Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Kategorier

Arkiv

Firkløveren – omsorg og miljø

For CP er menneskelig omsorg og et rent miljø centrale begreber.
Derfor er firkløveren en central del af CP's logo - ligesom den er for de øvrige centerpartier i Norden og Østersø-området.

Om CP's logo og design

Et levende og åbent fællesskab

CenterPartiet er et parti, der tør tage ansvar og gennemføre samfundsforandringer.

Men det er også et parti, som er et levende og åbent fællesskab, der giver muligheder og redskaber for mennesker til at udvikle sig.

Et moderne parti bør være link mellem offentlige beslutningstagere og engagerede medborgere.

Bureaukratisk overdrivelse

Af Ibrahim Gøkhan, politisk landsformand:

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg har iværksat kampagnen “Væk med bøvlet”. På ministeriets hjemmeside kunne man i løbet af sommeren give et bud på, “hvordan vejen til jobbet bliver mindre bøvlet”. Det er, som om ministeren er lige vågnet op til virkeligheden. Hvor har ministeren været da både medarbejdere og klienter blev kvalt af bureaukrati og unødvendige aktiveringer? Hidtil har regeringernes motto været at kontrol er bedre end tillid!

Bedre sent end aldrig 
De sidste 8 års stigende bureaukrati har tilsyneladende fået ministeren til at se den uacceptable situation vi er nået til. Nu mener hun pludseligt, at der er brug for et opgør med overdriven bureaukrati.
Vi håber derfor, at det ikke blot er det sædvanlige kynisk taktisk politik, vi er udsat for.
Lad os håbe, at ministeren for alvor vil forholde sig til bekymringerne og anbefalingerne fra blandt andre social/jobkonsulenterne. De kæmper en daglig kamp mod papirnusseri. Det stigende bøvl har store omkostninger, både menneskeligt og økonomisk, for både medarbejdere, almindelige borgere og for samfundet som helhed. Jo tidligere vi kommer i arbejdstøjet jo bedre.

Ifølge professor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet bliver beskæftigelsessystemet i højere grad end tidligere opfattet som DDR-regime. Tendensen bekræftes af Dansk Socialrådgiverforenings egen undersøgelse, som viser, at 82 % af jobcentermedarbejdernes tid bruges til papirarbejde, mens blot 18 % til hovedopgaven om at få borgerne i job. Derfor er det nødvendigt at fjerne alt de overflødige regler, der forsinker sagsbehandlingen.

Brug for kreativ tænkning 
CenterPartiet mener, at vi burde tænke nyt og have tillid til de professionelle sagsbehandlere og jobkonsulenter. De er kvalificerede til opgaven. Vi burde lade dem individualisere tilbuddene til de arbejdssøgende.
Hvis ministeren gerne se, at flere kommer i beskæftigelse, så må hun sikre, at medarbejderne i jobcentrene bliver befriet for unødigt administrativt arbejde. Glem alt om begrænsninger, og i stedet fokuser på inddragelse og innovation.
Vi må i fællesskab arbejde for lige muligheder for alle i samfundet.
På denne måde får vi mere dynamisk fremadrettet samfund.

Der er lukket for kommentarer.