Af Ibrahim Gøkhan, politisk landsformand:
Vi ved, at hver gang det går galt med økonomien, rammes social- og ældre-området hårdest.
Partierne skal til budgetforhandlingerne i Århus Kommune med det klare formål at forsøge at reparere på ‘budget-forsømmelserne’ fra de seneste år. Borgere i Århus Kommune har betalt høj pris for den dårlige økonomiske politik.
Vi i CenterPartiet vil blandt andet gerne se genindførelse af flere ressourcer i byens institutioner, især flere midler til social- og ældre-området. Vi er imod nedskæringer.
Derudover vil vi gerne sikre sundere kost. Det er nødvendigt at forbedre levevilkårene for vore seniorer og elever i folkeskolen. På denne måde vil vi kunne forebyggende fedme-epidemien. Målet er Århus Kommune som overskudsvirksomhed med offensivt forbyggende indsats.
Drastiske nedskæringer
Det er ikke længere holdbart at skære på ældre- og social-området. CenterPartiet står fuldstændig uforstående overfor, at social- og ældre-området samlet udsættes for 170 mio. kr. drastisk nedskæring. Derfor opfordrer vi rådmændene til at vågn op og være ansvarlige.
CenterPartiet ønsker, at borgernes behov og nødråb prioriteres. Vi opfordrer også borgmesteren til at rydde op. Han er nødt til at skabe klarhed over, hvordan borgernes penge anvendes, hvad koster unødvendige projekter og aktiveringer, hvad koster unødvendig bureaukrati og den stigende omkostning i forbindelse med ubrugte bygninger i kommunen.
Det er vores indtryk, at hverken borgmesteren eller partier, der er repræsenteret i byrådet, kommer til forhandlingerne uden noget at forhandle med. De vil se hinandens forslag an og tage fat derfra uden konstruktiv løsning for problematikken.
Nu må borgmesteren tage sig sammen ved at tage byens borgere alvorligt.