Ubehagelige langtidskonsekvenser ved skolebesparelser

Flere ensomme, depressive, psykisk syge og kriminelle

Af Tonny Nielsen, kandidat og HB-medlem:

Besparelserne på folkeskolerne og vores børn og unge får en lang række ubehagelige konsekvenser for børnene og for fremtidens samfund. 8 af 17 skoler skal lukke i Mariagerfjord Kommune.

Børnenes individuelle behov kan ikke imødekommes på store skoler med fx 1000 elever, med klasser hvor én lærer skal undervise fx 30 elever.
Ikke engang i selve undervisningsdelen kan én lærer nå alle 30 på 45 minutter. Så er der alle de sociale og pædagogiske aspekter såsom mobning i så store klasser – dem kan lærerne ikke nå at tage sig af, uden det går ud over undervisningen. Der bliver mange oversete og ensomme børn.

Vi får fx ikke løst udfordringer med ungdomskriminalitet. Se bare hvor hurtigt Hells Angels fik 5000 medlemmer på Facebook ved åbningen af deres ungdomsorganisation. Det er bl.a. en konsekvens af at alle disse unge ikke er blevet set, hørt, anerkendt og har fået imødekommet deres behov for at høre til i et fællesskab. Hverken i familien, i daginstitutioner eller folkeskolen.
Ungdomsuddannelse og arbejdsmarkedet og det fællesskab, de her kunne indgå i, synes allerede langt uden for disse unges rækkevidde. Deres måde at være på er aldrig blevet anerkendt de er aldrig blevet inkluderet i normalsamfundet. Da det er et menneskeligt behov at indgå i fællesskabet, søger vi alle et tilhørsforhold. Her gør HA dette nemt for dem og inviterer dem ind i et fællesskab, hvor man tager sig af hinanden. HA er blandt de eneste, der tilbyder dem at få opfyldt dette behov.

Prisen på en inklusiv skole, som jeg ønsker, hvor alle børn i Danmark kan få såvel faglige passende udfordringer samt sociale, fysiske og psykiske behov opfyldt og dermed også forebyggelse af komplekse sociale problemer er peanuts – i forhold til eksplosivt stigende behov for akut omkostningstung behandling i den specialiserede sociale sektor, kriminalforsorgen m.m. i fremtiden!
Omkostninger vi står magtesløse og uforstående overfor allerede i dag.

Vi kan prioritere anderledes.
Vi kan prioriterer vore børn og unge og gøre det nemt for dem at indgå i et sundt givende fællesskab indenfor det etablerede samfunds rammer og ruste dem bedre til at klare livets udfordringer.
Bl.a. kan folkeskolen, ved at vi afsætter resurser nok, danne ramme om et sådant fællesskab, hvor de kan opleve sig selv som værdifulde, at vi er interesserede i dem og i handling drager omsorg for dem, deres trivsel og udvikling.

Besparelserne skal stoppes – det er alt for dyrt – menneskeligt og økonomisk.