CenterPartiets historie

CenterPartiet blev stiftet 17. januar 2009 på Fregatten Jylland.

I oktober 2008 mødtes en gruppe personer for at drøfte behovet for at stifte et nyt parti, hvis politik skulle bygge på personalisme. Der blev holdt et par møder, det første på Hotel Dagmar i Ribe i begyndelsen af oktober, og det sidste afgørende søndag d. 27. oktober 2008 på Severin Kursuscenter i Middelfart.

På mødet i Middelfart var der blandt de fleste enighed om at gøre forsøget. Holdningen, som blev ytret af flere af deltagerne var: ”Jeg har ikke lyst til at sidde som 80-årig og se på samfundet og sige: ”Havde vi dog gjort et forsøg på at skabe et bedre samfund”. Selv om det måske ikke lykkes at skabe et bedre samfund, så vil jeg i det mindste kunne sige: ”Vi gjorde forsøget!”

Navnet CenterPartiet blev valgt, da en del af inspirationen til partiet blev hentet ved at studere politikken fra det norske Senterpartiet og det svenske Centerpartiet.

Stiftende landsmøde

Der blev samlet en aktionsgruppe med Tove Buch og Per Schultz-Knudsen som talspersoner.

Det første forberedende møde blev holdt 14 dage senere, lørdag d. 8. november 2008, på Risskov Bibliotek. På mødet blev der nedsat en række grupper, der dels skulle udarbejde idéprogram, vedtægter og organisationsplan, budget og skabe PR.
På mødet deltog bl.a. formanden for Tidens Parti, Else C. Paulsen, der kort tid efter kunne meddele, at Tidens Parti ville slutte sig til CenterPartiet. Hun deltog derefter i arbejdet med at udarbejde partiets idéprogram.

Idéprogrammet og vedtægterne blev vedtaget på det stiftende landsmøde i 17. januar 2009 på Fregatten Jylland, hvor der blev valgt en etableringsgruppe, som frem til det første ordinære landsmøde skulle fungere som partiets hovedbestyrelse, samt et politisk udvalg, der skulle udarbejde politiske programmer på baggrund af Idéprogrammet. De politiske programmer skulle forelægges Etaberingsgruppen til godkendelse.

Da valgnævnet ikke ville godkende CenterPartiet som partiets navn – nævnet mente, at navnet kunne forveksles med navnet på et allerede eksisterende parti, Midterpartiet – var der enighed om navnet: CenterPartiet – for det værdibaseret samfund. Et navn, som valgnævnet på forhånd havde accepteret.

Opbygningsplan i 4 faser

I modsætning til andre nye partier, der har travlt med at blive opstillingsparate til Folketinget, valgte CenterPartiet fra stiftelsen at følge en opbygningsplan i 4 faser af hver et halvt års varighed: 1. Udarbejdelse af politiske programmer – 2. Synliggørelse i forbindelse med kommunal- og regionsrådsvalget i efteråret 2009 – 3. Gennemførelse af medlemskampagne – 4. Indsamling af vælgererklæring.

Det første ordinære landsmøde blev fastsat til 20. juni 2009, og det blev besluttet at prioritere deltagelse i efterårets kommunalvalg højere end indsamling af vælgererklæringer for at blive opstillingsberettiget til folketings- og EU-valg.
På det første ordinære landsmøde, 20. juni 2009 i Ørum Daugård Multicenter, blev der valgt en hovedbestyrelse med Per Schultz-Knudsen som politisk landsformand.

Allerede fra den spæde start har CenterPartiet haft tæt kontakt med initiativtagerne til tænketanken Cura, som også bygger sit virke på personalisme. Tænketanken, der dengang hed Cura Ungdom, var således også repræsenteret ved partiets første ordinære landsmøde.

