne på deres eget niveau? I hvert fald er det noget af det, der øger mulighederne for læring.

CenterPartiet vil en folkeskole for alle børn i Danmark. En folkeskole, hvor alle børn trives, udvikles og forbliver hele mennesker. CenterPartiet vil, at børn tages alvorligt, oplever at vi har tid til at lytte, at vise nærvær, empati og engagement. Når de mødes på denne måde med respekt, engagement, empati og nærvær, udvikler de selvtillid, selvfølelse og selvværd. De udvikler en positiv identitet og lære at begå sig socialt.

Børnene bliver nemlig ikke, hvad vi siger, de skal blive (i flot formulerede visioner). De bliver, hvad vi i handling viser dem.
Tilbyder vi dem 6-8 timer dagligt i forfaldne bygninger, med utidssvarende lærebøger, over 30 elever i en klasse med kun én lærer – uden tid til og mulighed for individuelle hensyn og nærvær, så viser vi dem også, at mennesker ikke er værd at interessere sig for – at de skal være sig selv nærmest, at kun økonomi og karakterer tæller. Nærvær, empati, sociale færdigheder er ubetydelige, og livet er èn stor konkurrence.

Kan netop tryghed, nærvær, empati og anerkendelse være værd at påskønne også i handling? Kan disse være grundlæggende for mulighederne for læring? Kan det betyde fagligt stærkere elever ved afgangsprøverne? – Nedbringe antallet af elever, der sendes til specialundervisning? -Færre ensomme børn og unge? – Være kriminalitetsforebyggende? – Medføre hele harmoniske og selvstændigt tænkende individer? Har vi råd til ikke at investere i folkeskolerne?

CenterPartiet mener, at vi kan tilbyde alle vores børn alt, hvad de har behov for, hvis vi vil. Det er et spørgsmål om prioritering. Nogle prioriterer, at vi bliver blandt de 10 rigeste lande i verden. Det gør CenterPartiet ikke, for det har store konsekvenser menneskeligt. CenterPartiet vil ikke lukke folkeskoler – tværtimod – vi vil tilføre resurser til at udvikle de eksisterende skoler i dialog og samarbejde med børn, forældre, lærere, pædagoger, psykologer, socialrådgivere.

Velkommen til virkeligheden

Tonny NielsenAf Tonny Nielsen, kandidat og HB-medlem:

Så gik konsekvenserne og virkeligheden pludselig op for politikerne, inklusiv de der har lavet forældreansvarsloven, der indebærer, at forældre ved skilsmisse skal have fælles forældremyndighed.

Forældre tvinges til samarbejde om beslutninger, “for barnets bedste”, om end historien viser at disse ikke formår at samarbejde og uanset årsager til forældrenes brud. De forældre, som kan og vil samarbejde, skal nok gøre det af sig selv – lovgivning eller ej. De, der ikke kan, må Statsforvaltningen træffe en gældende afgørelse for!

Det fælles “problem” er, at forældrene ikke længere lever sammen, og børnenes fremtid skal afgøres. Det skal ikke foregå på samme måde i enhver situation. En sådan lov skal rumme mulighed for at tage højde for den enkelte situation og da især det enkelte barn. Ellers går det endnu mere ud over de uskyldige og ulykkelige børn.

Når en afgørelse er truffet, er den ikke juridisk bindende og kan tages op utallige gange, hvis forholdene ændres. Dette giver nemt en permanent ustabil situation for såvel børn som forældre og pårørende til alle parter. Lad en afgørelse være bindende, så familierne kan få ro, stabilitet og tryghed til at hele sårene efter de smertefulde opbrud og komme videre med deres liv.

At børnene mod deres vilje inddrages og trækkes i retten for at sige, hvem af forældrene de helst vil bo hos, er simpelthen overgreb mod børnene. Det medfører, at deres loyaliteteskonflikt mellem mor og far forstærkes. Børn føler næsten uundgåeligt en enorm skyld ved at skulle vælge den ene forælder frem for den anden.

