Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Kategorier

Arkiv

Firkløveren – omsorg og miljø

For CP er menneskelig omsorg og et rent miljø centrale begreber.
Derfor er firkløveren en central del af CP's logo - ligesom den er for de øvrige centerpartier i Norden og Østersø-området.

Om CP's logo og design

CenterPartiets idé bliver til lov

Det er sjældent, at et parti, der ikke er repræsenteret i Folketinget, får et lovforslag gennemført, men det synes nu at blive tilfældet for CenterPartiet. Kort efter den nuværende regerings tiltræden foreslog CenterPartiet i efteråret 2011 indenrigsminister Margrethe Vestager at digitalisere indsamlingen af de vælgererklæringer, som partier skal indsamle for at kunne deltage i et folketingsvalg. Igennem de seneste to år har CenterPartiet med blandt andet foretræde for Folketingets kommunaludvalg og gentagne henvendelser til indenrigsministeren, bl.a. sammen med andre mindre partier, forsøgt at påvirke ministeren til at udarbejde et lovforslag efter CenterPartiets idé.

Det er sket nu. Indenrigsminister Margrethe Vestager har i december sendt et lovforslag til høring omkring digital indsamling af vælgererklæringer. I det store og hele følger lovforslaget den idé, som CenterPartiet præsenterede for ministeren og kommunaludvalget i december 2011.

På et enkelt punkt har ministeren dog fraveget CenterPartiets forslag, idet lovforslaget indeholder et krav om, at en vælger, der ønsker at udfylde en vælgererklæring for et parti, først skal rette henvendelse til partiet, inden vælgererklæringen kan udfyldes digitalt. Samtidig gør ministeren opmærksom på, at netop dette kan give problemer i forbindelse med persondataloven, idet det ifølge persondataloven ikke er tilladt at registrere en borgers politiske tilhørsforhold.

For CenterPartiet har hele ideen med digitaliseringen af indsamlingen af vælgererklæringer været at sikre, at der ikke kan ske brud på persondataloven. Derfor undrer det CenterPartiets hovedbestyrelse, at indenrigsministeren ligefrem indbygger en sådan mulighed i lovforslaget.

Specielt, da det er fuldkomment unødvendigt.

Et parti, der forsøger at blive opstillingsberettiget til Folketinget, har ikke brug for at vide, hvilke borgere, der udfylder en vælgererklæring, kun hvor mange, således at partiet ved, hvornår der er indsamlet nok vælgererklæringer til, at partiet kan blive godkendt til at deltage i det næste folketingsvalg.

CenterPartiet har derfor i et høringssvar foreslået ministeren, at kravet om at meddele partiet, at man ønsker at udfylde en vælgererklæring, fjernes, og at det i stedet bliver muligt for borgerne direkte at gå ind på en officiel hjemmeside og udfylde en vælgererklæring for et af de partier, der har et godkendt navn. I lovforslaget er allerede indbygget, at partiet løbende får en underretning om, hvor mange der har udfyldt en vælgererklæring.

Til gengæld hilser CenterPartiet det velkomment, at borgeren fremover får let adgang til at trække sin vælgererklæring tilbage. I dag kan en borger ikke trække en vælgererklæring tilbage, såfremt der dukker et nyt parti op, som vedkommende hellere vil støtte. Borgeren kan udfylde en ny vælgererklæring, men den vil være værdiløs, hvis partiet, der først blev skrevet under for, når at indlevere vælgererklæringen til indenrigsministeriet først.

Med det nye lovforslag kan en borger kun skrive under for ét parti af gangen, men til gengæld har borgeren en fortrydelsesret, som gør, at underskriften kan kaldes tilbage, lige indtil partiet er blevet godkendt som opstillingsberettiget til Folketinget. Dermed kan borgeren altid være stiller for et parti, uden at være nervøs for, at der skulle vise sig noget bedre, som man så ikke kan støtte.

Se CenterPartiets høringsvar

Endnu en politisk studehandel
på bekostning af velfærden

Af politisk næstformand Tonny Nielsen

Åh nej… Så forduftede pengene til de 2900 ekstra pædagoger, der skulle ansættes i daginstitutionerne til vores børn, vist lige i den Blå luft. Forholdene for de ældre bliver nok heller ikke væsentligt forbedret…suk.

