Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Kategorier

Arkiv

Firkløveren – omsorg og miljø

For CP er menneskelig omsorg og et rent miljø centrale begreber.
Derfor er firkløveren en central del af CP's logo - ligesom den er for de øvrige centerpartier i Norden og Østersø-området.

Om CP's logo og design

Et levende og åbent fællesskab

CenterPartiet er et parti, der tør tage ansvar og gennemføre samfundsforandringer.

Men det er også et parti, som er et levende og åbent fællesskab, der giver muligheder og redskaber for mennesker til at udvikle sig.

Et moderne parti bør være link mellem offentlige beslutningstagere og engagerede medborgere.

CenterPartiet siger nej til at tage skolebørn som gidsler

Af Per Schultz-Knudsen, Landsformand, CenterPartiet

CenterPartiet ser med bekymring på, at forhandlingerne om lærernes overenskomst er brudt sammen. Hvis den varslede lockout bliver sat i værk, bliver skolebørnene gidsler. Det må forhindres, og derfor appellerer CenterPartiet til, at forhandlingsparterne genoptager reelle forhandlinger.

Regeringen forventer, at den nye overenskomst delvist skal finansiere den kommende skolereform. Det kan forstås som en trussel om, at regeringen er til sinds at gribe ind i konflikten med et lovforslag, der vil kræve, at lærerne underviser mere for den samme løn.

Lærernes arbejdstidsaftale skal ”normaliseres”, siger såvel regeringen som Kommunernes Landsforening (KL), men hvad vil det sige? Hvad er normalt? Er det de samme arbejdsvilkår, som gælder i landbruget? I Bilka? På sygehusene? På slagteriet?

Lærernes arbejdsvilkår kan ikke normaliseres, for skolen er ikke en normal arbejdsplads. Her gælder industrisamfundets normer ikke? Børn er ikke maskiner! Her kan man ikke arbejde på akkord.

CenterPartiet anerkender lærernes arbejde, også når de ikke underviser. Lærernes arbejde indeholder så mange andre udfordringer. Det ved enhver, der har berøring med skolen. Vi går ind for, at lærernes arbejde i høj grad tilrettelægges på den lokale skole, men det skal ske indenfor en ramme, der sikrer lærernes muligheder for at være velforberedte. CenterPartiet mener, at det er afgørende for at sikre en undervisning af høj kvalitet.

Derfor vil CenterPartiet have lærerne og KL tilbage til forhandlingsbordet, og vi vil have, at regeringen fjerner den ladte pistol, som den har sat mod ryggen af de forhandlende parter.

Der er lukket for kommentarer.