For CP er menneskelig omsorg og et rent miljø centrale begreber.
Af Ibrahim Gøkhan, politisk landsformand:
For mange politikere er “ghettoer” først og fremmest noget, der skal skaffe stemmer. De har glemt, hvad ordet egentlig betyder, og de ignorerer, at ghettoernes egentlige problemer ikke er kriminalitet, men arbejdsløshed og beboernes manglende indflydelse på udviklingen i samfundet, og det område de bor i.
Ghettoens oprindelse
Ghettobegrebet kan man forstå på forskellige måder afhængig af sammenhæng eller situation. Ordet ghetto er oprindeligt europæisk og fra 1700-tallet. De kristne europæere mente dengang, at jøderne og romaerne var farlige og undermennesker. Under Anden Verdenskrig i Europa var der jøde- og roma-ghettoerne. Her blev millioner af mennesker udsultet og senere udryddet i koncentrationslejre.
Ghetto-fænomenet kender vi også fra USA. Sorte amerikanere, som igennem århundrede var ofre for slaveri og racistisk undertrykkelse, samlede sig i bestemte beboelsesområder for at støtte hinanden og mobilisere kampen for politiske rettigheder og øget deltagelse i samfundet. Siden har de amerikanske ghettoer været hjemsted for fremtrædende civilretsforkæmpere, kunstnere, intellektuelle, sports- og kendte mediefolk.
Populistiske ghettoer
Efterhånden har danskerne også taget ghetto-fænomenet til sig. Politikerne refererer ofte til etniske ghettoer med sociale udfordringer, og mange politikere tager emnet op, når valgkampen nærmer sig.
Der er nemme point at score. Man kan sige, hvad man vil, uden at det får politiske konsekvenser.
Man kan beskrive alle beboere i de såkaldte ghettoer, for eksempel i Brabrand, som kriminelle og som en belastning for samfundet. Man kan love yderligere stramninger og eventuelt fjernelse af offentlige tilskud, hvis folk i bydelen ikke makker ret. Man kan endda gå til ekstremerne ved at foreslå, at ghettobeboerne er uegnede til at opdrage deres børn, og dermed tvangsfjerne dem.
Der er ingen begrænsninger for politikerne i at overbyde hinanden. Valgkampen nærmer sig, og nu skal taburetterne genvindes: Lad den gå ud over ghetto-folkene.
Politikerne har ikke selv noget med ghettoerne at gøre. De har hverken kontakter, venner eller bekendte i ghettoerne. Til gengæld er de glade for at komme i ghettoerne, når der er chance for politisk eller mediemæssig opmærksomhed!
Virkelige ghettoer
Men uanset hvor meget politikerne undertrykker virkeligheden i ghettoudfordringen, vil det ikke lykkedes for dem at skjule sandheden. Snæversynede politikere glemmer, at næsten ¾ af beboerne er under 18 år. Det vil sige, at problemet er fremtidsorienteret. Politikernes negative fokus og debat vil kun ødelægge vores fælles fremtid. De glemmer også, at der bor over 50 nationalitetsgrupper med sproglig, kulturel og international mangfoldighed, som samfundet kan få gavn af.
Politikerne ignorerer samtidig, at den groveste kriminalitet i Danmark, såsom skattesnyd, miljøforurening og selskabstømning, foregår blandt de velhavende ghettoer i det danske samfund. Samfundet skal selvfølgelig erkende ghettoudfordringen, men ikke på et populistisk, snæversynet grundlag.
Der er en hård kerne af kriminelle unge, som vi er nødt til at forholde os til. Men som politidirektøren og en række af hans kolleger forleden udtrykte det, så handler ghettoudfordringen ikke om kriminalitet og etniske forhold, men om konkrete, socioøkonomiske barrierer såsom arbejdsløshed, frustration over manglende muligheder for at deltage i samfundet og manglen på politiske indflydelse.
Giv ejerskab til beboerne
Den bedste løsning vil være, hvis beboerne i de såkaldte ghettoer får medindflydelse på, hvordan deres områder udvikles, og hvordan man bedst forebygger sociale og økonomiske udfordringer i området. Noget tyder på, at de aldrig bliver inddraget i hverken områdets eller samfundets udvikling generelt.
Inden levebrødspolitikerne sender bulldozere ind i ghetto-områderne, og inden de skaber endnu en katastrofe, som vil koste dyrt for samfundet i fremtiden, burde vi overveje at give ejerskab til fornuftige beboere i de såkaldte ghettoområder. Alt andet vil være politiske pjat.
