Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Kategorier

Arkiv

Firkløveren – omsorg og miljø

For CP er menneskelig omsorg og et rent miljø centrale begreber.
Derfor er firkløveren en central del af CP's logo - ligesom den er for de øvrige centerpartier i Norden og Østersø-området.

Om CP's logo og design

Et levende og åbent fællesskab

CenterPartiet er et parti, der tør tage ansvar og gennemføre samfundsforandringer.

Men det er også et parti, som er et levende og åbent fællesskab, der giver muligheder og redskaber for mennesker til at udvikle sig.

Et moderne parti bør være link mellem offentlige beslutningstagere og engagerede medborgere.

Beskæmmende oplevelse

Af Per Schultz-Knudsen, landsformand, Randers:

Hvor var det dog beskæmmende at lytte til Randers Byråds behandling af forslaget til serviceniveau for børn og unge med særlige behov.

Beskæmmende, fordi det viste sig, at Randers kun råder over fire ansvarlige byrådspolitikere, som tør stå vagt om, at det ikke er de svage børn og unge, der skal undgælde for kommunens dårlige økonomi, mens de øvrige 26 byrådsmedlemmer tydeligvis prioriterer økonomi over hensynet til det enkelte menneske.

Men beskæmmende var det også, at de byrådspolitikere, der anbefalede et ja til serviceforringelserne i deres indlæg let og (u)elegant undlod at forholde sig til, hvad det ville betyder for fremtiden for de børn og unge, som blev berørt heraf. I stedet brugte Leif Gade (S), Christian Boldsen (V) og Hans Kortbek (V) det meste af deres taletid på at komme med personlige og mere eller mindre demagogiske angreb på hinanden. Og det fortsatte gennem hele byrådsmødet med medvirken fra andre medlemmer fra de to blokke.

Er det virkelig det niveau, som byrådsarbejdet skal befinde sig på i Randers de næste fire år?

Er det for meget forlangt af byrådsmedlemmerne, at de under behandlingen af en sag forholder sig til sagens kerne og konsekvenserne for kommunens borgere i stedet for at bruge tiden på politisk og personlig fnidder og fnadder? Ikke mindst i en sag, som har afgørende betydning for svage børns og unges fremtid.

Må vi bede om flere ansvarlige politikere, tak!

Der er lukket for kommentarer.