Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Kategorier

Arkiv

Firkløveren – omsorg og miljø

For CP er menneskelig omsorg og et rent miljø centrale begreber.
Derfor er firkløveren en central del af CP's logo - ligesom den er for de øvrige centerpartier i Norden og Østersø-området.

Om CP's logo og design

Åbent brev til statsminister
Lars Løkke Rasmussen

CenterPartiet har sammen med syv andre partier sendt følgende åbent brev til statsministeren:

Indenrigsministeriet har pr. 12. januar 2016 indført et nyt digitalt system til indsamling af vælgererklæringer. IT systemet er behæftet med mange fejl, hvilket Indenrigsminister Karen Ellemann har berigtiget i TV-avisen d. 23. april, mere end tre måneder efter ibrugtagningen. For partierne uden for folketinget betyder det at spildprocenten er steget fra små 15% til langt over 60.  Samtidig pålægges partierne uden for Folketinget ministerielle administrative opgaver, som frivillige organisationer ingen mulighed har for at honorere.

Vores tålmodighed er ved at være brugt op. Dilettantisk udførte ministerielle mails uden logo gør borgerne usikre på om de tør aktivere et link. Linket er ofte ikke aktivt. Hjemmesiden for erklæringer opleves ikke driftssikker. Borgerne får forkert svar på deres stiller tilkendegivelse. Svarprocenten fra borgerne er som følge heraf en tredjedel på de digitale erklæringer og under ¼ på CPR-baserede papirerklæringer. Sidstnævnte mangler navn og adresse på det parti, man skal returnere erklæringen til (Se bilag).

Vi har i de mange år vi har indsamlet erklæringer ikke tilnærmelsesvist oplevet så høj spildprocent. Det er ministeriets ansvar, at systemet virker fra den dag det sættes i værk. Det er over 3 måneder siden. D. 23. april udtalte Indenrigsminister Karen Ellemann, at systemet vil virke hen over sommerferien. Uagtet ministeren formodentlig mener sommeren 2016, ændrer det ikke ved at IT-systemet er behæftet med så mange fejl, at borgernes demokratiske mulighed for at afgive en erklæring er væsentligt forringet. Samtidig betyder forældelsesfristen for vælgererklæringer på halvandet år, at det bliver stadig sværere at nå målet for hver dag der går.

De små partier får ikke betalt lønnen for alle de timer de bruger på at besvare mails fra frustrerede borgere og fejlfinde for ministeriet. Tvært imod pålægges vi yderligere administration, eftersom ministeriet har besluttet ikke at ville verificere de papirbaserede erklæringer fra før d. 12. januar 2016. En sag vi agter at indbringe for ombudsmanden, hvis ikke der kommer en løsning inden.

Hr. Statsminister Lars Løkke Rasmussen. Det handler ikke om at vi er sure, fordi vi ikke kan nå rønnebærrene. Det handler om at Indenrigsministeriet skal følge de spilleregler, som de selv har sat op, og at ministeriet forsvarer borgernes rettigheder i det danske demokrati. Kan ministeriet ikke levere et produkt der er driftsikkert, må ministeriet som enhver anden privat virksomhed trække produktet tilbage eller på anden måde yde kompensation.

På den baggrund beder vi om din indgriben.

KristenDemokraterne

Retsforbundet

CenterPartiet

Dansk Samling

Visionspartiet

Folkeringen

Nationalpartiet

Danskernes Parti

 

Luk Nordea og Jyske Bank

Af landsformand Per Schultz-Knudsen:

Da TV2 for en lille måned siden afslørede, at en række imamer talte med to tunger og i det skjulte kom med gode råd til, hvordan trosfæller kunne etablere sig i parallelsamfund, der ikke accepterer danske love, var reaktionen fra de fleste folketingspolitikere hurtig og tydelig: De moskeer, som imamerne er knyttet til, bør lukkes – og hvis imamernes handlinger ikke er i strid med dansk lov, så bør lovgivningen ændres, så de bliver ulovlige.

Nu er det så DR’s tur til at afsløre, hvordan en række danske banker taler med to tunger og i det skjulte kommer med gode råd til, hvordan deres velbjærgede kunder kan etablere sig i parallelsamfund, der ikke accepterer danske skattelove, og hvordan de dermed kan undslå sig at bidrage til det fælles bedste for det danske samfund.