Sammenslutning med Civilt Forum

Efter kommunal- og regionsvalget i efteråret 2009, hvor CenterPartiet stillede op i en række kommuner og regioner, blev der indledt forhandlinger med partiet Civilt Forum, der havde udgangspunkt i indvandrerkredse i Århus, om sammenlægning af de to partier. Resultatet blev, at Civilt Forum d. 9. maj 2010 sluttede sig til CenterPartiet, der i den forbindelse ændrede navn til CenterPartiet – Civilt forum.

På det ordinære landsmøde 10. juni 2010 i Idealistisk Ungdomsforenings Hus i Århus blev Civilt Forums tidligere landsformand, Ibrahim Gøkhan, valgt som politisk landsformand, mens Per Schultz-Knudsen blev valgt som organisatorisk landsformand. Samtidig blev en række af Civilt Forums tidligere hovedbestyrelsesmedlemmer valgt ind i CP’s hovedbestyrelse.

I forbindelse med det ordinære landsmøde 18. juni 2011 i Idealistisk Ungdomsforenings Hus i Århus bad Ibrahim Gøkhan om at blive aflastet som landsformand og fortsætte som menigt HB-medlem, og Per Schultz-Knudsen blev derfor valgt som både politisk og organisatorisk landsformand.

Forsøg på samling af den politiske midte

På landsmødet blev der også drøftet mulighederne for sammenslutning med andre mindre partier, og det blev besluttet at tage initiativ til et møde, hvor en række partier kunne drøfte muligheden for et tættere samarbejde, fx i form af en enhedsliste for midterpartier.

Et sådant møde blev holdt den 14. januar 2012 i Bolbro Brugerhus, hvor der deltog et dusin politiske partier. De fremmødte repræsentanter gav udtryk for interesse for et sådant samarbejde, men desværre kølnes interessen, da de drøftede det i deres respektive baglande. Her var den grundlæggende opfattelse, at det pågældende parti var stærkt nok til selv at blive opstillingsberettiget og opnå valg til Folketinget. Efter endnu et par møder måtte forehavendet derfor opgives. Efterfølgende lykkedes det kun for et af de deltagende partier at blive opstillingsberettiget, og det opnåede ikke valg til Folketinget.

CenterPartiet var som parti ikke opstillingsberettiget i forbindelse med folketingsvalgene i september 2011 og juni 2015, men partiet var repræsenteret på stemmesedlen i forbindelse med valget i 2011, da den tidligere landsformand, HB-medlem Ibrahim Gøkhan valgte at stille op udenfor partierne i Østjyllands Storkreds, dog uden at opnå valg.

Forslag vedtaget af enigt folketing

I efteråret 2011 rettede CenterPartiet henvendelse til indenrigsministeren og Folketinget med forslag om at ændre valgloven, således at indsamling af vælgererklæringer blev digitaliseres. 1. december 2011 havde to af partiets HB-medlemmer, Tove Buch og Søren Bülow, foretræde for Folketingets kommunaludvalg, hvor der blandt andet blev peget på, at den gældende procedure krævede indsamling af personfølsomme oplysninger, som borgerne i alle andre sammenhænge blev advaret mod at udlevere – fuld navn, adresse og personnummer. Partiets repræsentanter pegede på, at indsamling af sådanne oplysninger også var på kant af registerloven, da de i langt overvejende grad, inden de blev indsendt til kommunerne, blev opbevaret hos tilfældige, der deltog i indsamlingerne.
Samtidig vedtog CenterPartiets hovedbestyrelse at indstille indsamlingen af vælgererklæringer, indtil der forelå en digital løsning.
De følgende par år havde CenterPartiet løbende kontakt med indenrigsministeren og kommunaludvalget, hvilket resulterede i, at der i foråret 2014 med støtte fra samtlige partier i Folketinget blev vedtaget en lovændring, som i det store og hele byggede på CenterPartiets oprindelige forslag. CenterPartiet blev også efterfølgende inddraget i sammen med indenrigsministeriet at få opbygget det nødvendige system, der endelig blev taget i brug 12. januar 2016.