Mig bekendt har befolkningen valgt en rød regering for, at der skal føres rød politik, og det de såkaldt røde partier stod for, indtil de kom i regering – altså for bedre vilkår for eksempelvis de svageste og mest udsatte mennesker i samfundet. For gode forhold for børn, ældre, arbejdsløse og bevarelse/styrkelse af velfærden.

Men der er vist kun et rødt parti tilbage på Borgen. Resten ser åbenbart blåt. Ingen af partierne på Borgen, ud over lige en enkelt rød undtagelse, synes at interessere sig det mindste for velfærd, eller for hvordan befolkningen har det – bare erhvervslivet får skattelettelser, og de selv får et eller andet personligt ud af det – penge, omtale, karrieremuligheder eller lignende.

Det ligner for mig endnu en politisk studehandel, der ikke gavner andre end politikerne selv og måske også dele af erhvervslivet, men på bekostning af et bredt flertal i befolkningen, som jo stemte rødt i håb om velfærdsforbedringer.

Sådanne politikere har vi som mennesker og som land ikke råd til at lade stå i spidsen for os. Hverken på kort eller langt sigt. Hvis børnene forsat svigtes, som de bliver det i dag, så ser fremtiden ikke særlig lys ud. Hverken for børnene eller samfundet som helhed. Børnene er fremtiden. De siddende politikere er snart fortid.

Håber mine bange anelser bliver gjort til skamme.

Hvis ikke, så lad os beholde det ene tilbageværende røde parti, måske et enkelt blåt også, men lad os så skifte resten ud med nogle helt andre!

Fx nogle af de partier, der p.t. ikke er repræsenteret på Christiansborg, men til gengæld vil føre politik for at styrke landet som helhed og på mange område er meget mere seriøse, ydmyg og ansvarsbevidste end de førnævnte partier, som befinder sig på Christiansborg og bare spiller et spil, hvor de blæser på alle andre end sig selv og hinanden og gambler med befolkningens ve og vel og landets sammenhængskraft og fremtid!

Forslag om tidligere indførelse af digitale vælgererklæringer

Sammen med Social Balance og Forenede Demokrater har CenterPartiet foreslået økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager at fremrykke indførelsen af digitale vælgererklæringer med et år, således at det nye system kan træde i kraft fra 1. januar 2014:

3. juli 2013

Kære Margrethe Vestager

Vi har med tilfredshed noteret os, at du vil digitalisere proceduren omkring opstilling til folketingsvalg, så vælgere via internettet kan underskrive vælgererklæringer vha. NemID, som foreslået af CenterPartiet i efteråret 2011.

Vi undrer os dog over den meget lange ikrafttrædelsestid for brugen af digitale vælgererklæringer, som du lægger op til.

Naturligvis skal der være tid for Folketinget til at behandle lovforslaget, når det træder sammen igen i efteråret, men som det fremgår af ministeriets pressemeddelelse, er det muligt at digitalisere og forenkle proceduren ved brug af eksisterende teknologi. Det burde derfor ikke være behov for over et år til at iværksætte den nye procedure, når lovforslaget er vedtaget. Den bør kunne ske umiddelbart efter.

Vi vil foreslå, at målsætningen ændres til, at det nye system kan træde i kraft fra 1. januar 2014. Det vil give nye partier halvandet år til at indsamle det nødvendige antal vælgererklæringer, inden det næste valg til Folketinget skal afvikles i september 2015.

Venlig hilsen
Vivi Borgen, landsformand, Forenede Demokrater
Mette Valentin, landsformand, Social Balance
Per Schultz-Knudsen, landsformand, CenterPartiet

CenterPartiet fik ideen – Vestager høster æren

Pressemeddelelse:
For knap to år siden præsenterede CenterPartiet for første gang den dengang nytiltrådte indenrigsminister Margrethe Vestager og Folketingets kommunaludvalg for ideen om at digitalisere proceduren for opstilling af nye partier til Folketinget. Mandag fremlægger Vestager et nyt digitalt system med NemID, som på væsentlige punkter følger CenterPartiets udspil.

- Vi er naturligvis vældig glade for, at indenrigsministeren efter at have undersøgt processen nu synes at følge CenterPartiets forslag, fortæller CenterPartiets landsformand, Per Schultz-Knudsen.

