Politisk sejr kostede dyrt

CenterPartiet fylder torsdag 17. januar 10 år
og kan se tilbage på både sejre og skuffelser.

Da knap 30 personer d. 17. januar 2009 mødtes på Fregatten Jylland for at stifte CenterPartiet, blev der nok tænkt store tanker og drøftet visioner for fremtiden, men ingen af de tilstedeværende forestillede sig i sin vildeste fantasi, at det skulle lykkes det nye parti at samle hele Folketinget om et forslag – og så endda uden selv at være repræsenteret på Christiansborg.

Men blot godt fem år senere blev der med støtte fra samtlige partier i Folketinget vedtaget en lov om digital indsamling af vælgererklæringer, som i det store og hele byggede på et forslag fra CenterPartiet, som partiet godt to år før havde forelagt for den daværende indenrigsminister og Folketingets kommunaludvalg. De følgende to år samarbejdede CenterPartiet med indenrigsministeriet om at få opbygget det nødvendige system, der blev taget i brug 12. januar 2016. Fra det tidspunkt var det slut med, at et parti skulle bede om personfølsomme oplysninger som cpr.-numre, fuld navn og bopæl fra vælgere for at kunne opstille til Folketinget.

– Vi følte det som en stor sejr. Aldrig før havde et parti udenfor Folketinget været i stand til at forhandle et lovforslag igennem – og da slet ikke med fuld opbakning fra samtlige partier på Christiansborg, konstaterer CenterPartiets formand Per Schultz-Knudsen, Randers.

Men det blev en sejr, som viste sig at blive dyr for partiet.

– Under arbejdet med det lovforberedende og udviklingen af systemet holdte vi os fra at samle vælgererklæringer. Vi mente jo ikke at det var etisk korrekt at bede folk udlevere personfølsomme oplysninger, og da det altid har været vigtigt for os at gøre, hvad vi sagde, og sige, hvad vi gør – længe før andre begyndte at bruge det slogan – valgte vi at vente til den digitale platform var klar, fortæller Per Schultz-Knudsen.

Imidlertid nægtede Valgnævnet under Indenrigsministeriet at forlænge partiets tilladelse til at samle vælgererklæringer.

– Det var en mavepuster for vore aktive medlemmer. Vi havde regnet med, at godkendelsen ville være en proforma sag, da vi jo i stedet have været med til at udvikle systemet. Alle stod klar til at gå i gang, fyldt af gejst fra den politiske sejr. Ikke underligt, at en del tabte motivationen, erkender partiformanden.

Efter stiftelsen i januar 2009 havde CenterPartiet ellers været meget aktiv. Foruden den digitale vælgererklæring forsøgte partiet at skabe et samarbejde mellem en række midterpartier, som forsøgte at blive opstillingsberettigede til Folketinget.
– Ideen var at skabe noget a la Enhedslisten, men for midterpartierne. Ligesom Enhedslisten skabte grundlaget for, at en række venstrefløjspartier blev repræsenteret i Folketinget, ville en samling af midterpartier også gøre det lettere, mener Per Schultz-Knudsen.

Det viste sig imidlertid ikke muligt at samle den nødvendige opbakning til en centrums-enhedsliste. I stedet valgte en række mindre partier i løbet af årene at fusionere ind i CenterPartiet, bl.a. Civilt Forum, der havde baggrund i indvandrerkredse, Tidens Parti og Demokraterne.

CenterPartiet bygger sin politik på personalisme, men føler samtidig en samhørighed med de øvrige centerpartier i Norden og Østersø-området, hvilket bl.a. synliggøres ved at bruge firkløveren som partiets logo. I forskellige udformninger er firkløveren som logo et fælles kendetegn blandt centerpartierne i bl.a. Norge, Sverige, Finland og Polen. Faktisk har de nordiske centerpartier lånt firkløver-logoet af det polske centerparti, PSL, der indførte det for omkring 100 år siden.

– Vi er nok politisk tættest knyttet til det norske Senterpartiet, som vi også har haft besøg af, men jeg glæder mig over, at vort svenske søsterparti nu synes at medvirke til at løse den politiske krise, som Sverige har været inde i, fortæller Per Schultz-Knudsen.

I modsætning til søsterpartierne i Norge og Sverige har der været meget stille om CenterPartiet de seneste par år.

– Sammen med afslaget fra Valgnævnet fik CenterPartiet jo en karenstid, før vi igen kunne søge om godkendelse til at samle vælgererklæringer. Derfor har nogle af os arbejdet lokalpolitisk, blandt andet via tværpolitiske borgerlister. For eksempel har jeg været aktiv i Velfærdslisten, som CenterPartiet er en del af i Randers, og tovholder for et tværpolitisk initiativ om borgerinddragelse i kommunen, siger Per Schultz-Knudsen.