I CenterPartiet havde vi forventet en hurtig og tydelig reaktion fra de selvsamme folketingspolitikere, som reagerede på imamernes forsøg på at etablere et parallelsamfund: De banker, som var blevet afsløret i at medvirke til skatteunddragelse, burde lukkes – og hvis deres handlinger ikke er i strid med dansk lov, så bør lovgivningen ændres, så de bliver ulovlige.

Men nu lyder reaktionen fra folketingspolitikerne: Lad os først få undersøgt, om bankernes handling overhovedet er i strid med dansk lov, inden vi fordømmer dem! – Og ikke noget krav om, at lovgivningen evt. skal ændres.

I CenterPartiet går vi ind for lige muligheder for alle – og dermed også lige forpligtigelser.

Hverken de ekstreme imamers parallelsamfund eller bankernes ditto bidrager til det fælles bedste i det danske samfund. Derfor mener CP, at der bør gribes ind overfor dem begge, og de, der medvirker til at skabe sådanne parallelsamfund, bør straffes ved, at deres godkendelse til at virke fratages dem – uanset om det handler om at forkynde eller drive bank-virksomhed.

CenterPartiet opfordrer derfor Folketinget til at tage initiativ til at lukke Nordea og Jyske Bank – og evt. andre pengeinstitutter, som medvirker til, at danske statsborgere og virksomheder lever i et parallelsamfund, hvor de via fupselskaber unddrager sig deres forpligtigelse til gennem skattebetaling at bidrage til det fælles bedste for det danske samfund.

Lapperier på et forældet system

Af landsformand Per Schultz-Knudsen:

CenterPartiet tager kraftigt afstand fra det kontakthjælpsloft, som et flertal i Folketinget netop har vedtaget.

For det første skaber en lavere kontanthjælp ikke flere job.

Regeringen og folketingsflertallet burde i stedet lægge pres på de danske virksomheder, så de i højere grad lever op til deres samfundsansvar og sikrer arbejdspladser i Danmark i stedet for at outsource dansk arbejde til udlandet. Det er et faktum, at der mangler arbejdspladser her i landet i forhold til antallet af arbejdsduelige borgere. Danske virksomheder har et socialt ansvar, som kun få virksomheder lever op til.

Desuden bør forholdene for iværksættere forbedres, så borgere, der ikke har et job, i højere grad tilskyndes til at blive iværksættere. Det kræver, at der skabes bedre økonomiske muligheder for at springe ud som iværksætter. Det bør således etableres et økonomisk sikkerhedsnet, så iværksættere ikke risikerer at sætte familiens økonomiske fremtid på spil for at realisere drømmen om at etablere eget firma.

For det andet er etableringen af kontanthjælpsloftet blot endnu en lap på et forældet socialsystem.

I stedet for igen og igen at lappe på systemet bør der etableres et helt nyt system. Kontanthjælp, boligsikring/ydelse, børnepenge, folkepension, SU og andre sociale ydelser bør alle erstattes af en ubetinget basisindkomst – fx en grundlæggende skatterabat, som CenterPartiet har foreslået.

En grundlæggende skatterabat, der udbetales, hvis den ikke udnyttes i forbindelse med arbejdsindkomster, vil genskabe et stabilt socialt sikkerhedsnet for alle borgere i Danmark. Samtidig vil det motivere alle til at yde en indsats på arbejdsmarkedet, idet indtægten heraf ikke vil blive modregnet krone til krone, men kun værdien af skatten af arbejdsindsatsen vil blive modregnet i skatterabatten. Jo mere man arbejder, jo mere tjener man. Med en grundlæggende skatterabat vil der også blive spændt et økonomisk sikkerhedsnet ud under de borgere, der ønsker at forsøge sig som iværksætter, ligesom borgere, der ikke bruger deres arbejdskraft på arbejdsmarkedet, vil kunne yde en indsats som frivillig i civilsamfundet uden at blive straffet økonomisk af det offentlige. Ældre borgere vil ligeledes selv kunne bestemme, hvornår de ønsker at forlade arbejdsmarkedet – ”gå på pension” – og de kan trappe langsomt ned uden, at det får betydning for deres ”pension”, nemlig den grundlæggende skatterabat.

