Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Kategorier

Arkiv

Firkløveren – omsorg og miljø

For CP er menneskelig omsorg og et rent miljø centrale begreber.
Derfor er firkløveren en central del af CP's logo - ligesom den er for de øvrige centerpartier i Norden og Østersø-området.

Om CP's logo og design

Et levende og åbent fællesskab

CenterPartiet er et parti, der tør tage ansvar og gennemføre samfundsforandringer.

Men det er også et parti, som er et levende og åbent fællesskab, der giver muligheder og redskaber for mennesker til at udvikle sig.

Et moderne parti bør være link mellem offentlige beslutningstagere og engagerede medborgere.

CenterPartiet bakker op: Hæv kommuneskatten

Tonny NielsenPressemeddelelse:

Mange af landets kommuner har planer om at hæve den kommunale skat. CenterPartiet (CP) bakker op omkring de kommuner, der har erkendt, at kvalitet koster, og deres planer om at hæve kommuneskatten for at kunne tilgodese borgernes behov. Dermed kan nedskæringer og afvikling af skoler og velfærd vendes til udvikling af disse, så borgerne kan trives og udvikles.

I Mariagerfjord Kommune besluttede økonomiudvalget forleden, efter vedholdende argumentation fra CenterPartiet, ikke at følge forvaltningens anbefalinger og i stedet udsætte afgørelsen om massive nedskæringer på skoleområdet én måned for at tage alle faktorer med i betragtning.

CenterPartiet har både før, under og efter kommunalvalget i 2009 foreslået alternativer til nedskæringerne, heriblandt at hæve skatterne, og vi har argumenteret vedholdende for at vende den negative spiral af nedskæringer.

Som eneste parti i MariagerFjord Kommune har CenterPartiet afvist at lukke mindre lokale skoler for at flytte børn til store centrale skoler. Vi har påpeget, at der ikke er besparelser ved dette, når udgifter til administration, infrastruktur, faglige og sociale konsekvenser af manglende personale og omsorg tages med i regnestykket.

CenterPartiet hilser derfor velkommen, at borgmesteren i Mariagerfjord Kommune, H.C. Maarup, og de øvrige borgmestre nu har intentioner om at hæve kommuneskatten og dermed imødekomme CP’s politik om at prioritere menneskers behov før kortsigtet økonomiske hensyn og kassetænkning. CenterPartiet ønsker mere decentralisering, så kommuner og lokalsamfund får større mulighed for at regulere indtægter og udgifter, så de svarer til det reelle servicebehov lokalt.

Yderligere oplysninger kan fås ved CenterPartiets skoleordfører Tonny Nielsen, tlf. 50 45 37 74

Der er lukket for kommentarer.