10-års jubilæet markeres lørdag d. 19. januar med et hovedbestyrelsesmøde åben for alle medlemmer, hvor et af temaerne blandt andet er en drøftelse af planerne for CenterPartiets fremtid.

Medicinrobot og dokumentation
i sundhedsvæsenet

Af hovedbestyrelsesmedlem Tove Buch

I sidste uge blev robotten til medicinophældning præsenteret. Nyheden blev lanceret med en besparelse på 20 mio. Fordele og ulemper blev diskuteret.

Manglende hænder?

Der blev spurgt ind til, om det ikke ville betyde øget ensomhed hos de ældre, når der ikke længere kom en hjælper og hældte medicinen op og sikrede, at medicinen blev givet. Nej, vi kommer jo fortsat i hjemmet – og jeg tænkte: Ja, men ikke så mange gange mere. Der kan spares hænder i hjemmeplejen. En påstand, der står i skarp kontrast til sommerens mange udsagn om, at nu skulle der også flere hænder i hjemmeplejen og ældreplejen. Hvorfor er det altid de svage, der skal rammes?!

Der var også en borger, der udtrykte glæde over, at hjemmet ikke længere skulle være en overfyldt banegård i myldretid. Ja, lige nu, men hvad med fremtiden.

Der er behov for individuel planlægning.

Manglende sikkerhed!

Sikkerheden blev også berørt: ”Der kommer en alarm, hvis den ikke virker.” Medicinrobotten blev demonstreret. Medicinen blev hældt op i en kop, som borgeren så kunne tage.

Der mangler imidlertid den gamle regel: En ordination er ikke gennemført – medicinen er ikke givet – før, du har set, at den er taget. Denne regel er totalt gået i glemmebogen. Det eneste, der dokumenteres er, at behandling er ordineret. Og som borger/pårørende er du magtesløs overfor systemet. Et par eksempler:

I mange år, har det været muligt at indgive klage over skader som følge af manglende udført behandling. Imidlertid afvises disse med begrundelse i, at ordinationen er beskrevet i journalen. Ingen dokumentation af, at den er udført. Hvis det er systemets fejl, har systemspecifikationen været mangelfuld, så der ikke er et punkt: Dokumentation for, at ordinationen er udført, der kan aktiveres, når behandlingen er udført. Hvis det er klageinstansens fejl, er det manglende viden om, at der ikke er nogen som helst sikkerhed for, at en ordination gennemføres.
De seneste uger er det kommet frem, at Sundhedsplatformen udsteder forkerte ordinationer på medicinområdet. Måske skulle samme platform nedprioriteres, og sikkerheden opprioriteres.
Et eksempel fra dagligdagen: En patient møder til undersøgelse på grund af en i sygehusvæsenet erkendt fejlbehandling. Lægen kommer med en lille sidebemærkning ved afslutning af konsultationen: Nu håber jeg så, at systemet fungerer, så du bliver indkaldt til den ordinerede behandling i anden afdeling. Det skete ikke, og ventetiden betød varig skade og invaliditet. Klagen afvistes i Patientklagenævnet: Man kunne ikke se, at der var begået fejl. NEJ, for behandlingen var ordineret til tiden. MEN den var ikke gennemført. DET var fejlen. En afgørelse i Patientankenævnet kan ikke ankes. Hvor blev lige retssikkerheden af?!

Og nu en medicinrobot: Medicinen hældes op i en kop, så borgeren kan tage sin medicin. Alarmen lyder, hvis robotten svigter. Men hvad om medicinen ikke tages? Der kan være mange årsager til, at medicinen ikke indtages, og ordinationen således ikke udføres. Brugeren glemmer at tage medicinen af mange forskellige årsager. Pillerne falder på gulvet og glemmes. Så kan personalet bruge den sparede tid på at indberette utilsigtet hændelse, som kravet er i dag, når/hvis man finder et pilleglas med piller i hjemmet – på stuen – eller hvor sundhedsvæsenet nu udfører sit arbejde. Lidt mere kontortid – hvis der er personale tilbage, for der skulle jo spares 20 mio. ved at indføre medicinrobotten.

Konklusion:

Alt dette står i skarp modstrid til det faktum, at politikere – lokale som nationale – har så travlt med at berolige befolkningen om, at de har fokus på problemerne, at der mangler hænder, at der mangler personlig kontakt, at ensomhed skal forebygges. Så nu skal der også tilføres ressourcer til sundhedsområdet! Er det ved at spare på en del af sundhedsvæsenet og give det til en anden del – eller skal der blot skæres?

Respekt for den enkelte og social retfærdighed efterlyses.

Valgnævnet spænder
ben for CenterPartiet –
men CP nægter at give op

Pressemeddelelse:

”I kan ikke slå os ihjel! I kan spænde ben for os, men vi vil rejse os og fortsætte kampen for en styrkelse af civilsamfundet, indførelsen af ubetinget basisindkomst og en politisk kultur, der bygger på personalismen. Vi vil fortsat kæmpe for det fælles bedste for borgerne i Danmark!”

