Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Kategorier

Arkiv

Firkløveren – omsorg og miljø

For CP er menneskelig omsorg og et rent miljø centrale begreber.
Derfor er firkløveren en central del af CP's logo - ligesom den er for de øvrige centerpartier i Norden og Østersø-området.

Om CP's logo og design

Et levende og åbent fællesskab

CenterPartiet er et parti, der tør tage ansvar og gennemføre samfundsforandringer.

Men det er også et parti, som er et levende og åbent fællesskab, der giver muligheder og redskaber for mennesker til at udvikle sig.

Et moderne parti bør være link mellem offentlige beslutningstagere og engagerede medborgere.

CP sikrer lokale borgerlister landspolitisk indflydelse

Pressemeddelelse, 6. maj 2013:

CenterPartiets landsmøde i weekenden i Mulighedernes Hus i Glamsbjerg har givet lokale borgerlister mulighed for også at få landspolitisk indflydelse.

- For en lokal borgerliste er det primære naturligvis det lokalpolitiske. Men rammerne for det lokalpolitiske fastsættes i Folketinget. Derfor er det nødvendigt for borgerlisterne også at søge indflydelse på det landspolitiske, konstaterer CenterPartiets landsformand Per Schultz-Knudsen.

Da CenterPartiet ved kommunal- og regionsrådsvalget i 2009 første gang stillede op til valg, fik partiet af politiske eksperter i flere medier tilnavnet ”Lokallisternes parti”, fordi en af CenterPartiets grundideer er, at beslutningerne skal træffes så tæt ved den enkelte borger som muligt.

Nu har partiet besluttet at leve op til tilnavnet, idet landsmødet i weekenden åbnede for, at lokale borgerlister kan tilslutte sig CenterPartiet som et politisk netværk, der kan fastholde sine egne lokalpolitiske holdninger og have egen økonomi. Samtidig får listens formand og næstformand automatisk plads i partiets hovedbestyrelse, og kontingentet for netværkets medlemmer er kun en fjerdedel af det normale medlemskontingent.

Et af de få krav, som en lokalliste skal leve op til for at kunne blive optaget som et politisk netværk i CenterPartiet, er at tilslutte sig partiets Idéprogram. Samme program har siden partiets stiftelse i 2009 fastslået, at politiske løsninger skal tage udgangspunkt i lokale forhold og derfor ikke nødvendigvis være ens i forskellige kommuner. Dermed er lokallisternes handlefrihed sikret.

- Det vil naturligvis udelukke nogle lister fra at blive optaget som politisk netværk i CenterPartiet, at de skal tilslutte sig idéprogrammet. Men der skal jo være enighed om det grundlæggende politiske udgangspunkt for, at et parti kan fungere, fastslår Per Schultz-Knudsen.

Der er lukket for kommentarer.