CenterPartiet har siden 1. december 2011, hvor en delegation fra partiet for første gang havde foretræde for Folkeingets kommunaludvalg om sagen, fulgt sagen tæt og rettet flere henvendelser til indenrigsministeren og kommunaludvalget. Det er også blevet til fælles henvendelser sammen med en række mindre partier, der gerne har villet kunne supplere papir-indsamlingen af vælgererklæringer med en digital. For CenterPartiet har det dog altid været ønsket, at en digital indsamling skulle erstatte den nuværende papir-indsamling.

- Vores ærinde har ikke været at gøre det lettere for partier at blive opstillingsberettigede, men derimod at gøre det mere sikkert for borgerne at skrive under på, at et parti skal have lov til at stille op til Folketinget. Den nuværende procedure, hvor en borger skal udlevere såvel fulde navn, adresse og cpr-nummer til en ofte vildtfremmede person, som vedkommende møder på byens torv, er i direkte strid med de anbefalinger, der ellers gives omkring udlevering af personnummer, og føre til, at borgerens identitet bliver stjålet på internettet, konstaterer hovedbestyrelsesmedlem Tove Buch, der har været tovholder på projektet.

- Derfor kan det naturligvis ærgre os, at det åbenbart først bliver fra 2015, at den digitale procedure træder i kraft, tilføjer hun.

CenterPartiets forslag til digitalisering, som partiet præsenterede for indenrigsministeren i vinteren 2011, ser således ud: På et centralt website, der bestyres af indenrigsministeriet, kan vælgerne gå ind og via NemID udfylde en vælgererklæring. Erklæringen sendes derefter digitalt til vælgerens bopælskommune, som verificerer, at vedkommende har valgret. Vælgeren får herefter en mail med et link, som skal bruges til at bekræfte underskriften. Partiet får løbende – fx hver uge eller måned – meddelelse om, hvor mange vælgererklæringer partiet nu råder over. Når det nødvendige antal vælgererklæringer er registeret i et centralt register, gennemfører indenrigsministeriet en endelig kontrol, hvorefter partiet får meddelelse om, at det er opstillingsberettiget.

- Ligesom på andre politiske områder er det for CenterPartiet sagen, der er vigtig, ikke hverken personlige eller partipolitiske ambitioner. Derfor er vi glade for, at indenrigsministeren nu synes at kunne bruge vores idé. Lad hende blot få æren af dens gennemførelse, slutter landsformand Per Schultz-Knudsen.

CenterPartiet vender sig mod nationalisering af børnenes tid

Af Per Schultz-Knudsen, landsformand, CenterPartiet

Selv om det nye skoleforlig, som regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har præsenteret, indeholder mange elementer, som tydeligt er inspireret af uddannelsesprogrammet ”Uddannelse – Lige muligheder for alle”, som CenterPartiets etableringsgruppe vedtog allerede i maj 2009, må CenterPartiet afvise det.

For CenterPartiet er det vigtig at sikre alle lige muligheder, men også at sikre alle mulighed for selv at tage ansvar for deres eget og deres børns liv og udvikling. Derfor vender CenterPartiet sig mod regeringens forsøg på at nationalisere børnenes tid og begrænse forældrenes indflydelse på deres egne børns udvikling.

Ganske vist er det positivt, at kravet til det timetal, som børnene skal befinde sig på skolen, er blevet sænket i forhold til regeringens udspil om en heldagsskole. Men det overordnede ønske om nationalisering af børnenes tid skinner igennem, når forligspartierne gør lektiehjælpen frivillig, men samtidig kræver, at de elever, der ikke vil gøre brug af lektiehjælpen, skal blive på skolen og lade sig aktivere på anden måde. Vel at mærke en måde, som det offentlige ved skoleledelsen bestemmer, i stedet for at give børnene råderum til fx at deltage i fællesskaber i frivillige organisationer, som idrætsklubber, spejdere eller andre aktiviteter, som har deres interesse.

CenterPartiet synes, at det er fint, at skolerne får pligt til at tilbyde lektiehjælp til eleverne, således at de børn, der ikke kan få tilstrækkelig lektiestøtte i hjemmet, ikke lades i stikken. Men CP vender sig imod at straffe børn, der gerne vil lave lektie sammen med deres forældre, ved at tvinge dem til at tilbringe tid på skolen, mens kammeraterne får lektiehjælp.