Sådan var beskeden fra CenterPartiets landsmøde i weekenden til Valgnævnet under Indenrigsministeriet efter, at Valgnævnet har meddelt, at det fra samme weekend vil fratage CenterPartiet muligheden for at samle vælgererklæringer for at kunne stille op til Folketinget.

– Jeg er utrolig ked af, at Valgnævnet har truffet den beslutning, og jeg kan ikke opfatte det som andet end et forsøg på at beskytte de nuværende folketingspartier mod at få konkurrence på valgdagen fra CenterPartiet, siger CP’s genvalgte landsformand Per Schultz-Knudsen.

Forhistorien er, at CenterPartiet de seneste fem år har arbejdet for at få etableret en digital indsamling af vælgererklæringer, som ikke kræver, at vælgeren skal udlevere fuldt navn, adresse og cpr.nr. til en tilfældig indsamler for at kunne støtte et partis forsøg på at stille op til Folketinget. De første tre år blev brugt på at få indenrigsministeren til at stille et lovforslag herom og til at få samtlige partier i Folketinget til at stemme for forslaget, der blev enstemmigt vedtaget. Derefter fulgte to års samarbejde med indenrigsministeriet og KMD om at få udviklet det digitale system.

I hele denne periode afstod CenterPartiet fra at indsamle vælgererklæringer, da partiet ikke ønskede at ligge inde med personfølsomme oplysninger på de vælger, der ønskede at støtte partiets opstilling til Folketinget.

For tre år siden skiftede CenterPartiet efter en fusion med et andet parti navn til ”CenterPartiet – Det fælles bedste”, og blev 29. maj 2013 godkendt til under det navn at samle vælgererklæringer ind i en tre-årig periode. På grund af at arbejdet med udviklingen af det digitale system til indsamling af vælgererklæringer trak i langdrag, har CenterPartiet først kunnet udnytte denne tilladelse fra 12. januar i år, hvor systemet blev taget i brug.

– Vi søgte derfor tidligere i år om at få en ny tre-årig godkendelse, eller som minimum at få godkendelsen forlænget i et år, som er normalt, når et parti søger om det efter ikke at have nået at få samlet det nødvendige antal vælgererklæringer i løbet af de første tre år. Men Valgnævnet meddelte for få uger siden meget overraskende, at nævnet havde valgt at give afslag på det, fortæller Per Schultz-Knudsen.
Valgnævnets begrundelse var, at det ikke mente, at CenterPartiet ville kunne nå at samle det nødvendige antal vælgererklæringer inden maj 2017 – altså med et års forlængelse, som loven giver klart mulighed for.

– Men regnet ud fra 12. januar i år, hvor den digitale vælgererklæring blev taget i brug, og vi begyndte at samle vælgererklæringer, ville det have givet os 1½ år til at samle de nødvendige vælgererklæringer, og det er den frist, som antallet af vælgererklæringer maksimalt skal indsamles på. Det mente Valgnævnet altså, at vi kunne klare for tre år siden. Men nu tror nævnet det pludselig ikke – efter at vi har fået et samlet Folketing til at stemme for den lovændring, som vi havde fået indenrigsministeren til at foreslå. Det forstår jeg ikke, konstaterer CenterPartiets landsformand.

– Vi har vist, at vi kan gennemføre, hvad vi sætter os for. Hvorfor skulle vi ikke også kunne gøre det, når det gælder indsamling af vælgererklæringer?, spørger Per Schultz-Knudsen.

– Måske er det netop vores handlekraft, som gør, at Valgnævnet mener, at det bør beskytte de eksisterende folketingspartier mod at få konkurrence fra os ved næste valg, mener han, og fortsætter:

– Jeg vil gerne sige tak til de mange, der siden 12. januar er kommet med støttetilkendegivelser og vekslet dem til vælgererklæringer. Jeg er ked af at måtte skuffe dem med, at deres vælgererklæring nu ikke er noget værd, men de har tydeligt vist, at der er behov for CenterPartiet i dansk politik.

Hovedemnet på CenterPartiets landsmøde i weekenden var derfor partiets fremtid efter Valgnævnets afslag.

– Jeg er glad for at kunne konstatere, at et massivt flertal af landsmødedeltagerne nægtede at lade partiet knægte af Valgnævnet. Budskabet var klart: Vi fortsætter med at kæmpe for det fælles bedste for borgerne i Danmark, for en styrkelse af civilsamfundet, indførelsen af ubetinget basisindkomst og en politisk kultur, der bygger på personalismen., konstaterer Per Schultz-Knudsen, der samtidig oplyser, at landsmødet besluttede at gøre resten af 2016 og hele 2017 kontingentfri.