På det ordinære landsmøde 4. maj 2013, der i lighed med landsmøderne i 2012 og 2014 blev holdt i Mulighedernes Hus i Glamsbjerg, blev partinavnet ændret til CenterPartiet – Det fælles bedste. Det skete med henvisning til bogen om personalisme ”Det fælles Bedste” og med accept af forfatteren, Jonas Norgaard Mortensen. Bogen blev udgivet med støtte fra tænketanken Cura i efteråret 2012.

Nyt forsøg på samling af den politiske midte

I januar 2014 besluttede CenterPartiet at gøre et nyt forsøg på at få skabt en stærk midte i dansk politik. En række partier blev indbudt til et møde i Mulighedernes Hus i Glamsbjerg lørdag 25. januar. Igen var der stor interesse fra de fremmødte repræsentanter, men billedet var det samme som to år tidligere: Der var ikke opbakning i de enkelte baglande. Efter et par møder måtte forsøget igen opgivet. Resultatet blev, at nogle af de øvrige partier blev sprængt, og nogle valgte at lukke sig selv.

Sammenslutning med Demokraterne

I efteråret 2014 blev der indledt forhandlinger med Demokraterne – alias Det demokratiske Parti 2012 – om et samarbejde, og i januar 2015 valgte Demokraterne på et ekstraordinært landsmøde at slutte sig til CenterPartiet. Samtidig fik nogle af hovedbestyrelsesmedlemmerne i Demokraterne plads i CenterPartiets hovedbestyrelse.

Som konsekvens af hovedbestyrelsens vedtagelse om først at genoptage indsamlingen af vælgererklæringer, når der foreligger en digital løsning, måtte CenterPartiet, efterhånden som indenrigsministeriet i foråret 2015 gang på gang udsatte ibrugtagningen af det digitale system, indstille sig på ikke at blive opstillingsberettiget til folketingsvalget, der blev udskrevet til 18. juni 2015. Der var kontakter mellem CenterPartiet og et par opstillingsberettigede partier om et samarbejde, men CenterPartiets hovedbestyrelse valgte at undlade at gå ind i et sådant samarbejde.

I stedet valgte CenterPartiet organisatorisk at bruge 2015 på dels aktivt at følge og bidrage til indenrigsministeriets fortsatte arbejde med at klargøre den digitale løsning for indsamling af vælgererklæringer, dels at forberede partiorganisationen til at igangsætte indsamlingen af vælgererklæringer, straks systemet blev taget i brug 12. januar 2016.

Glæden over det nye digitale system blev imidlertid kort for CenterPartiet. Tre måneder efter, at systemet endelig var taget i brug, udløb partiets godkendelse til at indsamle vælgererklæringer. Partiets hovedbestyrelse søgte derfor Valgnævnet om at få forlænget tilladelse i et år. Det var normal kutyme på det tidspunkt, men alligevel afviste Valgnævnet at forlænge tilladelsen.

Dermed viste den politiske sejr omkring digital indsamling af vælgererklæringer at komme til at koste CenterPartiet dyrt. Partiet kunne se frem til mindst to år i politisk mørke.

Det fik partiets aktive medlemmer til at søge politisk indflydelse af andre kanaler, især lokalpolitisk, gennem borgerlister eller andre partier. I Randers tilsluttede CenterPartiet sig således en tværpolitiske borgerliste, Velfærdslisten, hvor CP’s landsformand fik et formandslignende tillidshverv og senere – helt i CenterPartiets ånd – blev tovholder for et tværpolitisk initiativ for øget borgerinddragelse og åbenhed i den lokalpolitiske beslutningsproces. Initiativet resulterede i 2019 i etableringen af Folkemøde Randers om lokaldemokrati og borgerinddragelse, som afvikles hvert år i september. Bag Folkemøde Randers står nu samtlige partier i Randers Byråd på nær Dansk Folkeparti, faglige og kulturelle organisationer, Erhverv Randers samt forskellige ungdomsuddannelser. Læs mere om Folkemøde Randers her.