Af Tonny Nielsen, kandidat og HB-medlem:
Ole Pass, formand for socialcheferne, beklager sig over, at udgifter til hjælpemidler til handicappede er steget, og “de handicappede møder kommunerne med alt for store forventninger og krav”, som en særlig grådig gruppe vi bør spare på! Udgiftstigninger må være grådighed, konkluderer Ole Pass uden yderligere argumenter!
Loven siger: Kommunalbestyrelser skal yde støtte til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidler i væsentlig grad kan afhjælpe varige følger af den nedsatte funktionsevne, lette den daglige tilværelse i hjemmet eller er nødvendig for at kunne udøve et erhverv.
Stilles krav ud over lovens rammer – hvilket jeg ikke tror – så må de jo afvises. Så er den ikke længere. Gives ydelser uberettiget, så er det et ledelsesansvar, at medarbejdere ikke tolker lovgivningen korrekt. Ingen kan bare selv tage for sig. Nogen tildeler midlerne, før de bliver til udgiftstigninger – med mindre Ole Pass da vil synke så dybt som til at påstå, at handicappede stjæler!
Ønsker indenfor lovens rammer er ikke udtryk for grådighed, men for en forventning om at skrevne love også eksisterer i praksis. Det er ikke for høje forventninger! Ole Pass må finde leverandører, hvor rette produkt fås til rette pris. Er det sket, og kravene stadig vurderes for høje, så er det i forhold til kommunernes budget. Så er der ikke givet nok resurser fra regeringen – og Ole Pass må kræve disse af regeringen. Hjælper det ikke, er ansvaret regeringens. Så levnes kommunerne ikke mulighed for at opfylde loven. Køber kommuner for dyrt, er det et ledelsesansvar.
Beskyldningerne er uberettigede, og en usmagelig ansvarsforflyttelse fremsættes af Ole Pass for at dække over sig selv, kolleger eller regeringen. Af frygt for eget job?
At en tv-station stiller sig ukritisk til rådighed for KUN at bringe Ole Pass’ side af sagen, er helt grotesk. Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer, udtalelse “hvis kommunerne mangler penge til at hjælpe handicappede, må de finde pengene andre steder i budgettet eller gå til regeringen” bringes ikke. Ingen spørger hovedpersonerne selv. Ingen sætter spørgsmålstegn ved ensidige påstande. Frygter tv repressalier ved kritisk journalistik? De bidrager på usmagelig vis til at skabe et unuanceret billede af alle disse mennesker som “De grådige samfundsnassende handicappede”!
CP vil et samfund uden diskrimination. Det gøres ikke ved at skabe myter og fordomme om bestemte grupper i befolkningen. Det offentlige skal være et serviceorgan for borgerne, ikke en modstander.