Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Kategorier

Arkiv

Firkløveren – omsorg og miljø

For CP er menneskelig omsorg og et rent miljø centrale begreber.
Derfor er firkløveren en central del af CP's logo - ligesom den er for de øvrige centerpartier i Norden og Østersø-området.

Om CP's logo og design

Et levende og åbent fællesskab

CenterPartiet er et parti, der tør tage ansvar og gennemføre samfundsforandringer.

Men det er også et parti, som er et levende og åbent fællesskab, der giver muligheder og redskaber for mennesker til at udvikle sig.

Et moderne parti bør være link mellem offentlige beslutningstagere og engagerede medborgere.

Støtte i stedet for straf

Ibrahim GøkhanAf Ibrahim Gøkhan, politisk landsformand:

I et grundlovsforhør har en dommer i Århus varetægtsfængslet en ung 14-årig. Efter den kriminelle lavalder er sat ned til 14 år, kan der gennemføres straffesager også mod 14-årige.

Der er ikke noget, der tyder på, at fængsling af mennesker i sig selv resulterer i bedre og fornuftige mennesker. Men at fængsle unge og straffe deres forældre, som måske aldrig har kendt til andet end straf og forfølgelse, vil i sig selv ikke føre til noget godt.

Der er ofte tale om ressourcesvage borgere, som enten direkte under deres ophold i flygtningelejre eller indirekte via tv-udsendelser næsten dagligt oplever, at deres slægtninge og familiemedlemmer mishandles i Mellemøsten og i diktaturlande.

Vi må i fællesskab arbejde på en alternativ indsats og aktivt inddrage disse mennesker i samfundslivet og arbejdslivet, så de bliver ligeværdige borgere.

Som udgangspunkt må vi aldrig acceptere, at der er undermennesker og overmennesker. De unge ballademagere og deres forældre er mennesker ligesom alle andre. Deres store udfordring er bare, at de kæmper med massive sociale og økonomiske problemer. At sætte dem i fængsel, at straffe dem og skære i deres ydelser og tilskud vil ikke blot føre til yderligere ydmygelser, men også være en falliterklæring for samfundet.

Lad os bruge fornuften og først og fremmest komme de familier eller grupper i samfundet til undsætning. De har behov for støtte, vejledning og opbakning. Lad os give dem muligheder, anerkendelse og ligeværdighed.
Vi er nødt til at styrke individet og gruppen, så det kan udvikle bedre engagerede loyale borgere.
Det koster mindre, og det holder længere.

Der er lukket for kommentarer.