Af Tonny Nielsen, kandidat og HB-medlem:
Vi har i Danmark 800.000 mennesker med et alkoholforbrug over sundhedsstyrelsens anbefalinger. 140.000 af disse menneskes alkoholforbrug er behandlingskrævende. Der er kun knap 10.000 i behandling! 130.000 svigtes!
En klar politisk prioritering hvor politikerne siger “vi ved at 130.000 mennesker har akut brug for hjælp – ikke blot til lægebesøg eller en operation, men ofte både fysisk, psykisk, social og økonomisk støtte i en koordineret tværfaglig indsats over længere tid (flere år) men vi vil ikke hjælpe dem”
Halvdelen af de 10.000, der tilbydes hjælp, får minimeret chancen for succesfuld behandling ved, at psykiatrien og misbrugsbehandlingen er i to forskellige systemer, hhv. regioner og kommuner. Igen et politisk valg – at splitte det op, velvidende at halvdelen af misbrugerne har såkaldte dobbeltdiagnoser (misbrug og psykisk lidelse) og behov for en helhedsbehandling for både misbrug og psykiatrisk lidelse samtidig. Opdelingen gør disse mennesker til svingdørspatienter, som ikke får den rette behandling.
På grund af stram økonomisk styring fra Christiansborg lukkes kommunernes pengekasser til den rette behandling i. Behandlingsstederne får ikke pladserne besat og ikke de nødvendige penge ind. De tvinges derfor til at sadle om til fx de såkaldte § 110 institutioner – herberg uden behandlingstilbud hvor opholdets varighed som hovedregel max må være 120 dage. Det er uværdig behandling af borgerne, og resurserne bruges på noget, vi véd ikke løser problemerne. Lav det om!
Undersøgelser viser, at tidlig indsats og forebyggelse af sociale problemer giver et afkast på 200%. Regeringen og S/SF er enige om at se det som en udgift og en modsætning til økonomisk ansvarlighed at bruge penge på, at disse mennesker kan få det godt.
CP mener, vi ikke har råd til at lade være! Hverken menneskeligt eller økonomisk. For CP er alle mennesker ligeværdige og skal behandles som sådan med lige så stor værdighed og respekt som alle andre, og menneskeværdet er overordnet alt andet. Vi vil afsætte resurser til at forebygge sociale, økonomisk, uddannelses- og erhvervsmæssige problemer og skabe behandlingssteder og pladser nok til at sikre, at alle 140.000 og deres pårørende tilbydes den behandling og støtte, de har brug for.