Børnene skal have lov til at sige “nej” til at udtale sig. Det er de voksne, der har ført familien ud i denne situation, og de voksne må påtage sig ansvaret for, at alle parter, især børnene, kommer så mildt igennem krisen som muligt.

Reaktionerne viser, at lovgiverne i Folketinget ikke følger med i, hvad loven betyder i praksis – hvilken virkelighed loven skaber for alle de berørte mennesker. Overraskede ja ligefrem chokerede. politikerne udtrykker forargelse og udtaler, at sådan skal det ikke være, det er ikke hensigten, og det er urimelige vilkår for børn og familier.

Laves loven så om? Nej det vil hr. Barfoed ikke.

Politik drejer sig om mennesker. Det kræver, at politikere er ydmyg, deres ansvar bevidst og voksent og klar over, at deres beslutninger rent faktisk har direkte betydning for borgernes hverdag.

Lav den lov om! Jeg bidrager gerne til arbejdet…

Nej til besparelser på ældreområdet

Tonny NielsenAf Tonny Nielsen, kandidat og HB-medlem:

“..Alle mennesker er ligeværdige. Ansvar for hinanden og naturen skal være vejledende, når samfundet formes.. Hvert menneske har samme rettigheder uanset livsstadie. Hvert menneske er unikt og uerstattelig, og menneskeværdet er overordnet andre værdier..”

Hænger disse tre linier sammen med Claus Hjort Frederiksens forslag til, hvordan kommunerne kan udføre besparelser på 10 mia om året? 2,5 mia mener han at kunne spare på ældreområdet?
Nej vel.

Hænger de indledende linier sammen med, at ældre mennesker vækkes midt om natten for at blive vasket og lette arbejdspresset på dagpersonalet på plejehjem? At hjemmepleje aflyser den rengøring og det bad, som den ældre i forvejen kun er bevilget til at få hver 14. dag?
Nej det hænger slet ikke sammen.

Er der sket et skred i vores måde at behandle ældre på? Hænger det netop sammen med en management-tankegang med al for meget fokus på tidsbesparelser og effektivisering og et mål om, at vores pengekasse skal være blandt de 10 mest overfyldte i verden i år 2020?
Økonomien er et mål i sig selv!

Kommer vi til at behandle ældre menneske, som en samlebåndsindustri? Glemmer man midt i effektiviseringen, hvordan man behandler de ældre værdigt?
Jeg har selv kendskab til ansatte på plejehjem forskellige steder i landet, som alle udtrykker at de kæmper mod underbemanding, dyre og ufaglærte vikarløsninger, hyppige skift af ledere, forskellige praktiske opgaver, dokumentation m.m., som fjerner dem fra de opgaver, de gerne vil udføre. Nemlig plejen og omsorgen for de ældre.

Både ledere og medarbejdere bukker under med stress og depressioner som følge af effektiviseringer og arbejdspres. De ældre mistrives, bliver triste og depressive. Mennesker behandles ikke værdigt. Empati, kærlighed og menneskeværd nedprioriteres.
Det SKAL laves om!

Det er her de indledende linier kommer ind i billedet. Linierne er nemlig uddrag af CenterPartiets Idéprogram. Vi vil ændre de ydre politisk bestemte og økonomiske rammer for ældreområdet og afsætte resurserne til, at hvert menneske kan ses som unikt og uerstatteligt og få den respekt og den værdige behandling, de har krav på.

Så må ambitionen om at blive blandt de 10 rigeste lande i verden vige pladsen, til vi har råd til at behandle hinanden ordentligt…

Vejen frem for ældreområdet går via stemmesedlen …

Socialrådgivere ud til borgerne

Tonny NielsenAf Tonny Nielsen, pædagog og HB-medlem:

Dansk socialrådgiverforening foreslår at socialrådgivere skal ud i vuggestuer og børnehaver for at opdage, hvilke børn der møder op med våd ble, lus i håret og uden madpakke.

