Børn er hele mennesker!

Af HB-medlem Tonny Nielsen:

Eksperter kan ikke længere anbefale daginstitutionerne.
Børnene overlades i for høj grad til sig selv, og det går ud over børnene, deres koncentration, sproglige udvikling og evne til at indgå i sociale relationer. De bliver også dårligere til at løse problemer og styre deres temperament. Der mangler tid til nærvær og fordybelse med børnene.
Rasmus Willig mener, det er utroligt, at politikere tror, de kan organisere børnepædagogisk arbejde effektivt som dåser på samlebånd.

Undertegnede skrev i brev til avisen for godt 2 år siden “Hvem trøster dit barn?” om, at jeg som studerende i en århusiansk børnehave var alene på legeplads med 38 børn. Det umuliggør at imødekomme børns behov. Rasmus Willigs undersøgelser viser bl.a., at børn får sut i stedet for omsorg, – må tisse i bleen, fordi voksne ikke har tid til toiletbesøg. Konsekvens af prioritering af økonomi over menneskers livskvalitet? Omsorgssvigt? At se os som dåser på samlebånd eller robotter, der kasseres, når den økonomiske nytteværdi er væk er umenneskeligt.

Ingen lytter til pædagogernes “brok”. Pædagogerne henvender sig ikke ad den rette vej med deres kritik.
Kan det skyldes, at vi oplever ikke at blive taget alvorligt?
Er vi blevet afmægtige?
Vejen fra børnehavepædagog til de ansvarlige er gjort længere og mere omstændig. Ledere referere til områdeledere (for 4-5 institutioner), som referere til kommunen, som presses af besparelser. De kan ikke gøre noget – Politikerne kan.
Centerpartiet vil lytte. Pædagoger er de virkelige eksperter, der oplever børnenes hverdag i institutionerne.

I Centerpartiet ser vi mennesker (i alle livets faser) som ligeværdige. Vi ser os alle som hele mennesker (også børn!) med såvel fysiske, psykiske, åndelige og sociale behov og behov for anerkendelse fra vore nærmeste (individniveau), fra arbejdsplads og i vores fritidsliv (organisationsniveau) og fra stat/kommune (samfundsniveau).
Beslutninger skal træffes så tæt på os, at vi oplever os som medborgere med indflydelse på eget liv.
Vi kræver flere pædagoger og helt anderledes forhold for børn og pædagoger.