– I CenterPartiet lægger vi vægt på troværdighed og sammenhæng mellem ord og handling. På grund af Valgnævnets beslutning kan vi ikke levere varen 100 procent til vore medlemmer, og de skal naturligvis ikke betale for en vare, som de ikke kan få. Da medlemmerne betalte kontingent tidligere på året, har vi besluttet at gøre 2017 kontingentfri – og for nye medlemmer også resten af 2016. Det stod landsmødet enigt bag, fortæller landsformanden.

På det efterfølgende konstituerende møde besluttede hovedbestyrelsen fremover at afvikle sine møder som besøg hos socialøkonomiske virksomheder eller organisationer. Da partiets hovedbestyrelsesmøder er åbne for alle partimedlemmer, vil disse også blive inviteret med til besøgene hos de socialøkonomiske virksomheder og organisationer.

Åbent brev til statsminister
Lars Løkke Rasmussen

CenterPartiet har sammen med syv andre partier sendt følgende åbent brev til statsministeren:

Indenrigsministeriet har pr. 12. januar 2016 indført et nyt digitalt system til indsamling af vælgererklæringer. IT systemet er behæftet med mange fejl, hvilket Indenrigsminister Karen Ellemann har berigtiget i TV-avisen d. 23. april, mere end tre måneder efter ibrugtagningen. For partierne uden for folketinget betyder det at spildprocenten er steget fra små 15% til langt over 60. Samtidig pålægges partierne uden for Folketinget ministerielle administrative opgaver, som frivillige organisationer ingen mulighed har for at honorere.

Vores tålmodighed er ved at være brugt op. Dilettantisk udførte ministerielle mails uden logo gør borgerne usikre på om de tør aktivere et link. Linket er ofte ikke aktivt. Hjemmesiden for erklæringer opleves ikke driftssikker. Borgerne får forkert svar på deres stiller tilkendegivelse. Svarprocenten fra borgerne er som følge heraf en tredjedel på de digitale erklæringer og under ¼ på CPR-baserede papirerklæringer. Sidstnævnte mangler navn og adresse på det parti, man skal returnere erklæringen til (Se bilag).

Vi har i de mange år vi har indsamlet erklæringer ikke tilnærmelsesvist oplevet så høj spildprocent. Det er ministeriets ansvar, at systemet virker fra den dag det sættes i værk. Det er over 3 måneder siden. D. 23. april udtalte Indenrigsminister Karen Ellemann, at systemet vil virke hen over sommerferien. Uagtet ministeren formodentlig mener sommeren 2016, ændrer det ikke ved at IT-systemet er behæftet med så mange fejl, at borgernes demokratiske mulighed for at afgive en erklæring er væsentligt forringet. Samtidig betyder forældelsesfristen for vælgererklæringer på halvandet år, at det bliver stadig sværere at nå målet for hver dag der går.

De små partier får ikke betalt lønnen for alle de timer de bruger på at besvare mails fra frustrerede borgere og fejlfinde for ministeriet. Tvært imod pålægges vi yderligere administration, eftersom ministeriet har besluttet ikke at ville verificere de papirbaserede erklæringer fra før d. 12. januar 2016. En sag vi agter at indbringe for ombudsmanden, hvis ikke der kommer en løsning inden.

Hr. Statsminister Lars Løkke Rasmussen. Det handler ikke om at vi er sure, fordi vi ikke kan nå rønnebærrene. Det handler om at Indenrigsministeriet skal følge de spilleregler, som de selv har sat op, og at ministeriet forsvarer borgernes rettigheder i det danske demokrati. Kan ministeriet ikke levere et produkt der er driftsikkert, må ministeriet som enhver anden privat virksomhed trække produktet tilbage eller på anden måde yde kompensation.

På den baggrund beder vi om din indgriben.

KristenDemokraterne

Retsforbundet

CenterPartiet

Dansk Samling

Visionspartiet

Folkeringen

Nationalpartiet

Danskernes Parti

Luk Nordea og Jyske Bank

Af landsformand Per Schultz-Knudsen:

Da TV2 for en lille måned siden afslørede, at en række imamer talte med to tunger og i det skjulte kom med gode råd til, hvordan trosfæller kunne etablere sig i parallelsamfund, der ikke accepterer danske love, var reaktionen fra de fleste folketingspolitikere hurtig og tydelig: De moskeer, som imamerne er knyttet til, bør lukkes – og hvis imamernes handlinger ikke er i strid med dansk lov, så bør lovgivningen ændres, så de bliver ulovlige.

Nu er det så DR’s tur til at afsløre, hvordan en række danske banker taler med to tunger og i det skjulte kommer med gode råd til, hvordan deres velbjærgede kunder kan etablere sig i parallelsamfund, der ikke accepterer danske skattelove, og hvordan de dermed kan undslå sig at bidrage til det fælles bedste for det danske samfund.

