Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Kategorier

Arkiv

Firkløveren – omsorg og miljø

For CP er menneskelig omsorg og et rent miljø centrale begreber.
Derfor er firkløveren en central del af CP's logo - ligesom den er for de øvrige centerpartier i Norden og Østersø-området.

Om CP's logo og design

Et levende og åbent fællesskab

CenterPartiet er et parti, der tør tage ansvar og gennemføre samfundsforandringer.

Men det er også et parti, som er et levende og åbent fællesskab, der giver muligheder og redskaber for mennesker til at udvikle sig.

Et moderne parti bør være link mellem offentlige beslutningstagere og engagerede medborgere.

CenterPartiets første sejre

Ole KofodAf Ole Kofod, byråds- og regionsrådskandidat, Assens:

Ved kommunalvalget i november opnåede Centerpartiet godt nok ikke repræsentation i byrådet, men alligevel har vi allerede opnået resultater.

For det første har vi arbejdet mod den rigide og tvungne madordning. Denne er nu gjort frivillig, og ansvaret for at tage stilling til den er flyttet til den demokratiske instans, som er tættest på, nemlig forældrebestyrelse. Det er et stort skridt i den rigtige retning.

For det andet har vi arbejdet for en bedre kollektiv trafik, og som et af elementerne til at opnå det har vi foreslået en højere grad af inddragelse af brugerne. Efter et møde med Fynbus har de taget ideen til sig, og det er nu muligt på deres hjemmeside at kommentere foreslaget til den kommende køreplan. Helst havde vi set, at et antal pendlere og andre brugere af bussen kunne vælges direkte til Fynbus’ bestyrelse; det er nu et af vores næste mål.

Centerpartiet ønsker bl.a. et stærkt og engageret civilsamfund. Vi har masser af plads og spændende opgaver til nye medlemmer, som ønsker at arbejde for et lidt bedre samfund.

Der er lukket for kommentarer.