Du kan læse mere om den grundlæggende skatterabat på http://www.centerpartiet.dk/den-politiske-ide/skatterabat/

Fem års politisk arbejde krones

Pressemeddelelse:

Tirsdag d. 12. januar bliver en festdag for CenterPartiet. Den dag krones næsten fem års målrettet politisk arbejde for partiet, når social- og indenrigsministeriet endelig sætter hjemmesiden vælgererklæringer.dk i drift, og dermed giver mulighed for indsamling af digitale vælgererklæringer.

CenterPartiet tog allerede i april 2011 initiativ til at gøre det muligt at indsamle vælgererklæringer digitalt ved hjælp af NemID og uden, at vælgeren skal afgive personfølsomme oplysninger til repræsentanterne for det parti, som man vil hjælpe med at kunne stille op til et folketingsvalg. Det skete med en henvendelse til Folketingets præsidium, som blev fulgt op med henvendelser daværende indenrigsminister Bertel Haarder og Folketingets kommunaludvalg.

Tryk her og hjælp CenterPartiet med at kunne stille op til næste folketingsvalg

Disse henvendelser blev fulgt op efter folketingsvalget i 2011, hvor økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager blev præsenteret for ideen straks efter sin tiltræden, ligesom et par repræsentanter for CenterPartiet havde foretræde for det nye kommunaludvalg d. 1. december 2011.

Efter 2½ års ihærdigt arbejde med gentagne henvendelser til minister, kommunaludvalg og diverse it-ordførere fra folketingspartierne blev et lovforslag, som Margrethe Vestager fremsatte kort før sin afgang som minister, enstemmigt vedtaget i Folketinget 25. marts 2014. Lov-forslaget fulgte i det store og hele CenterPartiets oprindelige forslag. Dermed blev CenterPartiet så vidt vides det først ikke-folketingsparti, der har fået et forslag vedtaget i Folketinget – tilmed enstemmigt.

De seneste knap to år er gået med, at indenrigsministeriet i samarbejde med KMD og med repræsentanter for CenterPartiet i en følgegruppe har udviklet selve it-systemet, som nu er klar til at tages i brug d. 12. januar.

Meget passende betyder det, at CenterPartiet kan modtage den første digitale vælgererklæring på syv års dagen for sin stiftelse, d. 17. januar 2009, da der i systemet er indlagt en forsinkelse på fem dage fra en vælgers email-adresse indtastes i systemet til vælgeren får tilsendt det link, som skal bruges for at udfylde den digitale vælgererklæring.

I de næsten fem år, som CenterPartiet har arbejdet for at få indført den digitale løsning, har partiet undladt at indsamle vælgererklæringer, da partiet ikke har ønsket at komme i konflikt med persondataloven ved at ligge inde med personfølsomme oplysninger på de vælgere, der vil støtte partiets opstilling.

- Men nu kan vi endelig gå i gang, og med den støtte, som vi har modtaget igennem de senere år, blandt andet har flere allerede sendt os deres mail-adresse, er vi rimelig sikre på at kunne deltage i det næste folketingsvalg, konstaterer CenterPartiets landsformand, Per Schultz-Knudsen, der sammen med de mange andre aktive i partiet er klar til at trække i det politiske arbejdstøj for at få indsamlet de godt 20.000 vælgererklæringer, der skal til for at blive opstillingsberettiget.

Tryk her og hjælp CenterPartiet med at kunne stille op til næste folketingsvalg

Tillykke til danskerne

Af landsformand Per Schultz-Knudsen:

CenterPartiet ønsker danskerne tillykke med, at et flertal sagde nej til at give Folketinget og regeringen mandat til at fravige Grundlovens § 20, således at et simpelt flertal i Folketinget kunne afgive dansk suverænitet på retsområdet til EU uden at spørge borgerne først. Dermed har danskerne forsvaret det danske demokrati og landets suverænitet, således som CenterPartiet opfordrede vælgerne til.

Tak for det!

CenterPartiet opfordrer nu statsminister Lars Løkke Rasmussen og regeringen til at trække i arbejdstøjet.

