Af Tonny Nielsen, pædagog og HB-medlem:
Dansk socialrådgiverforening foreslår at socialrådgivere skal ud i vuggestuer og børnehaver for at opdage, hvilke børn der møder op med våd ble, lus i håret og uden madpakke.
Jeg hilser de positive intentioner bag forslaget velkomne, som et ønske fra socialrådgiverne om at komme ud til borgerne. Et ønske om at komme nærmere børnene, deres hverdag og de problemstillinger, der måtte være. Der er ingen tvivl om, at det kan være sundt at komme ud af de støvede kontorer og se kompleksiteten af de menneskelige problemstillinger med egne øjne og rådgive pædagoger og forældre om lovgivningsmæssige muligheder og hjælpeforanstaltninger.
At opdage de børn, der møder op med våd ble, lus i håret og uden madpakke, mener jeg dog ikke, er socialrådgivernes opgave. Pædagogerne uddannes til at se alle disse tegn og har skærpet indberetningspligt til socialrådgiverne, hvis børn svigtes.
Pædagogerne ser børnene og deres kontakt til forældrene hver dag. Socialrådgivernes udfordring må her være at vise tillid til pædagogerne. Politikerne må sørge for at få tilført resurser nok til, at der kan reageres på alle indberetningerne.
Socialrådgivernes positive initiativ må dog ikke ende i konflikt mellem faggrupperne om, hvem der gør hvad, men rette fokus på de fælles interesser og muligheder vi fra hver vores faglige vinkel ser, så det kan gå op i en højere helhed for de mennesker, vi skal støtte.
I folkeskolerne vil socialrådgiverne også kunne inddrages til at rådgive om støttemuligheder og foranstaltninger. Kendskab til lovgivningsmæssige muligheder er et af socialrådgivernes specifikke områder, som pædagoger, lærere og forældre oftest ikke kender så meget til. Et samarbejde mellem børn, forældre, socialrådgivere, lærere, pædagoger, psykologer m.m bifaldes og kan styrke indsatsen til gavn for børnene.
Et andet og måske endnu mere relevant sted det kan være meningsfuldt, at socialrådgiverne kommer ud, er blandt socialt udsatte/udstødte. Ud på herberg, forsorgshjem, varmestuer, i psykiatrien m.m.
Mange socialt udstødte kan have svært ved at overholde mødetider indenfor de snævre åbningstider. De har ikke pædagoger omkring sig i hverdagen, som børnene i vuggestuer og børnehave trods alt stadig har det. De kender ofte ikke egne rettigheder og muligheder.
Positivt, at socialrådgiverne vil ud at møde de mennesker, hvis liv de har en vis magt over – og invitere til tværfagligt samarbejde med andre relevante faggrupper.