I CenterPartiet havde vi forventet en hurtig og tydelig reaktion fra de selvsamme folketingspolitikere, som reagerede på imamernes forsøg på at etablere et parallelsamfund: De banker, som var blevet afsløret i at medvirke til skatteunddragelse, burde lukkes – og hvis deres handlinger ikke er i strid med dansk lov, så bør lovgivningen ændres, så de bliver ulovlige.

Men nu lyder reaktionen fra folketingspolitikerne: Lad os først få undersøgt, om bankernes handling overhovedet er i strid med dansk lov, inden vi fordømmer dem! – Og ikke noget krav om, at lovgivningen evt. skal ændres.

I CenterPartiet går vi ind for lige muligheder for alle – og dermed også lige forpligtigelser.

Hverken de ekstreme imamers parallelsamfund eller bankernes ditto bidrager til det fælles bedste i det danske samfund. Derfor mener CP, at der bør gribes ind overfor dem begge, og de, der medvirker til at skabe sådanne parallelsamfund, bør straffes ved, at deres godkendelse til at virke fratages dem – uanset om det handler om at forkynde eller drive bank-virksomhed.

CenterPartiet opfordrer derfor Folketinget til at tage initiativ til at lukke Nordea og Jyske Bank – og evt. andre pengeinstitutter, som medvirker til, at danske statsborgere og virksomheder lever i et parallelsamfund, hvor de via fupselskaber unddrager sig deres forpligtigelse til gennem skattebetaling at bidrage til det fælles bedste for det danske samfund.

Lapperier på et forældet system

Af landsformand Per Schultz-Knudsen:

CenterPartiet tager kraftigt afstand fra det kontakthjælpsloft, som et flertal i Folketinget netop har vedtaget.

For det første skaber en lavere kontanthjælp ikke flere job.

Regeringen og folketingsflertallet burde i stedet lægge pres på de danske virksomheder, så de i højere grad lever op til deres samfundsansvar og sikrer arbejdspladser i Danmark i stedet for at outsource dansk arbejde til udlandet. Det er et faktum, at der mangler arbejdspladser her i landet i forhold til antallet af arbejdsduelige borgere. Danske virksomheder har et socialt ansvar, som kun få virksomheder lever op til.

Desuden bør forholdene for iværksættere forbedres, så borgere, der ikke har et job, i højere grad tilskyndes til at blive iværksættere. Det kræver, at der skabes bedre økonomiske muligheder for at springe ud som iværksætter. Det bør således etableres et økonomisk sikkerhedsnet, så iværksættere ikke risikerer at sætte familiens økonomiske fremtid på spil for at realisere drømmen om at etablere eget firma.

For det andet er etableringen af kontanthjælpsloftet blot endnu en lap på et forældet socialsystem.

I stedet for igen og igen at lappe på systemet bør der etableres et helt nyt system. Kontanthjælp, boligsikring/ydelse, børnepenge, folkepension, SU og andre sociale ydelser bør alle erstattes af en ubetinget basisindkomst – fx en grundlæggende skatterabat, som CenterPartiet har foreslået.

En grundlæggende skatterabat, der udbetales, hvis den ikke udnyttes i forbindelse med arbejdsindkomster, vil genskabe et stabilt socialt sikkerhedsnet for alle borgere i Danmark. Samtidig vil det motivere alle til at yde en indsats på arbejdsmarkedet, idet indtægten heraf ikke vil blive modregnet krone til krone, men kun værdien af skatten af arbejdsindsatsen vil blive modregnet i skatterabatten. Jo mere man arbejder, jo mere tjener man. Med en grundlæggende skatterabat vil der også blive spændt et økonomisk sikkerhedsnet ud under de borgere, der ønsker at forsøge sig som iværksætter, ligesom borgere, der ikke bruger deres arbejdskraft på arbejdsmarkedet, vil kunne yde en indsats som frivillig i civilsamfundet uden at blive straffet økonomisk af det offentlige. Ældre borgere vil ligeledes selv kunne bestemme, hvornår de ønsker at forlade arbejdsmarkedet – ”gå på pension” – og de kan trappe langsomt ned uden, at det får betydning for deres ”pension”, nemlig den grundlæggende skatterabat.

Du kan læse mere om den grundlæggende skatterabat på http://www.centerpartiet.dk/den-politiske-ide/skatterabat/

Fem års politisk arbejde krones

Pressemeddelelse:

Tirsdag d. 12. januar bliver en festdag for CenterPartiet. Den dag krones næsten fem års målrettet politisk arbejde for partiet, når social- og indenrigsministeriet endelig sætter hjemmesiden vælgererklæringer.dk i drift, og dermed giver mulighed for indsamling af digitale vælgererklæringer.