Med afstemningen 3. december har vælgerne ikke fravalgt et europæisk samarbejde på mellemstatsligt niveau, vælgerne har ikke fravalgt et europæisk samarbejde mod grænseoverskridende kriminalitet, og vælgerne har ikke fravalgt et europæisk samarbejde om en fælles flygtninge- og asylpolitik. Vælgerne har derimod tydeligt tilkendegivet, at de ikke har så stor tillid til folketingspolitikerne, at de tør overlade til dem at træffe beslutning om på hvilke områder, Danmark skal afgive suverænitet.

Statsministeren og regeringen bør derfor forhandle en aftale på plads med EU, så Danmark fortsat kan tage del i Europol.

Samtidig bør regeringen gå positivt ind i arbejdet for et fælles europæisk samarbejde om flygtninge- og asylpolitikken. At undskylde nej’et ved folkeafstemningen med, at vælgerne var præget af den aktuelle flygtningesituation, er ikke at forholde sig til virkeligheden. Gentagne gange har meningsmålinger vist, at danskerne er langt mere positive overfor et fælles europæisk flygtninge- og asylsamarbejde end både regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. Det bør regeringen tage konsekvensen af og i stedet for at fortsætte arbejdet med at stramme den danske flygtninge- og asylpolitik, gå positivt ind i et europæisk samarbejde, hvor Danmark påtager sig sit ansvar for at løse den aktuelle situation.

Både aftalen om Europol og den fælles asyl- og flygtningepolitik bør naturligvis sendes til folkeafstemning.

Endnu engang: Tillykke Danmark!

CenterPartiet anbefaler et nej

Af landsformand Per Schultz-Knudsen:

CenterPartiet lægger med sit udgangspunkt i personalismen stor vægt på samarbejde på tværs af landegrænser. Vel at mærke på et mellemstatsligt niveau, da beslutninger ifølge subsidiaritetsprincippet bør træffes så tæt på den enkelte borger som muligt.

I CenterPartiet ser vi gerne et europæisk samarbejde om bekæmpelse af kriminalitet, og ser derfor gerne, at Danmark fortsat kan deltage i Europol-samarbejdet. Hvis afstemningen d. 3. december således kun drejede sig om Europol-samarbejdet, ville CenterPartiet sandsynligvis anbefale et ja – afhængigt naturligvis af, hvordan afstemningstemaet ville være formuleret.

Imidlertid handler afstemningen d. 3. december ikke om Europol-samarbejdet – det er kun en lille del af afstemningstemaet.

Afstemningen d. 3. december handler i stedet om at give Folketinget og regeringen mandat til at fravige Grundlovens § 20, hvori det står, at Danmark kun kan afgive suverænitet, hvis der er fem sjettedeles flertal for i Folketinget eller hvis der opnås et flertal i forbindelse med en folkeafstemning.

Med et ja den 3. december giver vælgerne regeringen mulighed for med støtte fra blot et simpelt flertal i Folketinget at afgive dansk suverænitet på retsområdet til EU.

At stemme ja kan således sammenlignes med at udskrive en blankocheck. Vælgerne ved ikke, hvilket ”beløb” i form af retsakter fremtidige regeringer og folketingsflertal vil skrive på ”checken”.

Hvis du har tiltro til, at folketingsmedlemmer og ministre, som i flere tilfælde er blevet taget i at varetage egne personlige interesser højere end samfundets, altid vil have det fælles bedste som mål, når de skal vurdere i forbindelse med hvilke retsakter, Danmark bør afgive suverænitet, så kan du med sindsro sætte dit kryds ved JA på stemmesedlen.

CenterPartiet anbefaler dog at stemme NEJ. Dels vil et JA være i strid med subsidiaritetsprincippet, da beslutningerne dermed flyttes væk fra vælgerne og til Folketinget, der senere endda kan bestemme at give beslutningskompetencen videre til EU, dels bør der også i dette tilfælde lægges vægt på forsigtighedsprincippet, da ingen kender den fulde konsekvens af, at et folketingsflertal fremover kan tilsidesætte Grundlovens § 20.

CenterPartiet efterlyser
en prioriteringsdebat!

Af hovedbestyrelsesmedlem Tove Buch:

Den hastigt stigende debat om det danske sundhedsvæsen begynder at tage en kompleks drejning. Overskrifter står efterhånden i kø for at forudsige sundhedsvæsenets kollaps. Politikerne blander sig og udsteder det ene løfte efter det andet i forsøg på at omklamre borgerne i gyldne løfter.