Jeg hilser de positive intentioner bag forslaget velkomne, som et ønske fra socialrådgiverne om at komme ud til borgerne. Et ønske om at komme nærmere børnene, deres hverdag og de problemstillinger, der måtte være. Der er ingen tvivl om, at det kan være sundt at komme ud af de støvede kontorer og se kompleksiteten af de menneskelige problemstillinger med egne øjne og rådgive pædagoger og forældre om lovgivningsmæssige muligheder og hjælpeforanstaltninger.

At opdage de børn, der møder op med våd ble, lus i håret og uden madpakke, mener jeg dog ikke, er socialrådgivernes opgave. Pædagogerne uddannes til at se alle disse tegn og har skærpet indberetningspligt til socialrådgiverne, hvis børn svigtes.

Pædagogerne ser børnene og deres kontakt til forældrene hver dag. Socialrådgivernes udfordring må her være at vise tillid til pædagogerne. Politikerne må sørge for at få tilført resurser nok til, at der kan reageres på alle indberetningerne.

Socialrådgivernes positive initiativ må dog ikke ende i konflikt mellem faggrupperne om, hvem der gør hvad, men rette fokus på de fælles interesser og muligheder vi fra hver vores faglige vinkel ser, så det kan gå op i en højere helhed for de mennesker, vi skal støtte.

I folkeskolerne vil socialrådgiverne også kunne inddrages til at rådgive om støttemuligheder og foranstaltninger. Kendskab til lovgivningsmæssige muligheder er et af socialrådgivernes specifikke områder, som pædagoger, lærere og forældre oftest ikke kender så meget til. Et samarbejde mellem børn, forældre, socialrådgivere, lærere, pædagoger, psykologer m.m bifaldes og kan styrke indsatsen til gavn for børnene.

Et andet og måske endnu mere relevant sted det kan være meningsfuldt, at socialrådgiverne kommer ud, er blandt socialt udsatte/udstødte. Ud på herberg, forsorgshjem, varmestuer, i psykiatrien m.m.

Mange socialt udstødte kan have svært ved at overholde mødetider indenfor de snævre åbningstider. De har ikke pædagoger omkring sig i hverdagen, som børnene i vuggestuer og børnehave trods alt stadig har det. De kender ofte ikke egne rettigheder og muligheder.

Positivt, at socialrådgiverne vil ud at møde de mennesker, hvis liv de har en vis magt over – og invitere til tværfagligt samarbejde med andre relevante faggrupper.

Vi skal holdes i live!

Tonny NielsenAf Tonny Nielsen, HB-medlem:

Regeringen prioriterer sundhedsvæsenet højt og vil fortsat tilføre det ekstra ressourcer. Det fremgår af regeringens nye arbejdsprogram, hvor et af målene er, at Danmark skal være blandt de 10 lande i verden, hvor man lever længst. Det lyder jo ambitiøst at prioritere sundhedsområdet højt.

Jeg håber, at resurserne og høj kvalitet følger med denne målsætning, om end første punkt i arbejdsprogrammet er, at Danmark skal være blandt de 10 rigeste lande i verden!

Formanden for regionerne Bent Hansen udtaler bl.a.: “Det løser stadigvæk ikke det grundlæggende problem… at sygehusene både skal overholde nogle stramme budgetrammer og så samtidig forventes at behandle flere og flere borgere. Og hvis sygehusene ikke gør det, så kan patienterne efter en måned blive behandlet på et privathospital på regionernes regning”. Jeg er helt enig.

Regionerne skal desuden betale erstatninger til patienter, der fejlopereres på privathospitalerne. Uanset om behandlingen betales af regionen, forsikringsselskab eller af patienten selv.

Ifølge regioner.dk “steg regionernes udgifter til erstatninger til patienter behandlet på private hospitaler i perioden fra 2007 til 2009 fra 11 millioner kroner til estimerede 36 millioner kroner i 2009 Udgifterne forventes at stige til cirka 50 millioner kroner i 2010 og 80 millioner kroner i 2011”.

