Madordning – Nej tak

Af Tonny Nielsen, Clausensvej 22, Oue, pædagogstuderende, forælder og politiker (CenterPartiet):

Mit barn går i Oue Naturbørnehus. En børnehave som fungerer forbilledligt godt. En børnehave, hvor pædagogerne prioritere tid til nærvær, omsorg og med stor empati formår at imødekomme børnenes individuelle behov.

Pædagoger er yderst kompetente, og jeg er sikker på, at hvis jeg ikke giver mit barn en ordentlig madpakke med, så finder pædagogerne noget mad til mit barn og tager en snak med mig om at gøre det bedre fremover.

Jeg er selv pædagogstuderende og har aldrig oplevet eller hørt om institutioner, der lader børn, som ikke har madpakke, med sidde og sulte. Jeg har som studerende hørt pædagoger tale med forældre om indholdet af madpakken, og her har de i fællesskab fundet frem til en god løsning.

Pædagogerne skal på ingen måde mod deres vilje til at tilberede maden. Der kræves i øvrigt helt specielt indrettede køkkener
før disse kan godkendes til at lave mad i. Det koster mange penge og vil resultere i
at pædagogerne bruger færre timer sammen med børnene.
Pædagogerne er ikke uddannet til at lave mad, men til at være sammen med vores børn, så de kan trives og udvikles.

Pædagogerne kommer næsten uundgåeligt til at kæmpe med, at ikke alle børn kan lide det samme, og der vil således hver dag være mange børn, som ikke kan lide maden og som følge deraf ikke får ret meget at spise.

Kære ansvarlige politikere:

Motivet, at alle børn skal have adgang til god og sund mad hver dag, er jo ædelt nok, men hvor fra I er kommet frem til, at der er et stort ønske og behov for, at ALLE SKAL have den samme madpakke hver dag, forstår jeg ikke. Behovet er minimalt, og de få børn, hvis forældre ikke magter at smøre en madpakke, kan vel få tilbudt et sundt måltid mad (som de i øvrigt fra institutionernes side altid er blevet det – uden lovgivning og ekstra betaling).
I mener vist at have fundet de vise sten og ser det som et personligt politisk nederlag, hvis ikke jeres idé gennemføres. Jeg respektere en politiker meget højere for at lytte til de berørtes argumenter og indrømme en fejl end for på trods af massive protester og gode argumenter stædigt og arrogant gennemtrumfer egne idéer.
Tænk jer nu rigtig godt om og gerne én gang til, inden I fastholder, at I ved bedre end pædagoger og forældre i denne sag.