CenterPartiet har siden 2009 ønsket, at folkeskolen skal være med til at danne en helhed og skabe hele mennesker. Der bør ikke være nogen, som vælger den eneste rigtige indlæringsmetode for eleverne. De skal via egen nysgerrighed prøve forskellige arbejdsformer af. Så vil de vælge det, som interesserer dem. Lærere og pædagoger bør observere børnene, og hvorledes de lærer bedst. Ud fra dette og i dialog med eleverne bør undervisningen tilrettelægges og undervisningsmaterialer udvælges. Frivillighed og interesse giver nysgerrighed og motivation for at lære mere. Det giver en opadgående spiral og en selvindsigt, der udvikler børnenes identitet, hvilket vil optimere elevens læringsmønstre og evne til at klare forskellige situationer langt ind i voksenlivet.

Læs mere om CenterPartiets uddannelsespolitik

CP sikrer lokale borgerlister landspolitisk indflydelse

Pressemeddelelse, 6. maj 2013:

CenterPartiets landsmøde i weekenden i Mulighedernes Hus i Glamsbjerg har givet lokale borgerlister mulighed for også at få landspolitisk indflydelse.

- For en lokal borgerliste er det primære naturligvis det lokalpolitiske. Men rammerne for det lokalpolitiske fastsættes i Folketinget. Derfor er det nødvendigt for borgerlisterne også at søge indflydelse på det landspolitiske, konstaterer CenterPartiets landsformand Per Schultz-Knudsen.

Da CenterPartiet ved kommunal- og regionsrådsvalget i 2009 første gang stillede op til valg, fik partiet af politiske eksperter i flere medier tilnavnet ”Lokallisternes parti”, fordi en af CenterPartiets grundideer er, at beslutningerne skal træffes så tæt ved den enkelte borger som muligt.

Nu har partiet besluttet at leve op til tilnavnet, idet landsmødet i weekenden åbnede for, at lokale borgerlister kan tilslutte sig CenterPartiet som et politisk netværk, der kan fastholde sine egne lokalpolitiske holdninger og have egen økonomi. Samtidig får listens formand og næstformand automatisk plads i partiets hovedbestyrelse, og kontingentet for netværkets medlemmer er kun en fjerdedel af det normale medlemskontingent.

Et af de få krav, som en lokalliste skal leve op til for at kunne blive optaget som et politisk netværk i CenterPartiet, er at tilslutte sig partiets Idéprogram. Samme program har siden partiets stiftelse i 2009 fastslået, at politiske løsninger skal tage udgangspunkt i lokale forhold og derfor ikke nødvendigvis være ens i forskellige kommuner. Dermed er lokallisternes handlefrihed sikret.

- Det vil naturligvis udelukke nogle lister fra at blive optaget som politisk netværk i CenterPartiet, at de skal tilslutte sig idéprogrammet. Men der skal jo være enighed om det grundlæggende politiske udgangspunkt for, at et parti kan fungere, fastslår Per Schultz-Knudsen.

CenterPartiet støtter europæisk borgerinitiativ til basisindkomst

Udtalelse vedtaget på CenterPartiets landsmøde 2013:

CenterPartiet støtter BIEN Danmarks indsamling af underskrifter som led i det europæiske borgerinitiativ for en ubetinget basisindkomst.

CenterPartiet går ikke ind for borgerløn, idet man ikke skal have løn for at være borger i det danske samfund, men CP støtter indførelsen af en basisindkomst som middel til at skabe et velfærdssamfund, hvor alle borgere får lige muligheder for at leve det liv, som den enkelte drømmer om.

CenterPartiets bud på etablering af en basisindkomst er indførelsen af en grundlæggende skatterabat, der erstatter kontanthjælp, pensioner, SU, børnepenge, arbejdsløshedsdagpenge og lignende overførelsesindkomster. Dermed kan der samtidig gøres op med det kontrolsamfund, der efterhånden er skabt i Danmark, og lade det erstatte af et velfærdssamfund, der bygger på tillid og grundlæggende økonomisk tryghed for alle, og som giver den enkelte borger maksimal indflydelse på eget liv.