Kan den eksplosive stigning i fejlbehandlinger i det privat i forhold til det offentlige tyde på, at private sygehuse ikke yder samme kvalitet som de offentlige? Er det sådan, at regeringen intet siger om kvaliteten af behandlinger, men kun at vi skal være blandt de folkefærd, der holdes i live længst? Tilføres resurserne fortrinsvis privathospitaler uanset kvaliteten og konsekvenserne for borgerne? Blot for at blive blandt de rigeste lande i verden?

Økonomiske hensyn må ikke ske på bekostning af menneskers trivsel. Alle skal have lige muligheder for ordentlig behandling.

Økonomisk rigdom som et mål i sig selv virker højst besynderligt. Økonomi kan være et middel til at nå et mål om fx god kvalitet i sundhedsvæsenet, flere ansatte og færre fejlbehandlinger m.m.

Vil det gavne dig, at vi som land satser på at fylde statskassen, hvis du samtidig oplever den konsekvens at blive fejlbehandlet? Pga besparelser, utidssvarende it- og operationsudstyr, færre og færre læger, som skal løbe hurtigere og hurtigere med øget risiko for stress og udbrændthed?

Du er den største ekspert i dit liv

Hvad kan vi lære af sager som madordningssagen?

Tonny NielsenAf Tonny Nielsen, kandidat og HB-medlem:

Kan forligspartierne bag madordningen i daginstitutionerne synes at sige ét og gøre noget andet? Har et parti eksempelvis i valgkamp ført et mantra om, at pengene skal blive i borgernes lommer? Har de indgået aftale om en madordning, hvor forældre uanset ønske var tvunget til at betale for den? Har et parti hyldet “det frie valg” for derefter at søge at tilsidesætte enhver form for valgfrihed i madordningen? Jeg ser madordningen som ét eksempel af mange på, at det sagte og den politiske handling synes at stå i et direkte modsætningsforhold..

Er de deres magtposition og vores tillid værdige, hvis de siger ét og gør noget andet?. Min personlige konklusion er “NEJ”.
Jeg spørger mig selv, hvor nogle politikeres motiver for at være i politik mon ligger? For at gavne dig, mig og samfundet? Et magtbegær om at kunne bestemme over os andre? At få titel og status af minister? At komme i historiebøgerne? At rage så mange penge som muligt i egne lommer? En kombination af de fire sidste motiver? Jeg ved det ikke, men i handling synes det første motiv for mig ikke særlig aktuelt.

Lovgives der efter parolen “går den, så går den”? Er holdningen, at hvis ikke et massivt antal borgere rejser sig og protestere, så anvender vi vores magt over dem, gennemtrumfer ordningen og narre penge ud af deres lommer? Må vi konstant være på vagt over, om politikerne gør, hvad de siger, de vil gøre – om de har skjulte dagsordener og bagtanker? Det kan desværre se sådan ud…

CenterPartiet vil selv gå forrest for at skabe gensidig tillid, ærlighed og tolerance. Vi vil medborgerskab og rammestyring frem for detailstyring. Vi vil subsidaritetsprincippet så beslutninger træffes nær dig og din hverdag. Vi ser dig og alle medborgere som ligeværdige med lige stort krav på respekt og værdig behandling. Vi vil i ord og handling bevise, at vi er din tillid værdig. Du er den største ekspert i dit liv, og vi vil lytte til og inddrage dig i demokratiet. Ved gensidig tillid mindskes behovet for kontrol og bureaukrati. Det vil frigive resurser hos dig, som du kan bruge konstruktivt, kreativt og fremadrettet til udvikling af og gavn for dig selv og samfundet – vores fællesskab.

Jeg håber, at du vil ytre dig om dine holdninger, melde dig ind i eller stemme på CP og gribe chancen for at bevise, at vi sammen kan skabe et sådant anderledes samfund.