CenterPartiet tog allerede i april 2011 initiativ til at gøre det muligt at indsamle vælgererklæringer digitalt ved hjælp af NemID og uden, at vælgeren skal afgive personfølsomme oplysninger til repræsentanterne for det parti, som man vil hjælpe med at kunne stille op til et folketingsvalg. Det skete med en henvendelse til Folketingets præsidium, som blev fulgt op med henvendelser daværende indenrigsminister Bertel Haarder og Folketingets kommunaludvalg.

Tryk her og hjælp CenterPartiet med at kunne stille op til næste folketingsvalg

Disse henvendelser blev fulgt op efter folketingsvalget i 2011, hvor økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager blev præsenteret for ideen straks efter sin tiltræden, ligesom et par repræsentanter for CenterPartiet havde foretræde for det nye kommunaludvalg d. 1. december 2011.

Efter 2½ års ihærdigt arbejde med gentagne henvendelser til minister, kommunaludvalg og diverse it-ordførere fra folketingspartierne blev et lovforslag, som Margrethe Vestager fremsatte kort før sin afgang som minister, enstemmigt vedtaget i Folketinget 25. marts 2014. Lov-forslaget fulgte i det store og hele CenterPartiets oprindelige forslag. Dermed blev CenterPartiet så vidt vides det først ikke-folketingsparti, der har fået et forslag vedtaget i Folketinget – tilmed enstemmigt.

De seneste knap to år er gået med, at indenrigsministeriet i samarbejde med KMD og med repræsentanter for CenterPartiet i en følgegruppe har udviklet selve it-systemet, som nu er klar til at tages i brug d. 12. januar.

Meget passende betyder det, at CenterPartiet kan modtage den første digitale vælgererklæring på syv års dagen for sin stiftelse, d. 17. januar 2009, da der i systemet er indlagt en forsinkelse på fem dage fra en vælgers email-adresse indtastes i systemet til vælgeren får tilsendt det link, som skal bruges for at udfylde den digitale vælgererklæring.

I de næsten fem år, som CenterPartiet har arbejdet for at få indført den digitale løsning, har partiet undladt at indsamle vælgererklæringer, da partiet ikke har ønsket at komme i konflikt med persondataloven ved at ligge inde med personfølsomme oplysninger på de vælgere, der vil støtte partiets opstilling.

– Men nu kan vi endelig gå i gang, og med den støtte, som vi har modtaget igennem de senere år, blandt andet har flere allerede sendt os deres mail-adresse, er vi rimelig sikre på at kunne deltage i det næste folketingsvalg, konstaterer CenterPartiets landsformand, Per Schultz-Knudsen, der sammen med de mange andre aktive i partiet er klar til at trække i det politiske arbejdstøj for at få indsamlet de godt 20.000 vælgererklæringer, der skal til for at blive opstillingsberettiget.

Tryk her og hjælp CenterPartiet med at kunne stille op til næste folketingsvalg

Tillykke til danskerne

Af landsformand Per Schultz-Knudsen:

CenterPartiet ønsker danskerne tillykke med, at et flertal sagde nej til at give Folketinget og regeringen mandat til at fravige Grundlovens § 20, således at et simpelt flertal i Folketinget kunne afgive dansk suverænitet på retsområdet til EU uden at spørge borgerne først. Dermed har danskerne forsvaret det danske demokrati og landets suverænitet, således som CenterPartiet opfordrede vælgerne til.

Tak for det!

CenterPartiet opfordrer nu statsminister Lars Løkke Rasmussen og regeringen til at trække i arbejdstøjet.

Med afstemningen 3. december har vælgerne ikke fravalgt et europæisk samarbejde på mellemstatsligt niveau, vælgerne har ikke fravalgt et europæisk samarbejde mod grænseoverskridende kriminalitet, og vælgerne har ikke fravalgt et europæisk samarbejde om en fælles flygtninge- og asylpolitik. Vælgerne har derimod tydeligt tilkendegivet, at de ikke har så stor tillid til folketingspolitikerne, at de tør overlade til dem at træffe beslutning om på hvilke områder, Danmark skal afgive suverænitet.

Statsministeren og regeringen bør derfor forhandle en aftale på plads med EU, så Danmark fortsat kan tage del i Europol.

Samtidig bør regeringen gå positivt ind i arbejdet for et fælles europæisk samarbejde om flygtninge- og asylpolitikken. At undskylde nej’et ved folkeafstemningen med, at vælgerne var præget af den aktuelle flygtningesituation, er ikke at forholde sig til virkeligheden. Gentagne gange har meningsmålinger vist, at danskerne er langt mere positive overfor et fælles europæisk flygtninge- og asylsamarbejde end både regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. Det bør regeringen tage konsekvensen af og i stedet for at fortsætte arbejdet med at stramme den danske flygtninge- og asylpolitik, gå positivt ind i et europæisk samarbejde, hvor Danmark påtager sig sit ansvar for at løse den aktuelle situation.