Hvorfor går det, som det går i det danske sundhedsvæsen p.t.?

Ingen har endnu forholdt sig til, hvorfor vi er havnet der, hvor vi er!

Forklaringen er enkel: Ingen tog højde for de økonomiske konsekvenser i 1970´erne og 1980´erne, hvor landene havde travlt med at tale om ”Sundhed for Alle år 2000.” Decibel-princippet herskede dengang, som nu: Den, der råber højest bliver hørt og får penge til et konkret patientforløb, der trækker overskrifter i medierne, til en bestemt målgruppe indenfor forskningen eller til nyt undersøgelsesudstyr.

Resultatet er, at vi i dag kan undersøge og behandle sygdomme, der dengang var lig med død. OG GODT FOR DET! Men pengene fulgte ikke med, for der var ingen, der havde overblik over, hvad det kostede, og ingen har overblik over, hvad det koster i dag. Bagudrettede opgørelser over udgifterne pr. dag eller pr. patientforløb er det eneste, vi har. DRG-systemet, der blev udviklet mhp. at beregne omkostninger for konkrete patientforløb, omfatter kun dele af de samlede udgifter, så heller ikke her, kan vi få hjælp.

Det er med det, som med bygning af institutioner:
Hvis vi fortæller, hvad det egentlig koster, kommer vi aldrig i gang, så hellere gå i gang og nå til ”The point of no return”, så kommer de sidste penge nok også.

Men det har de ikke gjort i Sundhedsvæsenet, og INGEN kan bruge pengene to gange. Det ved vi i vores familieliv, men det er som om, det glemmes, når det gælder de besluttende organer.

Hvem er det, der er de egentlige ledere i sundhedsvæsenet?

Er det de formelt ansatte ledere, eller er det politikerne?

Tør politikerne indgå i en prioriteringsdebat – vi gør

Politikere vælges for 4 år ad gangen – tør de indgå i en prioriteringsdebat? Ja i CenterPartiet tør vi godt – også selvom det måske vil koste popularitet. Men læs lige, før I dømmer.

Prioriteringen kunne være:
1. nødvendighed, f.eks. ved livstruende og kroniske tilfælde
2. dokumenteret effekt
3. sundhedsfremmende foranstaltninger, der kan medvirke til, at mennesker kan fungere i hverdagen. Vi skal indrette samfundet, så der er brug for alle hænder, og ikke kun de effektive og hurtige hænder.
Men 4. at prioritere fra skal også indgå.

Det er et faktum, at livet har en afslutning, der ikke behøver forstyrres af gesjæftige behandlere.
Hvorfor er det lige, at der absolut skal opstilles hjertestartere på plejehjem, når beboerne allerede ved indflytningen har været igennem den vanskelige samtale?
Har vi glemt hvorfor, et menneske har brug for at komme på plejehjem?

De fleste kommuner i Danmark har indrettet deres hjemmepleje efter princippet: Længst muligt i eget hjem. Plejehjemmet er således sidste instans, når man ikke længere kan klare sig på grund af sygdom og alder.

Situationen er en anden, når vi taler om plejehjem for yngre handicappede.
Det ville være godt, om vi kaldte det noget andet, for godt nok har de brug for hjælp til daglig pleje, men ordet ”plejehjem” defineres og forstås som et sted for gamle. Og yngre med behov for plejemæssig hjælp har krav på et liv, som andre i deres aldersgruppe.

Hvorfor er rehabiliteringsprogrammer et fasttømret program, som alle skal skrues ned i uden individuel tilpasning?

Hvorfor har vi gjort mange behandlinger til sundhedsydelser, der tilbydes gratis – over skattebilletten, uden at forholde os til konsekvensen?

At undlade at prioritere er uetisk.
Det samme kan man sige om en prioritering uden klarhed over hvad og hvordan, der prioriteres.
Derfor efterlyser vi en prioriteringsdebat, der inddrager borgerne i Danmark.

Lovgivningen

Det er i dag fastsat ved lov, at læger og sygeplejersker i udførelsen af deres arbejde ikke må bruge tvang. Patientens medbestemmelse er sikret ved lov.