Skatterabatten skal omfatte alle borgere uanset alder eller baggrund og indebærer, at alle får en grundlæggende rabat på skat, som ikke reduceres af arbejdsindkomst. Kun skatten af egen arbejdsindkomst modregnes i skatterabatten. Det sikrer, at der er en økonomisk nettogevinst ved at arbejde – selv ved lave indkomster. Ikke udnyttet skatterabat udbetales til borgeren.

Borgere, hvis personlige situation permanent eller akut er svækket eller truet på grund af helbreds-problemer eller personlige omstændigheder af anden art, skal fortsat for en kortere eller længere periode kunne få tildelt særlige tillægsydelser efter en individuel behovsvurdering.

Ved indførelse af en grundlæggende skatterabat spares der betydeligt på den kommunale administration af regler og cirkulærer samt kontrol af bistandsmodtagere.

CenterPartiet opfordrer alle til at bidrage med en underskrift til det europæiske borgerinitiativ for en ubetinget basisindkomst. Det kan ske på websitet www.basicincome2013.eu. Målet er inden 14. januar 2014 at samle en million underskrifter til fordel for basisindkomst fra de 500 millioner indbyggere i Den Europæiske Union. Hvis det lykkes, er Europa-Kommissionen forpligtet på at undersøge sagen nærmere og sende initiativet til høring i Europa-Parlamentet. Danmark skal bidrage med mindst 9.750 underskrifter.

CP vender sig mod indgreb

Af Per Schultz-Knudsen, landsformand, CenterPartiet

CenterPartiet vender sig kraftigt mod Folketingets indgreb i skolekonflikten. Et indgreb, som sandsynligvis har ligget klart i regeringens skrivebordsskuffe siden konfliktens første dag, og som med al ønskelig tydelighed viser, at konflikten har været koordineret mellem Kommunernes Landsforening og regeringen.

Ikke underligt, at KL ikke har flyttet sig en tomme ved de såkaldte forhandlinger med lærerforeningen. Hvorfor skulle KL gøre det, når ”forhandlerne” på forhånd vidste, at regeringen stod klar med et indgreb, der tilgodeser deres interesser.

Med indgrebet sikrer regeringen sig den nødvendige forudsætning for at indføre heldagsskolen, som CenterPartiet også vender sig imod.

Stop lapperierne – tænk visionært

Af Per Schultz-Knudsen, Landsformand, CenterPartiet

SU-reform, kontanthjælpsreform, dagpengereform – reformerne vælter frem, men for dem alle gælder det, at det er lapperier på et forældet velfærdssystem. Et velfærdssystem, der var godt og visionært i forrige årtusinde, men som ikke lever op til nutidens krav til et velfærdssystem. Ingen af reformerne løser det grundlæggende problem ved systemet, der i bund og grund bygger på mistillid.

Det er på tide at tænke visionært. Det er på tide at bygge et velfærdssystem på tillid.

De aktuelle reformer begrundes i et behov for at presse borgere, der modtager disse ydelser, til at påtage sig et arbejde eller til at skynde sig gennem uddannelsessystemet, så de kan påtage sig et arbejde.

Men, hvad er det for noget arbejde, som de skal presses til at tage? I perioder, hvor der er mange arbejdspladser, da er der få på kontanthjælp eller dagpenge. Sådan har det altid været, hvilket viser, at hvis der er arbejde til alle, så vil alle også arbejde! For nu at omskrive et Niels Hausgaard-citat.

Det giver et godt udgangspunkt for at have tillid til, at danskerne gerne vil arbejde. Regeringens og Folketingets fokus bør derfor være på at skabe arbejdspladser – ikke at presse borgere til at påtage sig arbejde, som ikke findes.

Men hvordan kan et velfærdssystem, der bygger på tillid, så se ud?

Det primære for et velfærdssystem er at sikre alle en grundlæggende tryghed – også økonomisk. Det er ikke tilfældet i dag – og slet ikke, hvis de aktuelle reform-planer gennemføres.

Derfor er der behov for en grundlæggende ændring af velfærdssamfundets sociale sikkerhedsnet, så det lever op til behovene i det 21. århundrede. Altså at tænke visionært.