Både aftalen om Europol og den fælles asyl- og flygtningepolitik bør naturligvis sendes til folkeafstemning.

Endnu engang: Tillykke Danmark!

CenterPartiet anbefaler et nej

Af landsformand Per Schultz-Knudsen:

CenterPartiet lægger med sit udgangspunkt i personalismen stor vægt på samarbejde på tværs af landegrænser. Vel at mærke på et mellemstatsligt niveau, da beslutninger ifølge subsidiaritetsprincippet bør træffes så tæt på den enkelte borger som muligt.

I CenterPartiet ser vi gerne et europæisk samarbejde om bekæmpelse af kriminalitet, og ser derfor gerne, at Danmark fortsat kan deltage i Europol-samarbejdet. Hvis afstemningen d. 3. december således kun drejede sig om Europol-samarbejdet, ville CenterPartiet sandsynligvis anbefale et ja – afhængigt naturligvis af, hvordan afstemningstemaet ville være formuleret.

Imidlertid handler afstemningen d. 3. december ikke om Europol-samarbejdet – det er kun en lille del af afstemningstemaet.

Afstemningen d. 3. december handler i stedet om at give Folketinget og regeringen mandat til at fravige Grundlovens § 20, hvori det står, at Danmark kun kan afgive suverænitet, hvis der er fem sjettedeles flertal for i Folketinget eller hvis der opnås et flertal i forbindelse med en folkeafstemning.

Med et ja den 3. december giver vælgerne regeringen mulighed for med støtte fra blot et simpelt flertal i Folketinget at afgive dansk suverænitet på retsområdet til EU.

At stemme ja kan således sammenlignes med at udskrive en blankocheck. Vælgerne ved ikke, hvilket ”beløb” i form af retsakter fremtidige regeringer og folketingsflertal vil skrive på ”checken”.

Hvis du har tiltro til, at folketingsmedlemmer og ministre, som i flere tilfælde er blevet taget i at varetage egne personlige interesser højere end samfundets, altid vil have det fælles bedste som mål, når de skal vurdere i forbindelse med hvilke retsakter, Danmark bør afgive suverænitet, så kan du med sindsro sætte dit kryds ved JA på stemmesedlen.

CenterPartiet anbefaler dog at stemme NEJ. Dels vil et JA være i strid med subsidiaritetsprincippet, da beslutningerne dermed flyttes væk fra vælgerne og til Folketinget, der senere endda kan bestemme at give beslutningskompetencen videre til EU, dels bør der også i dette tilfælde lægges vægt på forsigtighedsprincippet, da ingen kender den fulde konsekvens af, at et folketingsflertal fremover kan tilsidesætte Grundlovens § 20.

CenterPartiet efterlyser
en prioriteringsdebat!

Af hovedbestyrelsesmedlem Tove Buch:

Den hastigt stigende debat om det danske sundhedsvæsen begynder at tage en kompleks drejning. Overskrifter står efterhånden i kø for at forudsige sundhedsvæsenets kollaps. Politikerne blander sig og udsteder det ene løfte efter det andet i forsøg på at omklamre borgerne i gyldne løfter.

Hvorfor går det, som det går i det danske sundhedsvæsen p.t.?

Ingen har endnu forholdt sig til, hvorfor vi er havnet der, hvor vi er!

Forklaringen er enkel: Ingen tog højde for de økonomiske konsekvenser i 1970´erne og 1980´erne, hvor landene havde travlt med at tale om ”Sundhed for Alle år 2000.” Decibel-princippet herskede dengang, som nu: Den, der råber højest bliver hørt og får penge til et konkret patientforløb, der trækker overskrifter i medierne, til en bestemt målgruppe indenfor forskningen eller til nyt undersøgelsesudstyr.

Resultatet er, at vi i dag kan undersøge og behandle sygdomme, der dengang var lig med død. OG GODT FOR DET! Men pengene fulgte ikke med, for der var ingen, der havde overblik over, hvad det kostede, og ingen har overblik over, hvad det koster i dag. Bagudrettede opgørelser over udgifterne pr. dag eller pr. patientforløb er det eneste, vi har. DRG-systemet, der blev udviklet mhp. at beregne omkostninger for konkrete patientforløb, omfatter kun dele af de samlede udgifter, så heller ikke her, kan vi få hjælp.

Det er med det, som med bygning af institutioner:
Hvis vi fortæller, hvad det egentlig koster, kommer vi aldrig i gang, så hellere gå i gang og nå til ”The point of no return”, så kommer de sidste penge nok også.

Men det har de ikke gjort i Sundhedsvæsenet, og INGEN kan bruge pengene to gange. Det ved vi i vores familieliv, men det er som om, det glemmes, når det gælder de besluttende organer.

