Medicinrobot og dokumentation
i sundhedsvæsenet

Af hovedbestyrelsesmedlem Tove Buch

I sidste uge blev robotten til medicinophældning præsenteret. Nyheden blev lanceret med en besparelse på 20 mio. Fordele og ulemper blev diskuteret.

Manglende hænder?

Der blev spurgt ind til, om det ikke ville betyde øget ensomhed hos de ældre, når der ikke længere kom en hjælper og hældte medicinen op og sikrede, at medicinen blev givet. Nej, vi kommer jo fortsat i hjemmet – og jeg tænkte: Ja, men ikke så mange gange mere. Der kan spares hænder i hjemmeplejen. En påstand, der står i skarp kontrast til sommerens mange udsagn om, at nu skulle der også flere hænder i hjemmeplejen og ældreplejen. Hvorfor er det altid de svage, der skal rammes?!

Der var også en borger, der udtrykte glæde over, at hjemmet ikke længere skulle være en overfyldt banegård i myldretid. Ja, lige nu, men hvad med fremtiden.

Der er behov for individuel planlægning.

Manglende sikkerhed!

Sikkerheden blev også berørt: ”Der kommer en alarm, hvis den ikke virker.” Medicinrobotten blev demonstreret. Medicinen blev hældt op i en kop, som borgeren så kunne tage.

Der mangler imidlertid den gamle regel: En ordination er ikke gennemført – medicinen er ikke givet – før, du har set, at den er taget. Denne regel er totalt gået i glemmebogen. Det eneste, der dokumenteres er, at behandling er ordineret. Og som borger/pårørende er du magtesløs overfor systemet. Et par eksempler:
 

1. I mange år, har det været muligt at indgive klage over skader som følge af manglende udført behandling. Imidlertid afvises disse med begrundelse i, at ordinationen er beskrevet i journalen. Ingen dokumentation af, at den er udført. Hvis det er systemets fejl, har systemspecifikationen været mangelfuld, så der ikke er et punkt: Dokumentation for, at ordinationen er udført, der kan aktiveres, når behandlingen er udført. Hvis det er klageinstansens fejl, er det manglende viden om, at der ikke er nogen som helst sikkerhed for, at en ordination gennemføres.
   De seneste uger er det kommet frem, at Sundhedsplatformen udsteder forkerte ordinationer på medicinområdet. Måske skulle samme platform nedprioriteres, og sikkerheden opprioriteres.
   Et eksempel fra dagligdagen: En patient møder til undersøgelse på grund af en i sygehusvæsenet erkendt fejlbehandling. Lægen kommer med en lille sidebemærkning ved afslutning af konsultationen: Nu håber jeg så, at systemet fungerer, så du bliver indkaldt til den ordinerede behandling i anden afdeling. Det skete ikke, og ventetiden betød varig skade og invaliditet. Klagen afvistes i Patientklagenævnet: Man kunne ikke se, at der var begået fejl. NEJ, for behandlingen var ordineret til tiden. MEN den var ikke gennemført. DET var fejlen. En afgørelse i Patientankenævnet kan ikke ankes. Hvor blev lige retssikkerheden af?!

 

2. Og nu en medicinrobot: Medicinen hældes op i en kop, så borgeren kan tage sin medicin. Alarmen lyder, hvis robotten svigter. Men hvad om medicinen ikke tages? Der kan være mange årsager til, at medicinen ikke indtages, og ordinationen således ikke udføres. Brugeren glemmer at tage medicinen af mange forskellige årsager. Pillerne falder på gulvet og glemmes. Så kan personalet bruge den sparede tid på at indberette utilsigtet hændelse, som kravet er i dag, når/hvis man finder et pilleglas med piller i hjemmet – på stuen – eller hvor sundhedsvæsenet nu udfører sit arbejde. Lidt mere kontortid – hvis der er personale tilbage, for der skulle jo spares 20 mio. ved at indføre medicinrobotten.

Konklusion:

Alt dette står i skarp modstrid til det faktum, at politikere – lokale som nationale – har så travlt med at berolige befolkningen om, at de har fokus på problemerne, at der mangler hænder, at der mangler personlig kontakt, at ensomhed skal forebygges. Så nu skal der også tilføres ressourcer til sundhedsområdet! Er det ved at spare på en del af sundhedsvæsenet og give det til en anden del – eller skal der blot skæres?

Respekt for den enkelte og social retfærdighed efterlyses.