Så er den gal igen!

Af Tonny Nielsen, kandidat og HB-medlem:

Stop enhver tanke om at spare på børnepasningen.
Sidste sommer kunne adskillige eksperter, bl.a. lektor ved RUC Rasmus Willig, ikke længere anbefale os at lade vore børn være i daginstitutionerne. Han udtalte, at “det er utroligt, at politikere tror, de kan organisere børne-pædagogisk arbejde effektivt som dåser på samlebånd.”

Jeg skrev da om, da jeg, nu for ca 3½ år siden, som pædagogstuderende i praktik i en børnehave var alene med 38 børn på en legeplads i over én time! Børn faldt og slog sig, skulle hjælpes på toilettet, have skiftet ble, savnede mor eller far. Jeg kunne naturligvis ikke opfylde alle børnenes behov på én gang.

I Århus er normeringerne nu nede under det halve af BUPL’s officielle anbefalinger, som læner sig op af professor og cand. psych Dion Sommers råd om 3 pædagoger til 20 børnehavebørn. Officielt er der nu 1½ pædagog til 20 børn. I spidsbelastningssituationer, som mit 3½ år gamle eksempel, kan det dog stå meget værre til.

To år efter råbte Rasmus Willig vagt i gevær: “Børnene overlades i for høj grad til sig selv, og det går ud over børnene, deres koncentration, sproglige udvikling og evne til at indgå i sociale relationer. De bliver også dårligere til at løse problemer og styre deres temperament. Der mangler tid til nærvær og fordybelse med børnene.”

På trods af advarslerne “foreslår” Claus Hjort Frederiksen kommunerne at spare yderligere 2,5 milliarder kroner på børnepasning! Utroligt! Smertegrænsen er for længst nået!

Jeg håber, at kommunerne nægter at føre det ud i livet på trods af regeringens pres og ambition om, at Danmark i år 2020 skal være blandt de ti rigeste lande i verden. Et mål regeringen har sat. Det er deres valg. Valg medfører også fravalg. Dem gør regeringen ikke opmærksom på. Måske fordi de bl.a ser ud til at gå ud over vore børns liv.

At lytte til eksperter og fagpersoner synes ikke at være regeringens stil. Deres “forslag” har det med reelt at blive til ordre, som skal gennemtrumfes uanset modargumenter og protester. Det er til en vis grad i kommunernes, men mest af alt i regeringens magt at stoppe besparelserne. Sker det ikke, er det også deres ansvar, at børnene skades for livet.

Vi andre kan påvirke ved at ytre vores holdning også via stemmesedlen.
CenterPartiet vil dialog og lytte til gode råd og argumenter. Vi vil øge normeringerne og menneskers trivsels-, udviklings- og livsmuligheder markant og prioritere dem før økonomisk rigdom.