Hvem er det, der er de egentlige ledere i sundhedsvæsenet?

Er det de formelt ansatte ledere, eller er det politikerne?

Tør politikerne indgå i en prioriteringsdebat – vi gør

Politikere vælges for 4 år ad gangen – tør de indgå i en prioriteringsdebat? Ja i CenterPartiet tør vi godt – også selvom det måske vil koste popularitet. Men læs lige, før I dømmer.

Prioriteringen kunne være:
1. nødvendighed, f.eks. ved livstruende og kroniske tilfælde
2. dokumenteret effekt
3. sundhedsfremmende foranstaltninger, der kan medvirke til, at mennesker kan fungere i hverdagen. Vi skal indrette samfundet, så der er brug for alle hænder, og ikke kun de effektive og hurtige hænder.
Men 4. at prioritere fra skal også indgå.

Det er et faktum, at livet har en afslutning, der ikke behøver forstyrres af gesjæftige behandlere.
Hvorfor er det lige, at der absolut skal opstilles hjertestartere på plejehjem, når beboerne allerede ved indflytningen har været igennem den vanskelige samtale?
Har vi glemt hvorfor, et menneske har brug for at komme på plejehjem?

De fleste kommuner i Danmark har indrettet deres hjemmepleje efter princippet: Længst muligt i eget hjem. Plejehjemmet er således sidste instans, når man ikke længere kan klare sig på grund af sygdom og alder.

Situationen er en anden, når vi taler om plejehjem for yngre handicappede.
Det ville være godt, om vi kaldte det noget andet, for godt nok har de brug for hjælp til daglig pleje, men ordet ”plejehjem” defineres og forstås som et sted for gamle. Og yngre med behov for plejemæssig hjælp har krav på et liv, som andre i deres aldersgruppe.

Hvorfor er rehabiliteringsprogrammer et fasttømret program, som alle skal skrues ned i uden individuel tilpasning?

Hvorfor har vi gjort mange behandlinger til sundhedsydelser, der tilbydes gratis – over skattebilletten, uden at forholde os til konsekvensen?

At undlade at prioritere er uetisk.
Det samme kan man sige om en prioritering uden klarhed over hvad og hvordan, der prioriteres.
Derfor efterlyser vi en prioriteringsdebat, der inddrager borgerne i Danmark.

Lovgivningen

Det er i dag fastsat ved lov, at læger og sygeplejersker i udførelsen af deres arbejde ikke må bruge tvang. Patientens medbestemmelse er sikret ved lov.

De seneste dage er konkrete situationer kommet frem i medierne, hvor man undres over, at et menneskes selvbestemmelse er respekteret efter lovgivningen, når der opstår risiko for død.
Det fik Sundhedsministeren til straks at erklære, at vi kan vente en ny lov snarest.

Hvis man – dengang loven blev skrevet og vedtaget – havde tænkt i konsekvenser, var vi måske slet ikke havnet her. Rådgivningen i beslutningsprocessen var for dårlig. For det er for dårligt at udsætte både patienter, pårørende, læger og sygeplejersker for den situation.
Og hvor går grænsen?
Ved den handicappede, der ikke forstår betydningen af en undersøgelse og/eller behandling?
Ved den bevidste patient, der fravælger en undersøgelse eller behandling?
Hvem skal sætte retningslinjerne?
Hvordan vil man gøre dem operationelle, så læger og sygeplejersker ved hvordan, de skal handle?

Har hun ret, hende der for mange år siden sagde: ”Det gik først galt i sundhedsvæsenet, da politikerne begyndte at blande sig!”?
Ja, hvis politikerne skynder sig at lovgive efter decibel-princippet og udsteder gyldne løfter uden at tænke sig om, eller lovgiver uden at have et ordentligt grundlag.

Det handler om faglighed i beslutningsprocessen.

Ledelse i Sundhedsvæsenet – en syg patient

Hvem er lederen i sundhedsvæsenet?
Den formelt ansatte leder eller politikerne?
Efterhånden er det svært at se.

Vi må én gang for alle have hul på prioriteringsdebatten. De samme penge kan ikke bruges to gange. Effektiviteten eller kravet om effektivitet uden at have hverken systemer eller ressourcer på plads er en faktor, der kan få sundhedsvæsenet til meget snart at kollapse.

Specialiseringen har medført, at en patient – kronisk eller akut syg – bliver kastebold i systemet.
Mange initiativer er gjort for at komme det til livs – forløbskoordinatorer er et af dem. Forløbsprogrammer et andet.
Men har man sat sig ned og beregnet, hvad det koster, så ressourcerne er på plads?

Og når IT-systemerne ikke understøtter f.eks. operationer – data bliver væk – eller kan ikke transmitteres til operationsstuen – aflyses patienten – ventetiden øges, og effektiviteten er igen væk.