Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Kategorier

Arkiv

Firkløveren – omsorg og miljø

For CP er menneskelig omsorg og et rent miljø centrale begreber.
Derfor er firkløveren en central del af CP's logo - ligesom den er for de øvrige centerpartier i Norden og Østersø-området.

Om CP's logo og design

Et levende og åbent fællesskab

CenterPartiet er et parti, der tør tage ansvar og gennemføre samfundsforandringer.

Men det er også et parti, som er et levende og åbent fællesskab, der giver muligheder og redskaber for mennesker til at udvikle sig.

Et moderne parti bør være link mellem offentlige beslutningstagere og engagerede medborgere.

Folketinget har kendt til problemer med datasikkerheden
i mere end tre år

Af Tove Buch, medlem af hovedbestyrelsen

Så skal vi til det igen. Forargelsen og indignationen strømmer ud af radio og TV. Politikerne har travlt med at fortælle os alle, at det var dog forfærdeligt, og det vil vi – politikerne – straks gøre noget ved, som om misbrug af personfølsomme data er en total nyhed for dem. Jeg undres.

Allerede i april 2011 blev Folketingets daværende præsidium gjort opmærksom på, at det er huller i systemet – her var fokus indsamling og opbevaring af vælgererklæringer. Ingen reaktion. Samme reaktion fra den daværende indenrigsminister.

Kommunalpolitisk udvalg (KOU) modtog i august 2011 en henvendelse om foretræde. Her var der stor overraskelse over den oldnordiske procedure for indsamling af vælgererklæringer og bekymring over den store risiko for misbrug af personfølsomme data som følge af manglende eller dårlig datasikkerhed.

Nu – i 2014 – har et énstemmigt Folketing så i marts besluttet, at der må gøres noget ved proceduren for indsamling af vælgererklæringer. Men i kommentarerne til forslaget og udtalelser fra Indenrigsministeren i forbindelse med fremsættelsen af forslaget, syntes det fortsat ikke at være gået op for politikerne, at det er hensynet til sikkerheden omkring personfølsomme data, det handler om.

Det kan undre og bekymre, at der skal gå tre år før, der gøres noget på ét af områderne – vælgererklæringer. Hvor er helhedssynet – at det er datasikkerhed generelt, det handler om? Skal vi vente yderligere tre år før sikkerheden på de mange andre områder, hvor personfølsomme data er tilgængelige, bliver skærpet?

Der er lukket for kommentarer.