Stress og nærdemokrati

Af Tonny Nielsen, kandidat og HB-medlem:

Hver fjerde dansker har været til læge med stress. Stress undergraver de allervigtigste resurser, vi som ansatte på moderne arbejdspladser trækker på, nemlig vores evne til at lære nyt og til at omstille os siger arbejdspsykolog Einer B. Baldursson.

Regeringen er den øverste ledelse i landet, men mener ikke at bære noget ansvar for at afhjælpe stress.

Stress opstår, når krav til den enkelte overstiger den enkeltes evner, forudsætninger. Når vi står afmægtig overfor de krav, der stilles. Når det er udenfor vores magt at leve op til kravene.
En udvikling, som V og K, i høj grad selv har præget ved hele tiden at øge konkurrence-elementet, ved hele tiden at effektivisere. En filosofi, som bygger på, at vi altid – uanset vores indsats – kan gøre det bedre, hurtigere og mere effektivt. På dén måde kan vi som individer i pincippet og teoretisk set aldrig gøre det godt nok! I virkeligheden når vi bare på et eller andet tidspunkt en øvre grænse for, hvor meget vi kan præstere. Denne grænse har rigtig mange mennesker mødt, men kravene stilles stadig højere.
Så føler vi ikke, vi har magt over vores eget liv og livsindhold, og det synes at være meningsløst – løst fra at give mening.

Når regeringen gang på gang træffer beslutninger hen over vores hoveder, nægter at lytte til gode argumenter som fx ved mod vores vilje at forsøge at tvinge en madordning ned over alle forældre og børn. Når alle arbejdsløse skal søge x-antal jobs om ugen, vil nogle sende disse velvidende deres forudsætninger, kvalifikationer eller helbredstilstand gør, at der ikke er en realistisk mulighed for at få jobbet. Så føler vi afmagt og meningsløshed. Regeringen tager magten fra os og diktere helt ned i detaljen, hvordan vores hverdag skal udspille sig – om vi må smøre vores børns madpakker eller ej.
Nedskæringer gentagne gange stik imod eksperternes, sundhedspersonale og pædagogers advarsler og argumentation om de menneskelige konsekvenser af nedskæringerne, så føler vi os ikke lyttet til. Igen føler vi os afmægtige.

CenterPatiet vil give meget mere magt til befolkningen – ved at føre mange flere beslutninger ud i lokalområdet så tæt som muligt på den enkelte borger. Her opleves vore konkrete behov, og derfor kan der tages stilling til løsning af disse ud fra en konkret vikelighed og ikke ud fra generaliseringer, standardløsniger og teorier fra skriveborde på Christiansborgs støvede kontorer.
En god løsning kan være på én måde i København og en helt anden måde i en lille landsby i Nordjylland.