Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Kategorier

Arkiv

Firkløveren – omsorg og miljø

For CP er menneskelig omsorg og et rent miljø centrale begreber.
Derfor er firkløveren en central del af CP's logo - ligesom den er for de øvrige centerpartier i Norden og Østersø-området.

Om CP's logo og design

Et levende og åbent fællesskab

CenterPartiet er et parti, der tør tage ansvar og gennemføre samfundsforandringer.

Men det er også et parti, som er et levende og åbent fællesskab, der giver muligheder og redskaber for mennesker til at udvikle sig.

Et moderne parti bør være link mellem offentlige beslutningstagere og engagerede medborgere.

Alternativ til nedskæringer

Tonny NielsenAf Tonny Nielsen, kandidat og HB-medlem:

At frigive økonomi til velfærd og skoler kan ske på mange måder.
Drop skattestop og den massive overdrevne brug af kontrol og dokumentation. Det vil spare enorme summer i administration og frigiv resurser hos de, der nu kontrollerer og dokumenterer og kontrolleres.
Undlad dyre konsulentundersøgelser til at bekræfte egen politik eller allerede eksisterende viden og gå gerne selv forrest og ned i løn.
Sænk ambitionen om at være blandt de ti rigeste lande i verden i 2020. Hvad får vi ud af det hvis vores trivsel, livskvalitet og livsmuligheder samtidig forsvinder?
Ved at gøre, som vi plejer, og lave nedskæringer sparer vi intet, men underminerer folkeskolerne og gør kvaliteten og fagligheden ringere og ringere i en nedadgående spiral.

Tør vi i stedet gå mod strømmen, investerer i skolerne og velfærd og erkende, at kvalitet koster, så vil, om ikke vi selv, så kommende generationers trivsel, livskvalitet, lærings og livsmuligheder forbedres markant.
Det koster mange penge i starten, men på lang sigt kommer pengene mangefold tilbage ved, at vi får sundere, gladere, dygtigere børn – hele mennesker, der er i stand til at lære at lære, og til at klare de udfordringer en uddannelse og et arbejdsliv byder samt til at håndtere modgang i livet, opretholde venskaber, parforhold m.m.
Vi får færre udgifter til læge, sygehus, psykiatrisk og misbrugsbehandling, kriminalitetsbekæmpelse og straffeforanstaltninger og gør altså en markant indsats for at dæmme op for negativ social arv.

I takt med at børn af denne skole vokser op, vil de opnå markant højere uddannelsesniveau end børn af den skole, der p.t. er på tale.
Børn af en sådan inklusiv skole vil være bedre kvalificerede til at imødekomme et fremtidigt arbejdsmarkeds krav, der vil blive flere selvstændige og innovative iværksættere, som vil sætte Danmark på verdenskortet og åbne helt nye markeder for eksport af varer, serviceydelser og know-how.
Alt det får vi, det fremtidige danske samfund, tilbage fra dén generation vi tør vise tillid, den generation vi tør tro og satse på, drage omsorg og skabe gunstige muligheder for allerede fra daginstitutioner og folkeskolen og hele vejen videre op gennem uddannelsessystemet og ind på arbejdsmarkedet…

At investerer i mennesker, menneskers trivsel, livskvalitet og livsmuligheder er IKKE i konflikt med at føre en ansvarlig økonomisk politik. Det er derimod to sider af samme sag!

Der er lukket for kommentarer.