De seneste dage er konkrete situationer kommet frem i medierne, hvor man undres over, at et menneskes selvbestemmelse er respekteret efter lovgivningen, når der opstår risiko for død.
Det fik Sundhedsministeren til straks at erklære, at vi kan vente en ny lov snarest.

Hvis man – dengang loven blev skrevet og vedtaget – havde tænkt i konsekvenser, var vi måske slet ikke havnet her. Rådgivningen i beslutningsprocessen var for dårlig. For det er for dårligt at udsætte både patienter, pårørende, læger og sygeplejersker for den situation.
Og hvor går grænsen?
Ved den handicappede, der ikke forstår betydningen af en undersøgelse og/eller behandling?
Ved den bevidste patient, der fravælger en undersøgelse eller behandling?
Hvem skal sætte retningslinjerne?
Hvordan vil man gøre dem operationelle, så læger og sygeplejersker ved hvordan, de skal handle?

Har hun ret, hende der for mange år siden sagde: ”Det gik først galt i sundhedsvæsenet, da politikerne begyndte at blande sig!”?
Ja, hvis politikerne skynder sig at lovgive efter decibel-princippet og udsteder gyldne løfter uden at tænke sig om, eller lovgiver uden at have et ordentligt grundlag.

Det handler om faglighed i beslutningsprocessen.

Ledelse i Sundhedsvæsenet – en syg patient

Hvem er lederen i sundhedsvæsenet?
Den formelt ansatte leder eller politikerne?
Efterhånden er det svært at se.

Vi må én gang for alle have hul på prioriteringsdebatten. De samme penge kan ikke bruges to gange. Effektiviteten eller kravet om effektivitet uden at have hverken systemer eller ressourcer på plads er en faktor, der kan få sundhedsvæsenet til meget snart at kollapse.

Specialiseringen har medført, at en patient – kronisk eller akut syg – bliver kastebold i systemet.
Mange initiativer er gjort for at komme det til livs – forløbskoordinatorer er et af dem. Forløbsprogrammer et andet.
Men har man sat sig ned og beregnet, hvad det koster, så ressourcerne er på plads?

Og når IT-systemerne ikke understøtter f.eks. operationer – data bliver væk – eller kan ikke transmitteres til operationsstuen – aflyses patienten – ventetiden øges, og effektiviteten er igen væk.

CP siger nej til klasse-finanslov

Af landsformand Per Schultz-Knudsen:

Det er et forslag til en klasse-finanslov, som finansminister Claus Hjort Frederiksen og Venstre præsenterede tirsdag – men på den dårlige måde. Forslaget er nemlig et klassisk finanslovsforslag, der flytter midler fra en samfundsklasse til fordel for en anden samfundsklasse. I dette tilfælde er det samfundets – og verdens – svageste, der skal betale, for at de mere velbjærgede i det danske samfund kan slippe billigere i skat og afgifter. Tidligere har socialdemokratiske regeringer sendt pengene den anden vej.

Det kan CenterPartiet naturligvis ikke bakke op om. Efter CenterPartiets opfattelse bør en finanslov ikke have til formål at flytte penge fra en samfundsklasse til en anden. En finanslov bør i stedet udarbejdes, så den altid stræber efter at styrke det fælles bedste for alle borgere i Danmark. Herunder også styrke naturen og miljøet, modsat Venstres aktuelle forslag til finanslov, der også på dette område afslører sig som en finanslov, der har til formål at gavne en bestemt samfundsklasse, i dette tilfælde landsmændene på miljøets og naturens bekostning.

CenterPartiet har desværre ikke adgang til at få indsigt i samfundsøkonomien i en grad, der kan skabe grundlag for at udarbejde forslag til en hel finanslov, men en central grundsten i en finanslov fra CenterPartiets pen vil være at sikre alle borgere lige muligheder.

Det kan ske ved at indføre en grundlæggende skatterabat, som udbetales, hvis den ikke kan udnyttes fuldt i forbindelse med skat fra lønindkomst. Dermed sikres alle borgere en ubetinget basisindkomst, der kan danne grundlag for, at alle borgere har mulighed for at skabe sig det liv, som den enkelte ønsker sig.