En model kunne være at erstatte de nuværende mangeartede sociale ydelser med én grundlæggende skatterabat, som svarer til det minimum, en borger forventes at kunne leve for. Har borgeren ingen indkomst, bliver et beløb svarende til skatterabatten udbetalt til vedkommende, mens rabatten langsomt bliver nedskrevet afhængig af, hvor stor en indkomst borgeren har.

Men er det ikke også det, der sker i dag?, vil nogle måske indvende. Der bliver jo også trukket i dagpenge eller kontanthjælp, hvis en modtager har indkomst ved siden af.

Principielt er det korrekt – og dog alligevel ikke.

I dag trækkes nemlig hele indkomsten i de offentlige ydelser, hvilket gør det knap så attraktivt – og i nogle tilfælde økonomisk uholdbart – at rejse særligt langt efter et arbejde. Det begrænser mobiliteten i samfundet.

Den grundlæggende skatterabat vil kun blive nedskrevet med skatteværdien af den løn, som borgeren modtager. Det vil derfor altid kunne betale sig at tage et lønnet job uanset, hvor få timer det drejer sig om, eller hvor lille en timeløn arbejdet giver.

En anden svaghed ved det nuværende system er, at alt arbejde, som en arbejdsløs yder, gøres op i penge, og et tilsvarende beløb trækkes fra ydelsen. Også selv om det er en ulønnet indsats i civilsamfundet.

En grundlæggende skatterabat vil kun blive nedskåret i forbindelse med lønnet arbejde, mens borgeren ikke vil blive økonomisk straffet for at yde en ulønnet indsats for civilsamfundet.

Men det væsentlige er, at skatterabat-systemet bygger på tillid og respekt, og ikke som det nuværende system på en grundlæggende mistillid og disrespekt til borgerne fra det offentlige.

En tillid til, at den enkelte borger grundlæggende ønsker at gøre nytte og yde en indsats for samfundet og har bruge for at være en del af fællesskabet i stedet for at føle sig sat udenfor, og derfor gerne vil arbejde, hvis der er arbejde at få.

En respekt for, at nogle borgere i en periode af deres liv prioriterer andre værdier frem for økonomisk indtægt – fx en social indsats i civilsamfundet eller familielivet under børnenes opvækst.  Samt en respekt for, at nogle borgere af den ene eller anden årsag ikke magter at arbejde lige så længe eller lige så koncentreret, som andre borgere.

Det er sådanne værdier, der bør præge et personalistisk velfærdssystem.

Stop lapperierne – lad os tænke visionæret!

Vi må stå sammen

Af Per Schultz-Knudsen, CenterPartiet Randers, Velfærdslisten

Efter flere års nedskæringer er forholdene for børn, unge, ældre, handikappede og socialt udsatte i Randers Kommune så ringe, at alle, der ønsker en anden udvikling, er nødt til at stå sammen.

Uanset om man kalder sig socialist, personalist eller liberalist.

I stedet for at sprede kræfterne på flere lister, som grundlæggende vil det samme, opfordrer CenterPartiet Randers til, at alle, der vil styrke vuggestuer og børnehaver, skoler og SFO’er, plejehjem og ældrecentre, bosteder og behandlingstilbud samt udviklingen i oplandet, slutter op bag Velfærdslisten, som den tværpolitiske platform for styrkelse af velfærdsområdet og lokalområder.

En tværpolitisk platform, som vil tage hverdagens eksperter, nemlig brugere, ansatte og lokale beboere, med på råd om, hvordan pengene skal bruges indenfor de enkelte områder.

Ved valget i 2009 – et halvt år efter CenterPartiet blev stiftet – gav politiske kommentatorer hurtigt CenterPartiet tilnavnet ”Lokallisternes Parti”, fordi vi med vores politik vægter udviklingen i lokalområderne i lige så høj grad, som lokallisterne har gjort – men i modsætning til en lokalliste fokuserer vi ikke på et enkelt lokalområde frem for andre, ligesom vore vedtægter nu giver mulighed for, at en lokalliste kan tilslutte sig CenterPartiet som et lokalt netværk og blive repræsenteret i CP’s hovedbestyrelse.

Også på den måde giver det god mening, at CenterPartiet Randers har tilsluttet sig Velfærdslisten, hvor vi i særlig grad bliver en garant for, at oplandet ikke bliver glemt eller kommer til at betale for den fremtidige udvikling i Randers Kommune.