Af Per Schultz-Knudsen, landsformand:
Når udlændinge, der har søgt tilflugt i Danmark, trods den behandling, som de udsættes for her i landet ikke tager imod tilbuddet om at få et økonomisk tilskud til at rejse hjem og etablere sig i deres hjemland, så må det være, fordi tilskuddet ikke er stort nok. Det er logisk – hvis ens verdensbillede bygger på en ren økonomisk betragtning. Og det gør den, når man tilhører partier som Dansk Folkeparti, Venstre, Konservative og Socialdemokraterne. Konsekvensen er naturligvis, at støtten må sættes op.
Den hidtidige hjemvendelses-støtte har ikke haft den ønskede effekt – kun få har taget imod tilbuddet, og flere af dem har fortrudt og er vendt tilbage til Danmark. Derfor har de nævnte partier netop stemt for at hæve støtten til 100.000 kr.
Samtidig er de enige om, at døren til Danmark skal låses forsvarligt, så snart de uønskede personer er kommet udenfor. Derfor følger der med støtten et krav om aldrig at vende tilbage til Danmark.
Vælger man derimod at betragte sagen ud fra et menneskeligt i stedet for et økonomisk hensyn, kunne grunden til, at så få har haft lyst til at vende tilbage til deres oprindelige hjemland – med eller uden støtte – være, at de simpelthen ikke føler sig sikre i det land, som de engang valgte at flygte fra, og at de derfor ikke er motiverede for at opgive den sikre, men ofte ikke særlig eftertragtede tilværelse i Danmark.
Det vil en forhøjelse af hjemsendelses-støtten ikke ændre på.
Hvad de gamle partier nemlig helt har glemt i deres stræben efter økonomisk vækst, er, at tryghed er langt vigtigere for den enkelte person end usselt mammon.