Regeringen vil os ikke

Kun raske mennesker i højt lønnet arbejde er noget værd, mens andre menneskers behov nedprioriteres

Af Tonny Nielsen, kandidat og HB-medlem:

Regionsrådsformand Ulla Astman ser en stor opgave i at fortælle borgerne, at der er grænser for, hvad regionen kan levere indenfor de økonomiske rammer.

Aftalen indebærer, at regionerne som i en længere årrække igen i år skal øge væksten i behandlinger, men selv skal finde en stor del af pengene til det. Det betyder yderligere effektiviseringer.
Region Nordjyllands bloktilskud bliver mindre, fordi vi er blevet færre nordjyder, og i andre regioner er der blevet flere ældre.
Det er forhold, som regionerne ikke kan ændre noget ved, men som har direkte betydning for økonomien og altså serviceniveauet.

Regeringen tror tilsyneladende, at man kan løbe hurtigere og hurtigere med færre og færre hænder i én evighed og samtidig øge antallet af behandlinger og forbedre servicen.
Dén tankegang forstår jeg ikke. Det vil uundgåeligt gå ud over personale og patienter. Stress og patienter, der behandles som ting, der skal repareres – varer på et samlebånd -, bliver nogle af konsekvenserne. Tid til samtale, dialog mellem personale, patienter og pårørende reduceres. Behandling af mere end det umiddelbare fysiske symptom er udelukket. Helhedsbehandling, hvor psykiske, sociale og åndelige dimensioner af et sygdomsforløb tilgodeses, er udelukket på trods af, at menneskers sundhed afhænger af disse elementer.

Ulla Astman må ud og forklare borgerne, at regionens service forringes på trods af, at det er regeringen, der vil disse forringelser og har stort medansvar for landets økopnomiske situation.
Regeringen dækker sig ind bag regionerne og lader således disse tage skraldet for regeingens beslutninger. Sandsynligvis er “aftalen” om regionernes økonomi lige så meget et regeringsdiktat, som det forlig regeringen indgik med kommunerne, hvor økonomien slet ikke var til forhandling, men dikteret af regeringen. Det ville klæde folketingspolitikerne selv at tage ansvar for egne handinger og prioriteringer. Det skal vi andre også, fra vi fylder 18 år! Bryder vi loven, skal vi stå til ansvar allerede som 12-årige. Regeringen skulle selv forklare, at de har taget beslutninger, der fører til, at vores helbred og mulighed for behandling på sygehusene nedprioriteres til fordel for økonomiske hensyn.

I CenterPartiet vil vi et tillidssamfund.
Vi tager i vores politik udgangspunkt i mennesker før økonomi og vil skabe økonomisk rammer, der giver mulighed for at tilgodese menneskers behov, en anstændig og helhedsorienteret behandling af mennesker såvel personale, patienter og pårørende.