Den grundlæggende skatterabat skal ikke finansieres ved at tage penge fra én samfundsklasse til en anden. Ifølge økonomiske eksperter kan en rimelig basisindkomst til alle – altså en basisindkomst, som man kan overleve på – finansieres ved hjælpe af den økonomi, der i øjeblikket bruges på overførselsindkomster, plus den økonomi, der bruges på administration og kontrol af disse udbetalinger. Altså en nul-løsning, som Venstre har lagt vægt på, at deres finanslovsforslag også bygger på.

Forskellen er, at en finanslov, der bygger på en ubetinget basisindkomst, vil være en finanslov, der har fokus på det fælles bedste, ikke på at gavne en bestemt samfundsklasse.

Du kan læse mere om CenterPartiets forslag til grundlæggende skatterabat her

V og DF skærer uddannelserne i stykker med “Grønthøsteren”

Af politisk næstformand Tonny Nielsen:

Regeringen og DF vælger igen laveste fællesnævner, når de vil skære 8,7 mia. kroner på uddannelserne. Jens Henrik Thulesen Dahl fra DF mener ikke, at kvaliteten i uddannelserne bliver dårligere af at spare 8,7 mia. kr. over 4 år!

Indtil videre er uddannelserne holdt udenfor besparelser med “grønthøstermetoden” (besparelser på 2 procent hvert år).

I stedet for at rulle besparelser på andre områder tilbage eller undlade besparelser på andre områder i fremtiden vælger de siddende politikere igen laveste fællesnævner og siger, at når de andre velfærdsområder er ramt af nedskæringer, så må uddannelsessektoren også stå for skud.

“Grønthøsteren” er en meget dårlig idé

At spare på uddannelse er en meget dårlig prioritering. De unge bliver ikke klogere af, at der skæres ned på uddannelserne. Landet bliver ikke rigere af at forringe de unge menneskers uddannelser.

Vi kan ikke være et såkaldt vidensamfund med sådanne forringelser på uddannelserne.

8,7 mia kroner forringer naturligvis kvaliteten!

Ethvert politisk valg er en politisk prioritering, der får konsekvenser for de mennesker, det berører og for samfundet – så enkelt er det Hr. Thulesen Dahl. Det er som at tisse i bukserne at spare på uddannelser. Det varmer måske økonomisk lige nu og her, men det varer ikke særlig længe, før det bliver ganske ubehageligt. At påstå, at så stor en nedskæring ikke vil påvirke kvaliteten af uddannelserne, er i bedste fald bare naivt – i værste fald direkte vildledning af vælgerne.

Vi bør kunne konkurrere på kvalitet og innovation, men

De unge mennesker er fremtiden for vores samfund, og de skal via deres uddannelser rustes bedst muligt til fremtidens udfordringer. Vi kan ikke konkurrere med Kina og Østeuropa på løn, men det burde vi så sandelig kunne på kvalitet og innovation – men det kan vi naturligvis kun, hvis vi prioriterer uddannelse tilstrækkeligt højt.

“Nødvendighedens politik” ER IKKE NØDVENDIG!

“Nødvendighedens politik” er IKKE nødvendig, med mindre:

1. man politisk beslutter at forsætte praksis med at betale kontrollanter for at kontrollere offentligt ansatte og hinanden i hoved og r..

2. politikerne beslutter at videreføre praksis med at tvinge offentligt ansatte til at bruge deres tid på unødvendig dokumentation og bureaukrati fremfor at udføre den service, de er uddannet til, og som det offentlige er til for. Altså betale dem for noget borgerne og samfundet ikke får noget ud af.

3. politikerne har tænkt sig, at SKAT skal forsætte med at lade svindlere lege ta´ selv bord i statskassen og andre sådanne meget omkostningstunge indbyggede tåbeligheder, som siddende politikere tilsyneladende gladeligt smider milliard på milliard efter – uden at få noget som helst for det.

Senest var det jo 6,5 mia., der var forsvundet. Penge, der jo bl.a. kunne være brugt til uddannelserne, men som vi nu ikke får noget som helst ud af.

4. politikerne beslutter at forsætte praksis med at anvende grønthøstermetoden til at udhule kvaliteten af uddannelser og offentlig service og dermed gøre vores land tiltagende mere ineffektivt og fattigt.

