Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Kategorier

Arkiv

Firkløveren – omsorg og miljø

For CP er menneskelig omsorg og et rent miljø centrale begreber.
Derfor er firkløveren en central del af CP's logo - ligesom den er for de øvrige centerpartier i Norden og Østersø-området.

Om CP's logo og design

Et levende og åbent fællesskab

CenterPartiet er et parti, der tør tage ansvar og gennemføre samfundsforandringer.

Men det er også et parti, som er et levende og åbent fællesskab, der giver muligheder og redskaber for mennesker til at udvikle sig.

Et moderne parti bør være link mellem offentlige beslutningstagere og engagerede medborgere.

CenterPartiets hovedbestyrelse vil holde åbne møder

Pressemeddelelse:

I modsætning til mere traditionelle partier har hovedbestyrelsen i CenterPartiet på sit møde i weekenden besluttet fremover at holde åbne møder.

– Et parti, som vil være levende og vedkommende, må udvikle sine arbejdsformer ud fra det 21. århundredes virkelighed. Partiets ledelse må være åben for medlemmernes forskellige måder at vise deres engagement på. Nogle er gode til at fremføre deres argumenter på skrift, andre vil hellere forklare sig mundtlig. CenterPartiet er et civilt forum, hvor alle medlemmer skal have lige muligheder for at præge partiets politik. Derfor er det helt naturligt, at medlemmerne får mulighed for at fremføre argumenter direkte overfor hovedbestyrelsen og deltage i hovedbestyrelsens debatter forud for en beslutning, konstaterer CenterPartiets politiske landsformand Ibrahim Gøkhan, Århus.

– CenterPartiet foretrækker et politisk lederskab, som er tydeligt, når det gælder grundlæggende værdier, men som samtidig er åbent og vedkommende for alle, som på sin egen måde vil være med til at gøre de politiske ideer til virkelighed. Dialog, og ikke mindst evnen til at lytte, er det vigtigste instrument for et sådant lederskab. I CenterPartiet vil vi fremme nye initiativer, kreativitet og glæde – for at forme en politisk folkebevægelse for det 21. århundrede, siger CenterPartiets organisatoriske landsformand Per Schultz-Knudsen, Fårup.

På weekendens møde førstebehandlede hovedbestyrelsen i øvrigt et udenrigspolitisk program, som nu sendes i medlemshøring, før partiets Idépolitisk Tænketank udarbejder et endeligt beslutningsforslag, som hovedbestyrelsen skal tage stilling til.

Der er lukket for kommentarer.