Forsætter siddende politikere den hidtidige praksis med bl.a. ovenstående punkter, så er det nødvendigt at spare alvorligt meget – og sparebehovet vil øges for hver gang, grønthøstermetoden tages i brug, for hver gang vi betaler for, at en offentlig ansat skal bruge tid på unødvendig dokumentation og bureaukrati, og for hver gang SKAT lukker øjnene for tyveri fra statskassen.

CenterPartiet vil sætte offentligt ansatte fri og investere i uddannelse.

Hvis man derimod som CenterPartiet vil gøre noget nyt og ændre praksis og tør sætte offentligt ansatte fri, minimere kontrol og bureaukrati i det offentlige og lukke de gabende åbne huller i SKAT, er “nødvendighedens politik” IKKE nødvendig, og vi kan i stedet anvende midlerne til at investere i at uddanne og ansætte tilstrækkelig med veluddannede sygeplejersker, pædagoger, SOSU’er, lærere, socialrådgivere og andre faggrupper, som udfører den offentlige service

Prioriteringer afgør nødvendigheden af “nødvendighedens politik”

Hvis man derimod vil forsætte den hidtidige praksis med at bruge skatteborgernes penge på unødig bureaukrati og kontrol og forhindre offentligt ansatte i at udføre deres arbejde fagligt optimalt og forsat vil lade svindlere få fri adgang til statskassen – ja så er det jo nok nødvendigt at spare på kernevelfærden – ellers ikke!

Nødvendighedens politik KOSTER KASSEN!

Vi har ikke råd til at spare på velfærden. Vi har ikke råd til at spare på støtten til mennesker – hvad enten det er børn i skole og daginstitutioner, unge på uddannelserne eller andre mennesker med behov for fællesskabets støtte. Vi har ikke råd til ikke at investere i gode uddannelser i dag – for forringelserne rammer os som en boomerang i morgen og i overmorgen og lang tid fremover.

Investér i mennesker og uddannelse i dag – så kommende generationer og vores samfund står bedst muligt rustet til fremtiden. Både hvad angår økonomi, helbred og uddannelse. Forebyggelse betaler sig – det gør kortsigtede lappeløsninger ikke – de koster KASSEN.

http://politik.tv2.dk/2015-08-29-df-bakker-op-om-milliardbesparelser-paa-uddannelse

Sådan kan man ikke
behandle sine medmennesker

Af landsformand Per Schultz-Knudsen

CenterPartiet tager afstand fra regeringens og dens støttepartiers beslutning om at sænke integrationsydelsen til flygtninge, som blev vedtaget i Folketinget onsdag.

Med beslutningen har Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative understreget hulheden i regeringsgrundlag, hvori det påstås, at Danmark er et kristent land.

Et kristent land må nødvendigvis bygge på næstekærlighed – det er selve grundstenen i det kristne budskab.

At sparke til folk, der i forvejen ligger ned, er ikke næstekærlighed. Ergo kan Danmark ikke længere kaldes et kristent land.

I CenterPartiet er vi modstandere af at blande religion og politik, men når regeringen selv gør det i sit grundlag, så må man i det mindste forvente, at regeringen selv lever op til det.

Tværtimod har regeringen og dets støttepartier ved at sænke integrationsydelsen til et niveau, som ingen kan leve et anstændigt liv på, vist en ukristen mangel på forståelse for samfundets svageste. At sammenligne integrationsydelsen med den SU, som studerende må leve for, afslører samtidig en manglende indsigt i virkeligheden udenfor Christiansborgs mure.

De fleste studerende er nødt til enten at arbejde ved siden af deres studier eller optage studielån – eller ofte begge dele – for at kunne opretholde en rimelig levestandard, også selv om de bor i forholdsvis billige kollegier eller ungdomsboliger.

Asylansøgere må hverken arbejde eller kan tage lån – og samtidig har de ikke adgang til billige boliger.

Helt ærligt: Sådan kan man ikke behandle mennesker, der på grund af krig, terror og undertrykkelse fra grupper som Islamisk Stat har været nødt til at flygte fra deres hjem, efterlade alt hvad de ejer, forlade deres kære familiemedlemmer og tage på en farefuld færd i håb om at redde deres og deres børns liv.